The one and only Anthon/Citybois fanfic.

Det var min fejl.

Elina' synsvinkel.

"Jeg tror ikke det er en særlig god ide at blive kærester Anthon, undskyld"

Jeg vendte mig om og gik hen i mod udgangen, mit hjerte bankede utroligt hurtigt og mit syn blev sløret. Hvorfor sagde jeg nej? Er jeg ikke forelsket i ham?

Jeg gik over mod metroen, mine ben kunne knap nok holde mig oppe. Hvor er du dum Elina, du skulle have sagt ja. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig, jeg følte mig så svag. Så svag og så intet seende at jeg aldrig lagde mærke til den bil der kom direkte imod mig..

Hvor er jeg? Min øjne slog op og et meget hvidt lokale kom til syne. Jeg var på hospitalet, jeg kunne se det på gangene udenfor lokalet og så på min krop. Jeg havde slanger sat fast til armen, mit ene ben og ene arm i gips.

Den eneste i lokalet var en sygeplejerske der stod og satte en gennemsigt pose på min arm. Hun mumlede et eller andet, men fik kun ordene, stakkels pige og klare sig ud af det. Jeg var da vågen ik? Hun kunne da se min øjne var åbne. Og med et stod jeg og så ned på mig selv. Jeg så forfærdelig ud, blåt øje, brækkede lemmer og rifter over det hele. Hvorfor er det her sket for mig? Det var min fejl, jeg skulle have set mig for eller bare have sagt ja til Anthon fra starten af. Jeg var ikke død, men lå i koma og var i færd med at have en "ud af kroppen" oplevelse.

Jeg gik rundt på hospitalet. Ingen kunne se mig, ingen kunne høre mig. Jeg gik op mod min stue og blev mødt af den person jeg allerhelst ville se lige nu. Anthon.

(a/n. I am back baby. Det er et lidt kort kapitel, men jeg lover de næste bliver længere, skulle bare lige igang igen.)