Spøgelset på Vangmarksgaard

Kapitel 1

Vangmarksbro. En lille landsby ude midt i ingenting. Marker så langt øjet rakte, små gårdmandssteder, nedlagte landbrug og Vangmarksgaard. En herregård, der kunne dateres helt tilbage til det 16. århundrede. Christian IV fik Vangmarksgaard bygget til Grev Vendell eller sådan går historien i hvert fald. Ikke at det interesserede Naja, som lige var flyttet til området.

Hendes far havde fået nyt arbejde og hendes forældre havde lyst til at flytte på landet, hvor de kunne dyrke deres egne grøntsager, have lidt høns og få en masse frisk luft. Som sådan havde Naja ikke noget i mod at flytte – til efter hun var færdig med 9. klasse, men nej det var nu. Så ikke nok med ny adresse, ny by men også en ny skole over hundred kilometer væk fra sine venner og gamle skole.

Weekenden var brugt på at flytte ind i stuehuset. Flyttekasser stod overalt. Det var umuligt at finde noget som helst, selvom hendes mor møjsommeligt havde skrevet med sort sprittusch, hvor kasserne hørte til og hvad man kunne finde deri. Naja hørte sine forældre diskutere højlydt nedenunder, hvor kassen køkkensager havde forputtet sig. Alt imens Naja stod og kikkede rundt på sit værelse. Møblerne var mere eller mindre på plads, nu gjaldt det udpakningen, som Naja ikke gad. I stedet smed hun sig på sengen og stirrede op på loftsbrædderne. I morgen skulle hun starte på Vangmarksskolen, som faktisk ikke lå i Vangmarksbro men i nabobyen Vangmarken. Den lå godt syv kilometer fra Vangmarksbro og for første gang skulle hun køre med skolebus, for at komme i skole. Ikke nok med at det var første skoledag i den nye skole, men hun skulle begynde med terminsprøver i den kommende uge. Sjovt... Not!

I 16 år havde Naja boet i Aalborg, i 10 år havde hun gået i skole, nu skulle hun tage en forbistret skolebus for at komme i skole. Nye klassekammerater, hvilket hun ikke så frem til. Veninderne i Aalborg havde hun haft stort set siden børnehavedagene. Naja hev sin mobil frem og gik ind i gruppechatten, som hun og hendes veninder havde.

*Jeg gider ikke pakke ud* skrev hun og sendte beskeden.

Der gik ikke mange sekunder, før veninderne skrev tilbage, nogle forsøgte at opmuntre hende, imens andre skrev hvor røvsygt det var, at hun flyttede og de savnede hende helt vildt. De havde snakket om, at hun kunne komme til Aalborg i vinterferien, så kunne hun bo hos en af dem og de kunne hænge ud sammen. Der var langt til vinterferien, når det kun var den 1. december.

*Held og lykke med tp i morgen* skrev hun tilbage.

I det samme kaldte hendes mor på hende og hun lagde mobilen fra sig og rejste sig fra sengen. Nedenunder stod hendes mor og pakkede en flyttekasse, hvor der stod gryder udenpå.

"Kan du ikke cykle ind til købmanden og hente nogle varer, jeg har skrevet en seddel," sagde hendes mor og pegede over på køleskabet, hvor der hang en seddel fast med en magnet fra Fårup Sommerland.

"Vil du have, jeg skal fragte alt dette tilbage på cyklen?" spurgte Naja chokeret, da hun gennemgik listen.

"Du kan trække cyklen tilbage og have indkøbsposerne på styret," svarede hendes mor letter hult, da hun havde stukket sit hoved ind i en af køkkenskabene.

Naja stønnede, tog sedlen og gik ud i entréen for at tage sit overtøj på. Heldigvis var der ingen sne, men der var diset, køligt og der havde støvregnet det meste af weekenden.

Der gik en cykelsti hele vejen, så hun kom aldrig ud på den store hovedvej, hvor der var ret trafikeret på hverdagene. Det var ikke så galt på en søndag, hvor folk som regel holdt sig hjemme.

