Forbudt kærlighed

Sidste kapitel

Mark's forældre og mine forældre har været her i en time nu.

Nu er de på vej hjem, lige da Mark's far er gået ud, begynder der at komme lyde fra Silke, hun prøver at trække vejret, men hun har en slange i halsen, så hun kan ikke trække vejret på grund af at den fylder hele hendes luftrør.

Jeg står bare stille, jeg er i chok, men samentidig også virkelig glad for at hun er vågnet.

- Mark's synsvinkel -

Der kommer nogen lyde over fra Silka, da min far lige er gået ud af stuen, Silke prøver af få luft, men hun kan ikke for den slange hun har i munden. Clara står bare og stier på Silke, jeg tror hun har fået et chok af at Silke ligger sådan, så jeg skynder mig hen og trykke på den røde knap, som tilkalder sygeplejesker og en læge.

De kommer med det samme, og for holdt Silke stille og for taget slangen ud af hendes hals, så hun kan få vejret.

- to dage senere -

lige nu sidder jeg ved siden af Silke, som ligger på hendes seng derhjemme, Clara er gået ned for at lave aftensmad og jeg sidder her ved siden af Silke, hun sover lige nu, hun ser så sød ud når hun sover, jeg er så glad for at min lille pige overlevede, i morgen skal vi ud på hospitalet igen og så skal Silke skannes for at se om hvordan det går med hendes sygdom. Clara afbryder mine tanker.
" der er mad nu Mark" råber hun.

- Clara's synsvinkel -

Jeg har lige sat maden på bordet, og jeg har lige råbt på Mark.
Imens vi spiser for vi snakket lidt om Silke og hendes Sygdom.

Bagefter er klokken 19:45 og jeg går op til Silke og sætter mig ved siden af hende, hun er vågen nu.

"Mor?" Spørg Silke.
"Ja skat?" Svare jeg og tager hendes hånd.
"Hvorfor har jeg den her sygdom?" Spørg hun og kigger ned.
"Jeg ved det ikke, men når vi i morgen skal ud på hospitalet, kan vi da bare spørge" svare jeg for at give hende lidt håb, men jeg ved godt at ingen kan svare på hvorfor hun har fået den sygdom.
"Okay, mor" siger hun.
"Du må nok til og få sovet skat, du skal jo være frisk til i morgen" siger jeg og smiler til hende.
"Ja, det må jeg nok, godnat mor, jeg elsker dig" siger hun.
"Godnat skat, jeg elsker også dig" siger jeg og kysser hende på panden.

Bagefter slukker jeg lyset og går nedenunder til Mark.

"Sover hun?" Spørg Mark, da jeg kommer ind i stuen.
"Ja" siger jeg og sætter mig i sofaen, ved siden af ham.
"Det skal nok gå i morgen, vi skal bare håbe på at det går bedre med hendes sygdom" siger Mark og Tager Mogens til ham så mit hovede ligger på hans bryst (hvis i forstår) og så kysser han mig i håret.
"Ja, det håber jeg" siger jeg og fælder en tåre, men tøre den væk igen, så Mark ikke skal opdage at jeg græder, for jeg har ikke behov for at græde endnu mere.

- næste dag -

Nu sidder vi i bilen, på vej til hospitalet, Mark køre og jeg sidder omme på bagsædet sammen med Silke.

Vi går ind på hospitalet og sidder i et ventelokale.
"Silke Hansen" siger en læge.
Vi rejser os op og går efter ham, ind i et rum hvor der er en maskine til at skanne folk med.
Silke bliver skannet og vi går ud og sidder i ventelokalet igen, efter en time bliver vi kalt ind af den samme læge igen.

"Det er helt utrolig så heldig du er Silke" siger han til silke og smiler til hende.
Så forsætter han.
"Silke's sygdom er helt forsvundet, der er ikke mere, der er ingen forklaring på det, fordi det er meget sjældent at det sker, men du er virkelig heldig Silke" siger han og smiler.

Jeg kan ikke lade vær med at smile.

"Så hun skal ikke til undersøgelse hver tredje dag længere?" Spørg Mark, og tager mig hånd.
"Nej men hun skal til undersøgelse igen om to uger, så vi kan være sikker på at sygdommen er helt forsvundet" siger lægen.
"Okay, tak" siger Mark og så går lægen ud og vi går hjem.

_______

Hej alle mine aber🙈🙈

Det var så det sidste kapitel i den her bog, og jeg vil imorgen begynde på et kapitel i bog to og så ligger jeg den højst sandsynlig ud i morgen eller torsdag.

Husk at stem og kommenter hvad i synes👌🏼🙈😄

Og så lige en ting til, hvor gammel synes i Silke skal være i bog to? Altså når det er hendes synsvinkel i skal følge.👌🏼