True Love...

Scott?? -Part 1

Jeg kiggede forskrækket rundt, jeg var stadig på hans ryg. Hans arme var så muskuløse og stærke, men hvorfor var jeg her!? jeg kendte ikke denne her person, lidt efter stoppede han op foran en grotte. Han forvandlede sig til sig selv, og gud han var flot! jeg kiggede ned og prøvede at slippe for øjen kontakt. Han blev ved med at kigge på mig, som om jeg var hans bytte. "Hvorfor er jeg her!?" jeg spurgte med vrede i min stemme. "Fordi du er helt speciel Angel" Vent, hvad! han kendte mit navn.. "Hvor kender du mit navn fra?", han kiggede underligt på mig som om jeg var skør i hoved.. "Alle overnaturlige væsner kender dit navn Angel, dine forældre fortæller alt om dig!". Hvad var det han sagde til mig, mine forældre var døde i en ulykke. "Det kan ikke passe mine forældre døde i en ulykke for flere år siden." "Ja det gjorde de men de er engler, og du er også en engel Angel." engel mig han måtte lave fis med mig, jeg kunne ikke være nogle engel. Jeg prøvede at forstå hvad han lige havde sagt, men det var så svært. "Nu da du ved mit navn, synes du så ikke også jeg skulle vide dit?" han nikkede som tegn til at han ville fortælle det. "Scott, Scott McCall, ja du kender mig ikke. Og jeg ved det er for meget at spørge dig om lige nu, men du bliver nød til at følge med mig..." Han kiggede ned i jorden og lignede han skammede sig ved at stå ved siden af mig. "Gå med dig! er du sindssyg jeg kender dig ikke Scott og så vil du have jeg skal gå med dig." Jeg råbte ikke fordi jeg ikke kunne jeg var så bange. Han er et overnaturligt væsen og han siger jeg er en engel. "Hør Angel jeg ved det er svært at få af vide man skal gå med en fremmede person. Men du må forstå at det er i min gode vilje det her, jeg har ikke tænkt mig at gøre noget, der kunne skade dig!". Han virkede så venlig og så spændene jeg ville gå med ham, men jeg ved ikke, jeg sukkede. "Fint jeg går med dig, men jeg vil ikke i dag jeg er så træt at jeg kunne falde i søvn hvert minut." Han nikkede bare som et ja, og jeg lagde mig ned og lukkede øjnene. Jeg faldte hurtigt i søvn men vågnede af nogle arme som holdte om mig, jeg kiggede til siden og så det var Scotts arme, der nussede min arm. Han trækkede vejret dybt og han var varm som solen. Men jeg lod ham ligge fordi han gav mig varme og kærlighed og jeg kunne ikke lade vær med at tænke på det Jason havde gjort i mod mig.

♣️

Jeg vågnede med en smerte i min ryg, den var øm. Havde Scott gjort noget ved mig!? Jeg kunne mærke Scott stadig holdte om mig, og jeg skubbede ham væk da hans arme pressede mig i ryggen jeg gav et lille skrig. Scott vågnede op med et sæt og gik ind i en ulve fase, han fik skarpe tænder og klørene stak ud fra hans fingre spidser han fik gule øjne. Jeg rykkede mig væk og holdte min hånd på min ryg, da jeg tog hånden til mig var den fyldt med blod. Jeg rejste mig op og kiggede på min hånd, jeg blev svimmel og var ved at falde om. Scott løb hen til mig og holdte om mig, jeg prøvede at skubbe ham væk han havde sikkert gjort det her til mig. Jeg begyndte at råbe alt hvad jeg kunne "Scott gå med dig, du har gjort det her!!" Han kiggede mærkeligt på mig, og så meget seriøs på mig, "Angel det er dine vinger det er din tid", han lød bange men samtidig stærk og rå. Jeg skulle lige til at sige noget men blev afbrudt af Scott som satte læberne på mig, jeg fik store øjne. Han holdte mine håndled så jeg ikke kunne skubbe ham væk, men jeg var mest var chokerede fordi det var så dejligt men samtidig mærkeligt. Da han havde kysset mig var der noget der stak ud fra min ryg, det var nogle kæmpe vinger med rigtige bløde fjer. Det gjorde ikke så ondt i ryggen som det gjorde før, jeg spurgte Scott hvorfor han kyssede mig. "Scott hvorfor kyssede du mig!?" han tøvede men svarede mig så godt han kunne "Fordi du ved dine vinger var på vej ud, og så kan man hjælpe en engel på vej med et kærligheds kys. Og du kunne lide det så dine vinger poppede bare ud" Jeg kiggede ned og blev lidt ked af det, fordi jeg troede Scott kunne lide mig. Men jeg fandt hurtigt ud af det kunne han jo ikke men jeg tog det i mig igen, da han satte sine læber på mine igen. Jeg kyssede med det var fantastisk og jeg følte som om jeg levede på en lyserød sky. Scott smilte og vi gik ud af grotten og fortsatte til fods, jeg fulgte bare efter Scott fordi jeg vidste ikke hvor vi skulle hen. Vi nåede hen til et bjerg og besteg det uden problemer men problemerne kom da vi skulle over en smal stenstig, hvis vi faldte ned døde vi der var nok 5 km ned i hullet. Det gik fint i starten men da jeg trådte forkert faldte jeg ned men Scott var hurtig til at tage min hånd. Jeg skreg "SCOTT HJÆLP MIG", "ANGEL JEG PRØVER DU GIVER IKKE SLIP, HØRE DU MIG!!", jeg prøvede at holde fast men mine hænder blev alt for svedige og jeg gled jeg skreg da jeg faldt ned i hullet. "ANGEEEEEEEEEEL!!" lyden blev mindre og mindre og mit liv passeret i mit hoved, jeg var ikke bange men skulle jeg virkelig dø nu.. Eller var det hele bare en drøm, det hele gik så langsomt men alt blev sort tilsidst, og det var så fredfyldt.