Vangmarksbro var en lille landsby med godt 200 indbyggere. Mange af husene var stråtækte og det føltes lidt som at træde tilbage i tiden, når man kørte gennem byen. Postkasserne, bilerne og indbyggerne vidnede om, at det var nutiden og ikke 1800-tallet.

Købmanden lå central i byen. Der holdt et par biler ude foran. En klokke ringede, da Naja gik ind i butikken, hvor der stod en medarbejder bag kassen og ekspederede en ældre kvinde med rollator. De kikkede begge langt efter Naja, da hun tog en vogn og begyndte at lede efter tingene, som hendes mor havde skrevet ned.

Hun stod nede i den modsatte ende af butikken, da hun hørte adskillige unge stemmer pludselig fyldte butikken. Ind var kommet tre unge omkring hendes alder. En klump dannede sig i hendes mave, var det nogen, hun vil komme til at gå i klasse med? De tre unge styrede direkte mod hylderne, hvor der var chips og sodavand.

"Hey, du er ny!" udbrød en af de unge, en pige med lyst hår, der var sat op i en hestehale.

Naja havde lyst til at komme med en skrap bemærkning, men hun endte bare med at nikke tavst.

"Jeg hedder Marie, dette er min bror Kian og dette er Philip," introducerede pigen sig selv og de to andre.

"Naja."

"Åh, du skal starte på Vangmarksbro i morgen, vi har hørt alt om den nye pige," svarede ham, der hed Kian.

"Går I alle i 9.?" spurgte Naja nysgerrigt.

"Philip og jeg gør, min søster går i 8. klasse," svarede Kian.

Kian var høj, mindst 180 cm, havde blondt hår ligesom sin søster. Philip var lidt lavere og mere solid i kropsbygningen og Marie, ja hun var omkring samme højde som Naja, hvilket var 170 cm.

"Hvor kommer du fra?" spurgte Philip nysgerrigt. "Jeg flyttede til byen sidste år, jeg kommer fra Brønderslev."

"Aalborg."

"Jeg begynder at se en tendens," sagde Marie med et let smil.

"Vi har haft adskillige tilflyttere de seneste år og størstedelen kommer fra Nordjylland," svarede Kian med et grin.

Naja stod og snakkede et par minutter mere med de tre unge, før hun fortsatte med at gøre de sidste indkøb, betale og pakke varerne. Turen tilbage gik væsentlig langsommere, da hun nu var nødt til at trække hjem, da hun ikke kunne cykle med to bugnende bæreposer på styret. Hun var halvvejs hjemme, da hun spottede en figur ude på marken. Til at begynde med troede hun det var en som var ude at lufte sin hund, men figuren bevægede sig mærkeligt. Det var heller ikke nemt at se personen tydeligt på grund af det disede vejr. Det føltes som om en kold klam hånd greb fat i hende, hvilket fik hende til at gyse og i stedet sætte tempoet op. Det var helt sikkert bare en eller anden, der var ude at gå en tur og disen spillede hende et pus.

Vel hjemme gik hun ud i køkkenet til sin mor, der var færdig med at sætte ting på plads og nu var i gang med at hænge nogle billeder op på væggen ved spiseområdet.

"Endelig, det var du længe om," svarede hun og kom over for at hjælpe med at sætte varerne på plads.

"Jeg stødte ind i nogle fra den nye skole," svarede Naja og rakte sin mor en liter letmælk.

"Hvor dejligt, var de imødekommende?" spurgte hendes mor nysgerrigt.

"De virkede flinke nok, men en ting er at mødes udenfor skolen, noget andet er i selve skolen," svarede Naja, det vidste hun alt om.

"Det er rigtigt, men i det mindste kender du et par stykker, når du møder ind i morgen," svarede hendes mor.

Det var selvfølgelig rigtig nok, men det var nu alligevel nervepirrende at skulle begynde i en ny skole, og finde nye venner. Det er ikke så nemt, som nogen måske vil tro. Sommerfuglene var i hvert fald begyndt at melde deres ankomst i maven på Naja.