Worst story on wattpad [Dansk/Danish]✔️

Hvorfor læser du overhovedet det her? (3)

Jeg vågnede svimlende. Hvad skete der? Var alt dette bare en drøm? Jeg rullede over til min højre side. Der sad Alwolfo. 

Skrigende, kom jeg til mine fødder. "Hvad laver du i mit hus?" Råbte jeg.

"Det er faktisk mit hus," forklarede han roligt. "Jeg bedøvede dig med kloroform, og kørte dig her i en ligpose lagt i bagagerummet i min bil."

"Vent?" Jeg rynkede på panden. "Er det ikke, sådan, ulovligt eller så noget?"

Før jeg overhovedet kunne tænke på at lægge sag om det, fangede jeg synet af hans hus. Og med hus, mener jeg hans 100 hektar villa i Florida, pakket med stuepiger og butlere og Bill Gates. Der var 27 Starbucks butikker på grund etagen alene. Jeg fik det bedre med det samme, og blev helt rolig.

Han var helt klart for rig for mig til at bekymre mig om bortførelsen, der lige skete. 

Han førte mig til hans værelse, og sagde: "du er min tjenestepige nu."

"Hvis du er så rig, kunne du så ikke bare købe en tjenestepige?" Spurgte jeg.  

Han trak på skuldrene. "Nårh ja."

"Jeg savner min misbrugende og forsømmende familie!" Jamrede jeg, og stak mine hænder i mine lommer, og surmulede. "Jeg er ensom!"

"Nå," sagde han."Jeg kommer til, at invitere nogle venner over i aften, for at sadistiskt kunne hovere om min forfærdelige forbrydelse af ulovlig bedøvelse og bortførelse af en mindre imod hendes tilladelse."

"Så... ligesom en fest?" Spurgte jeg interesseret.

"Det er det vel? Tag noget pænt på."

Pludseligt huskede jeg, at jeg havde det mest klamme, slap-dash tøj på, jeg ejede, og følte mig meget skammet. "Jeg har kun det her tøj."

"Det er fint," sagde han, og åbnede et garderobe skab. "Lån en af de her."

I garderoben var der rækker efter rækker med smukt -og dyrt seende- fest kjoler.

Jeg rynkede på panden. "Alwolfo, hvorfor har du et helt skab fyldt med kvinde tøj?" Spurgte jeg.

Han trak på skuldrene. "Alle har en hobby."

Efter en kort, akavet stilhed, efterlod Alwolfo mig til at bestemme en  kjole, mens fest gæsterne begyndte at ankomme, ved hans hoveddør. Det tog mig langtid, før jeg kunne bestemme mig for hvilken kjole, der passede min sensitive, indadvendte karakter. Garderoben bestod mest af adstadige, gulv-længde numre med høje, konservative halsudskæringer.

Selvfølgelig undgik jeg dem alle, for en lille, sort læder kjole, der kun var en tomme væk fra at være en badedragt.

Vandrende ned ad trappen, kiggede jeg rundt ængsteligt. Huset var pakket med gæster, alle helt fulde trods at festen kun startede 5 sekunder siden. Trods dette var et legitimt bortførelse, var de fleste af gæsterne mine 16-årige skolekammerater. De drak allesammen øl, bortset fra Xing som drak soja sovs fra flasken. 

Hun jublede højligt, som en beruset teenage fest dyr, mens hun skreg gamle kinesiske ordsprog. 

"Hey Xing," sagde jeg. "Er du okay?"

"En hvidvasket tiger viser snart striber igen, mens solen sætter sig i vest på en lily pad!" Råbte hun. Hele rummet jublede beruset.

Jeg vandrede ind i køkkenet, da en uforventet hånd rak hen, og prøvede at komme hen, hvor ingen hånd bør gå.

Pludseligt kom Alwolfo ind, og kastede ejeren af sagte hånd på jorden.

Jeg gispede, og kiggede op på ham, som om han var gud. Eller en Starbucks kaffe, for mig var det det samme.

"Du reddede mig fra den klamme perverse fyr! Vi er nu forelskede!" Jeg trak vejret sødt, før noget klikkede. "Vent lige, du var ved hoveddøren. Hvordan fanden vidste du, hvad der skete, og sprintede herhen så hurtigt?"

Han trak bare på skuldrene. "Åh, det var bare Lester Molester. Jeg forventede det lidt."

Jeg rynkede på panden. "Hvis hans navn er Lester Molester, hvorfor fanden inviterede du ham så til din fest?" 

"Ved det ikke, han er ligesom en obligatoriske perverse i enhver Teen Fiction novelle. Dog Perverse Herbert fra downtown, virker til at kæmpe sig hen til hans erhvervsliv forhandlinger," indrømmede han.

Herbert gav mig et liderligt smil fra den anden side af rummet. Jeg gøs.

"Okay, Alwolfo, nu har vi erklæret vores kærlighed, så jeg vil bare lade dig gøre din ting," sagde jeg, og han forlod rummet.

Efter fem minutter, sparkede min patologiske klæbendehed ind, og jeg gik for at finde ham igen. "Alfolfo!" Kaldte jeg gladt. "Hvor er du?"

Og så så jeg ham.

Snave med Courtney!

"Hvad fanden laver du, din beskidte hensynsløse elskerinde af skyggen!" Skreg jeg til hende, og brød ud i tårere.  "Det er min kæreste! Skråstreg kidnapper," tilføjede jeg som en eftertanke. 

Med et foragtet grunt, skubbede Courtney ham af hende, og gav ham et afskyeligt glare. "Hvad fanden mand, du sagde , at du var en kræft patient, og dit sidste ønske, var at være sammen med mig!"

Klart ville jeg hellere tro på mine uhyggelige supernaturlige kidnapper end min skolekammerat. Fordi håndgribelig som min klammekammerat var, da som Alwolfo havde sagt, en sex fornærmmelse.

"Din.. din... din tampon!" Skreg jeg af hende. Fordi, klart, mine kærestes utroskab, var hendes skyld. "Awolfo! Jeg kommer aldrig til at stole på dig igen!"

Og med det, løb hun ud af huset i smukke, sjæl-rørende tåre... lige ind i min nye geografi lærer og One Direction!