The perfect life

Kapitel 20

**min synsvinkel**
"Freak"sagde jeg og gik ud af butikken jeg har den perfekte plan til i aften folk kan bare vente sig Halloween har altid været mit Y-tidspunkt på året jeg gik ud af butikken og gik hjem til mine forældre og store bror "Alison"sagde Jason og gav mig et kram "Hey Jas"sagde jeg

*en måned senere*
"Ali vågn op"sagde Harry lavt jeg åbnede stille øjnene og så alle drengene stå foran mig "hvad"spurgte jeg "tænk at du ikke husker det"sagde Liam "husker hvad"spurgte jeg og satte mig op "du gik ind på Niall's værelse i nat og brækkede dig ud over ham"sagde Zayn og begyndte at grine "så kan han lære det"mumlede jeg så de ikke hørte det "det hørte jeg godt"sagde Niall som sad ved siden af mig jeg rejste mig op og gik hen til et spejl jeg redte mit hår "skal i glo på mig"spurgte jeg "nej"svarede de "gider i så at stoppe"spurgte jeg SeIm jeg stod med ryggen til dem "fint"svarede de jeg gik hen til skabet og tog en gul top og et par hvide bukser frem jeg gik ud på badeværelset og låste døren jeg tog mit nattøj af og tog det valgte tøj på jeg lagde min makeup og gik ud drengene sad og snakkede om et eller andet og jeg gik bare vider ud på gangen jeg gik hen til elevatoren jeg trykkede på knappen og gik ind da elevatoren stoppede gik jeg ud og ind i restauranten jeg gik ud i køkkenet og stoppede "hvad laver du her"spurgte jeg "jeg kunne spørge jer om det samme"sagde jeg "Ali Jack er ked af det han sagde og Cameron er ked af det han gjorde"sagde Jack J "jeg vil faktisk ikke høre om dem mere og hvor er kokken"spurgte jeg irriteret "vi gav ham fri"sagde Shawn "i kan ikke bare give kokken fri hvem skal ellers lave mad"spurgte jeg "det skal i"sagde Nash de gik alle til side og Cameron og Jack kom frem "Ali hør på mig"sagde Jack som havde helt røde øjne han havde i
Sikkert grædt jeg vendte mig om hvor Harry og de andre stod "du går ikke"sagde Liam "hvem skulle stoppe mig"spurgte jeg "os"svarede de alle jeg rullede øjne "bliver i her eller skrider i"spurgte jeg irriteret "kan jeg stole på dig"spurgte Harry "det finder du ud af"sagde jeg "vi bliver her bare tag over i studiet"sagde Hayes "jeg kan virkelig ikke lide dig"sagde jeg med et falsk smil "jeg elsker også dig"sagde Hayes "pas du heller på"sagde Harry "gå nu"sagde jeg og kyssede Harry på kinden "ses senere"sagde han de gik alle fem ud jeg vente mig om hvor drengene stadig stod jeg rullede øjne og gik he mod døren "hor skal du hen"spurgte Matthew "langt væk fra jer måske Italien"sagde jeg en eller anden idiot tog fat i mit håndled jeg vente mig så hurtigt om som jeg kunne og så Cameron "du har allerede fået mig til at brække håndleddet engang vil du gøre det igen"spurgte jeg surt og rev mit håndled til mig "hør her Alison det var ikke meningen"sagde Cameron "var det alt du fik mig til at få hukommelsestab jeg forstuvede begge mine ben en masse grimme sår jeg brækkede mit håndled og mine riben så som om at jeg tilgiver dig for det her og dig du har holdt min familie hemmeligt for mig i 14 år så dig vil jeg aldrig tale med igen"råbte jeg og kom til at kaste en tallerken på gulvet så den folk stykker "Ali slap af"sagde Taylor "hvorfor skulle jeg du bestemmer ikke over mig"sagde jeg surt og gik tætter På dem alle de kiggede bare på mig som om at de ikke vidste hvad de skulle jeg fik tårer øjnene og stoppede op "i forstår intet vel"spurgte jeg de rystede alle på hovedet "jeg skal være mor og ingen af jer gør noget for at hjælpe ved i overhovedet det er at skulle passe på sig selv sammen med sin kæreste som ikke kan hjælpe med det her pga at han har sit band som han skal koncentrere sig om så finder jeg ud af at jeg har en fake familie som sikkert ikke holdte en skid af mig og jeg har fået af vide at mine rigtige forældre gav jer penge for afholde det hemmeligt for mig jeg er så skide bange for det her hver gang jeg trækker vejret kan jeg mærke at min riben stadigvæk gør ondt jeg er bange for hvad der vil ske med det her barn hvis det bliver værre end det allerede er"sagde jeg og begyndte at græde
"Ali det vidste vi jo ikke"sagde Taylor "nej det kunne i jo ikke vide for i har aldrig været der for mig når jeg mest har haft brug for jer"sagde jeg rasende "vi har alle været der for dig"sagde Jack G "okay hvor var i til min 9 årig fødselsdag"spurgte jeg "Tour"sagde alle i kor og kiggede ned "hvor var i da jeg skulle konfirmeres"spurgte jeg "hos JC og Kian"sagde igen i kor og holdte blikket i jorden "hvad med da min falske far røg på hospitalet hvor var i der"spurgte jeg og tørrede tårerne væk "hos JC"sagde de alle "og Jack hvor var du da jeg blev indlagt på hospitalet efter at du gav mig jordbær"spurgte jeg "der hjemme"sagde han "vent lande ikke tåle jordbær"spurgte Nash jeg nikkede "men jeg har givet dig jordbær mange gange"sagde han "ja jeg gav dem til Skylynn"sagde jeg koldt og gik væk "ses jeg gider ikke jer mere"sagde jeg "du går ikke"sagde Aaron "lad os se hvem der stopper mig"sagde jeg surt og gik ud af døren men blev hurtigt revet ind igen "jeg hader jer"sagde jeg "vi elsker også dig"sagde Matthew som stod og lavede mad jeg kiggede på døren hvor Jack Jog Nash stod jeg kender de her hoteller ret godt så jeg har en flugt vej