Ingen vidste.
Det der kunne
være din ven.
Kunne være
en dimension.
En simulation
af virkeligheden.
Men.
Det der endnu
ingen der vidste.
At leve indenfor
en tidsramme,
en bestemt
tidszone.
Kendte vi alle
til.
Men.
En
simulation af
virkeligheden.
En tidsånd.
Endnu ingen
der vidste.
En undring.
Elektroder
der var spændt
fast til vores
tindinger.
Den eneste
afledning af
realiteten.
Vågn op!
Se dig
omkring.
Det hele var
ved at
krakelere.
Ligesom
muren bag
ved.
Men det var
der ingen
der virkelig
så.
Vi levede i
vores egen
boble.
En tidsrejse
mellem himmel
og jord.
Gemt væk i
vores fantasi.
Den fantasi vi
prøvede, at skelne
vores drømme fra.
Du faldt ned i
det dybe hul.
Du vågnede.
Men vågnede du?
Sådan rigtig?
Eller lavede
simulationen
sjov med dig?
Kunne du regne
med realiteten?
Kunne du stole
på din ven?
Se dig omkring.
Klokkeslættets
trykken i
brystet, fra
faldet i det
sorte hul.
Du vågnede.
Men vågnede
du sådan rigtig?
Ingen der
rigtig vidste.
Tidszonen.
Tidszonen,
hvor tiden
lige pludselig
stoppede med
at slå ens for
os alle.
En rejse der
stoppede mellem
himmel og jord.
Men det er der
endnu ingen
der vidste.
For.
Der var endnu
ingen der lagede
sådan rigtig
mærke til
forandringen.
Du kunne være
en efterligning
af noget
virkeligt.
Eller.
Din ven kunne
være
simulationen:
En forestilling.
En proces.
En imitation.
Men det er der
ingen der
virkelig vidste.
Ingen vidste.
YOU ARE READING
Eskapisme
PoetryDigt om det vi ikke kan regne med det vi ser som virkeligt. Er det hele noget vi drømmer? Eller ser vi verden igennem en sim? Ingen der ved. Ikke engang os selv. Eskapisme betyder at flygte fra, en betegnelse der bruges i relation af flugt fra v...
