The Best thing I ever had

Kapitel 2 - Happily

Serenas synsvinkel
Jeg vågnede ved følelsen, af nogle små porter gik oven på mig.

Jeg åbnede lige så langsomt øjnene op, men fortrød hurtigt, da solen blændede mig.
Et hvidt bedårende ansigt kiggede nysgerrigt ned på mig. Jeg fik et chok og kom til at gispe, men opdagede heldigvis, at det bare var Flemming.

Han hoppede ned fra sengen og trippede rundt på gulvet, indtil han lagde sig ned. Hans pels var så pjusket, at man næsten ikke kunne så hans lille ansigt.

Jeg svingede benene ud over sengen og traskede nedenunder, eftersom min mave var begyndt at rumle.

Lyset var slukket i hele huset, og selvom det var lyst udenfor, skræmte det mig stadig en smule, men det standsede mig alligevel ikke i at tage noget mad.

Jeg orkede ikke at lave det helt store, så jeg snuppede bare en skål yoghurt med mysli og traskede videre ind i stuen, men i det jeg skulle til at træde ind, snublede jeg over dørtrinet og var lige ved at falde så lang jeg var.

Jeg nåde lige at ånde lettet ud, inden jeg til min ærgrelse så, at alt min yoghurt lå ud over hele gulvet. Det har var det sidste jeg orkede.
Jeg udstødte et højt støn, og hvis det ikke var for alle de andre der sov, havde jeg sikkert stået og skreget.

Sikke en dejlig start på dagen... Mærk ironien.
Du er sgu også så fandens klodset Serena... Pis pis pis!

Jeg stod i lang tid bare og ned gloede min yoghurt, men jeg skulle sgu til det... Ryde alt mit svineri op, spørg mig om jeg orkede...

Mens jeg var igang med at rydde min ellers så dejlige yoghurt op fra gulvet, kom min mor gående ind i stuen med søvnige øjne. Hun kiggede først på min splattede yoghurt så på mig, og så tilbage på min yoghurt også på mig igen. Hun rystede kort på hovedet af mig. "Din klodsmajor" små grinede hun, og vendte sig derefter om og gik som om intet var sket, og efterlod mig mutters alene med hr. yoghurt.

Jeg tørrede hurtigt men små irriteret op, og satte mig bagefter hen i sofaen for at se noget tv.

Jeg skulle tilbage til college senere i dag, faktisk lige om lidt, men jeg havde stadig ikke fået pakket.

***

Jeg glædede mig til at komme tilbage til alle mine venner, selvom jeg kun havde været væk fra dem en weekend. Så da min far råbte, at vi skulle til at køre, spurtede jeg ned af trapperne som et jetfly, med min kuffert bankende ned i trapperne efter mig.

Jeg kastede min kuffert ind i bagagerummet, og sprang ind i bilen, så min far kiggede på mig, som han troede, der var noget galt med mig. "Kør, kør, kør" råbte jeg og lignede et lille lalleglad barn. Min far grindede bare af mig og sagde "der er vist gang i dig i dag" og puffede mig på skulderen.

Jeg tændte radioen og skruede helt op for Uptown Funk med Bruno Mars, og min far og jeg begyndte skråle med for fuld drøn.
Det var virkelig godt vejr i dag. Solen stod højt på himlen, og måske var det der skyldte mit overraskende gode humør.

Efter en times kørsel ankom vi endelig.
Jeg tog min kuffert og kyssede min far farvel, og begyndte at gå mod college huset. Og inden jeg noget at tænke en tanke, stod jeg foran mit værelse, hvor jeg så skiltet som hang på døren med tallet 3 på, hvilket var mit værelses nummer, og sjovt nok også mit yndlings tal.

Jeg glædede mig virkelig til at se mine 3 besties... Hov vent. Det det havde jeg fuldkommen glemt, jeg har slet ikke fortalt om mine roommates, bedre kendt som mine 3 bedste veninder. Chloe, Ashley og Emily. Nu får jeg sgu dårlig samvittighed... Dum Serena! Dum dum dum dum!

Jeg åbnede døren og blev mødt med store kram og kys. Gud hvor havde jeg dog savnet de 3 tosser!

"SERENA!!!" Skreg de i munden på hindanden "endelig kom du!"