The perfect life

Kapitel 9

**min synsvinkel**
*en uge senere*
Jack og Jack sad ude i bilen og ventede på mig jeg lagde min makeup og gik derefter ned jeg satte mig ind i bilen de begyndte at køre til vi holdte ved skolen drengene gik med ud "vi ses senere"sagde de begge i kor og kyssede mig på hver sin kind "jeg glæder mig allerede hils mor og far"sagde jeg "det skal vi nok men tag heller den her"sagde Jack J og gav mig en ny telefon "jeg elsker jer"sagde jeg og lagde den ned i min hånd taske jeg hang den op over skulderen "ses senere"sagde vi alle tre i kor de kørte langsomt væk jeg gik op mod skolen hvor en masse stirrede på mig en pige kom over til mig "er du Alison Dilaurentis"spurgte hun jeg nikkede "hvorfor"spurgte jeg "du har været væk"sagde hun "ja men det er ikke noget jeg havde bare brug for at komme langt væk fra alle"sagde jeg "du er nærmest berømt pga du var væk"sagde hun "har du hørt om Jack og Jack to drenge som synger"spurgte jeg "jaer de er vildt nuttede"sagde hun "Jack G er min storebror"sagde jeg og gik op på skolen jeg gik ind af døren og kiggede ned i jorden da jeg løftede mit blik kom fem personer ind i mit synsfelt "oh noget shit"sagde jeg lavt og så at alle kiggede på mig også dem mit hjerte bankede hurtigere og jeg gik hen til nogle piger "Hej kan i vise mig vejen op til kontoret"spurgte jeg "Hey El,Perrie,Sophia og Luna kan jeg lige snakke med den nye pige"spurgte en velkendt stemme bag mig jeg sank en klump og vente mig om "Niall hold dig væk fra mig"tirrede jeg og skubbede ham væk fra mig jeg tog min telefon frem og låste den op jeg gik ind under kontakter hvor jeg fandt Skate's nummer "Hey Skate hvordan går det"spurgte jeg "hvad så smukke"spurgte han "ja kan jeg ikke lige snakke med min storebror"spurgte jeg "selvfølgelig"sagde han "Hey søde"sagde Jack "Jack du kan godt huske min ven Niall igos"spurgte jeg "vi kommer med det samme"sagde han "nejnej det pøves ikke men jeg ringer hvis der sker noget"sagde jeg "okay men pas nu på dig selv"sagde han jeg lagde på "pas på Niall"sagde jeg og gik til jeg fandt kontoret "det kan ikke være rigtigt"sagde jeg og så Harry og Liam stå foran døren "ja Hvad tror du selv blondie"sagde Harry "hver glad for at jeg ikke meldte jer til politiet"sagde jeg lavt og gik ind "Hej jeg er ny her"sagde jeg til damen "Alison Dilaurentis"spurgte hun jeg nikkede hun fandt en nøgle frem "du har skab 459"sagde hun og gav mig nøglen "tak for det"sagde jeg og gik ud hvor alle drengene stod og alle andre var gået "Alison lad os forklare"sagde Liam jeg ignorerede ham bare til jeg fandt mit skab jeg låste det op så Zayn fik lågen i hovedet jeg tog mig for munden for ikke at grine "den havde jeg fortjent"sagde Zayn "skrid med jer eller jeg fortæller alt til politiet"sagde jeg "det vil du ikke gøre"sagde Harry og viste mig en video af mig og de andre "det var den dag du kom hjem fra hospitalet"sagde han "jeg talte i tåge"sagde jeg surt "og hvem tror du at de vil tro mest på"spurgte Louis "øhm mig"sagde jeg og tog hans telefon jeg kastede den ned i jorden så den gik i stykker jeg så at jeg skulle have idræt jeg tog mi idrætstaske og lukkede skabet "det var så lidt"sagde jeg og begyndte at gå "det der skulle du ikke have gjort"sagde Harry surt og gik hen foran mig "du ved godt at der er overvågningskamera over alt"spurgte jeg "og du ved godt at jeg styre overvågningskameraerne"sagde Liam jeg gav ham en kæmpe lussing hans kind var helt rød "hvordan går det med dine riben og hånd"spurgte Louis og tog fat i mit håndled som gjorde vildt ondt "slip"sagde jeg surt "drenge lad mig snakke med hende alene"sagde en sjette velkendt stemme"Cameron"
spurgte jeg "hvor langt skal man gå for at slippe af med dig"spurgte han "så langt som muligt for det kommer aldrig til at ske og i er godt nok gode til at passe på nogle troede i seriøst at jeg stadig havde dårlige ben jeg havde planlagt det siden at jeg så mig selv i fjernsynet det gik hurtigt op for mig at i havde kidnappet mig og at hvis jeg ville væk skulle det være den aften og Cameron jeg skulle hilse fra Carter,Taylor,Aaron,Nash og Matthew de vil aldrig snakke med dig igen"sagde jeg og gik ind i omklædningsrummet døren lukkede og jeg fik skiftet jeg lagde mit tøj ind i et skab "Hej jeg hedder Perrie det her er Sophia,Eleanor og Luna"sagde hende Perrie "dig har jeg hørt om du er Zayn's kæreste og Eleanor du må være Louis' kæreste Sophia du er Liam's og så er der kun Harry og Niall tilbage"sagde jeg "nej DSV vi har slået op med dem"sagde de alle tre i kor "når ja har jeg fortalt at Liam prøvede at kysse mig"spurgte jeg "han gjorde af hvad"spurgte Sophia surt "jeg gav ham en kæmpe lussing for det og lige nu går Zayn med en rød næse fordi jeg smækkede døren til mit skab ind i hans ansigt"sagde jeg "du er lige blevet min bedste ven"sagde Perrie "og vores"sagde de andre i kor vi gik udenfor mens vi snakkede jeg så Zayn,Niall og Harry stå og glo på os "nej se de tre musketerer hvor er de sidste to har de forladt jer"spurgte jeg "Alison"sagde Cameron "fuck af helved til spinat abe"sagde jeg og gav ham en kæmpe lussing som han hurtigt gengældte "jeg troede at du flyttede til Alaska"sagde jeg koldt "jeg løj"sagde han jeg gav ham en kæmpe mavepuster og gik derefter hen til pigerne igen en eller anden fik mig vendt om Harry han tog fat i min dårlige arm jeg klynkede kort og gav ham en lussing "okay så er det nok"sagde han og trak mig med op på skolen "Harry min arm"sagde jeg han skubbede mig ind i nogle skabe