Jeg var nu kommet hjem. Jeg lagde og smsede med Pelle. Vi aftalte hvornår vi skulle mødes igen. Vi aftalte at mødes næste weekend hjemme hos mig denne gang. Pelle skulle møde mine forældre for første gang. Jeg kunne hører trin på trappen. Det bankede på døren, og min mor kom ind. "Vi spiser" sagde hun, og gik igen. Jeg gik neden under. Jeg var ikke serlig sulten, så derfor var jeg hurtigt færdig. Jeg gik op på mit værelse, og ringede Pelle op. Jeg savnede ham så meget! Han tog den hurtigt. "Jeg skat" sagde jeg og smilede til ham, igennem kameraet. "Hej skat, hva' så? Savner du mig?" Sagde han og blinkede. Jeg rækkede tunge til ham. "Selvfølgelig savner jeg dig!" sagde jeg. "Jeg savner også dig" sagde han og kiggede den ånden vek hurtigt. "Josephine" sagde han stille, mens han stadig kiggede den anden vej. Han snakkede sikkert med Lauritz. Lidt efter kom Lauritz hen og satte sig ved siden af ham. "Hej Lau!" Sagde jeg glad. "Hej Jose!" Sagde han, og vinkede akavet. "Kan i ikke synge noget for mig? Jeg keder mig!" Spurgte jeg, og smilede sødt til dem.
"Jeg har det ik' som jeg plejer, der er sket noget nyt for mig. Jeg er rundt på gulvet jeg sejler, og det er pga. dig" sang Pelle, og pegede på ham. Sådan sad de bare og sang for mig. Klokken var blevet mange, og det var tid til at gå i seng. Pelle, Lau og jeg havde snakket i omkring 2 timer. Jeg skulle i skole imorgen. Desværre. Jeg måtte fortælle Anne det hele imorgen!
