Born Queen - On The Run Again | One Direction

Festen

Harry kom løbende hen til os, med en klud i hånden.

"Her" han rakte mig kluden, og jeg lagde den på Louis pande.

Harry forsvandt hurtigt ud på toilettet, hvor Niall og Liam stadig var.

Jeg holdte kluden på Louis pande, for at den ikke skulle falde ned. Louis lagde sin hånd oven på min, men fjernede den hurtigt igen da han ikke havde så mange kræfter.

"Jeg sparkede ham" sagde Louis.

"Hvor, hvor var i henne?" Spurgte jeg chokeret.

"Vi sneg os ud mens i sov, Niall ville rigtig gerne med til festen"

"Hvad for en fest?" Afbrød jeg.

"Det ved jeg ikke, det var en åben fest for alle, men Niall kendte nogen som kom, jeg tror nok det var nogle venner" sagde han forvirret.

Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige, alt det her var kommet som et chok.

Louis fortsatte, "Vi havde næsten været der i en time og havde fået lidt at drikke, der var så mange mennesker og de fleste var pisse stive. Niall sagde han ville prøve at finde sine venner, så jeg satte mig ved et bor i et hjørne. Da han kom"

"Hvem" afbrød jeg igen, men Louis svarede ikke han fortsatte bare.

"Han satte sig ved siden af mig, jeg syntes han så bekendt ud men jeg kunne ikke komme i tanke om hvem. Vi snakkede lidt, han virkede ikke til at være særlig fuld. Men så....." Louis stoppede.

"Men så hvad?" Spurgte jeg desperat.

"Hans mobil ringede, og han så mærkeligt på mig som om han var bange. Han tog mobil, men han kunne ikke høre noget for musikken. Så han rejste sig og gik ud på toilettet, jeg fulgte efter uden han opdagede det. Det var ikke meningen at jeg ville lytte, men...."

"Men hvad" sagde jeg, Louis åbnede endelig øjnene men han så ikke på mig.

Louis fortsatte. "Men der var et eller andet mærkeligt over ham, jeg ved ikke hvad. Så jeg stod på den anden side af toilet døren og hørte næsten alt hvad han sagde." Louis tog en dyb indånding.

"Hvad, hvad sagde han?" Jeg prøvede ikke at lyde bange, selvom jeg faktisk lidt var.

"Han ville tage Niall og jeg som gidsel, og han ville skyde Harry. jeg ved ikke hvorfor" Louis tog sig til hovedet mens han bed tænderne sammen, man kunne se det gjorde ondt på ham.

"Hvordan viste han at i var der?" Jeg vente kluden fra Louis pande om.

"Jeg ved det ikke, han havde vel set os gå der ind" sagde Louis.

"Men hvad skete der så?" Jeg prøvede at få det hele til at hænge sammen inde i mit hovede.

Louis fortsatte. "Han så mig, så jeg løb, jeg måtte finde Niall så vi kunne komme væk derfra. Men han løb efter mig, og det var svært at komme forbi alle de mennesker, men alligevel fik jeg hurtigt øje på Niall. Han stod på et bor, og havde vist fået lidt for meget at drikke. Jeg rav ham ned af boret, og råbte at vi måtte væk derfra. Han kunne se på mig at det var alvorligt, så han stillede ingen spørgsmål. Men manden indhentede os, han greb fat i mig men jeg vred mig fri. Niall stoppede pludselig op, han kunne ikke komme forbi menneskerne. Manden tog kvæler tag på Niall, jeg...... jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre. Alle de mennesker omkring os var så stive at de ikke lagde mærke til en skid." Der trillede langsomt en tåre ned af Louis kind.

"Men hvad gjorde du så" jeg fik selv tåre i øjnene.

"Jeg sparkede ham i siden så han slap Niall, og så skubbede jeg ham bagud så han faldt. Niall gispede efter vejret, men jeg tog fat i ham og løb. Det sidste jeg hørte var manden der råbte at det ikke var det sidste vi så til ham."