Forbudt kærlighed

"Nej...nej...nej..." Råber jeg denne gang.

-  2 timer efter -

Nu står Mark og jeg på hospitalet og venter på at lægen kommer ud og siger noget om Silke, alle vores gæster er taget hjem, fordi at vi ikke vil kunne klare at skulle holde fest lige nu. Nu kommer lægen gående ud af hendes stue, han ser nedtrykt ud.
"Clara og Mark Hansen" siger lægen, jeg skal lige vænne mig til at jeg nu hedder Hansen og ikke Lausen.
"Ja, det er os" siger Mark og tager min hånd.
"Vi har lagt hende i respirator, hun er stabil, men vi ved ikke om hun vil vågne igen." Siger lægen.
"Nej...nej...nej...." Siger jeg stille og så begynder jeg at græde.

- 1 time efter -

Nu sidder vi inde ved Silke, hun er stadig ik vågnet. Jeg savner at høre hende grine og prøve at sige mor og far. Jeg elsker hende, hun er min lille Engel.
Mine tanker bliver afbrudt af en høj og hurtig bibben, en masse læger og sygeplejesker kommer ind, og jeg står bare helt stivnet, da en sygeplejerske tager stille fat i mig.
"Du bliver nød til at gå ud nu, vi skal nok gøre hvad vi kan." Siger hun og følger mig ud.

Jeg står bare helt stivnet, da to stærke arme holder om min mave, det er Mark.
"Det skal nok gå, skat" siger han og krammer mig og kysser mig i håret.
Efter hvad 10 min kommer der en læge ud, han ser trist ud rigtig trist ud.
"Clara og Mark Hansen" Siger lægen.
"Ja, det er os" siger Mark.
"Vi gjorde hvad vi kunne, men det var ikke nok til at rede hende." Siger lægen og kigger op på os, med triste og undskyldende øjne.
"Nej...nej...nej..." Råber jeg denne her gang.
"Clara...Clara..." siger Mia og jeg vågner med det samme.
"Du skal gøre klar det er idag du skal giftes" siger Mia.
Det var bare en drøm.....

_____
Hej alle mine aber🙈🙈
Husk at stem og kommenter hvad i synes indtil vider.😄🙈👌🏼