Page Four - Is this real?

Kapitel 6 ~ Bevis nok?

Sophias synsvinkel

Det var en stille og rolig morgen, det er kun tirsdag idag. Imorgen skal mig, Mia og nogen af hendes veninder til page four koncert, drengene skaffede os billetter. Lige nu rydder jeg lidt op på mit værelse, det ligner seriøst der er sprunget en bombe her inde.

Klokken var gået hen og blevet 14, jeg skulle mødes med drengene på stationen. Jeg gik op på stationen og så toget kom, de måtte da være med det, det håber jeg, for jeg orker ikke at vente. Heldigvis var de med det, "hej" sagde de, "hej" sagde jeg og krammede dem. Jeg gik i midten og på hver sin side af mig gik Pelle og Jones, Lau og Stef gik lige foran os. Pelles hånd fandt vej til min, jeg tog imod hans hånd og flettede mine fingre ind i hans. Jeg kiggede hen på ham og smilte, han genkendte smilet og smilte tilbage til mig.

Vi kom frem til skolen, Mia ville få fri om ca 2 minutter.

Lau's synsvinkel

Vi stod og ventede ved indgangen til skolen, jeg glæder mig sådan til at se deres ansigter. Lige pludselig hørte vi en råbe "mia du kender ikke page four ind se det nu?" Jeg kiggede på de andre, er du gal en der råber højt, man kan sgu da høre det hele over i USA. "Nej Celina du har ret, jeg kender ikke page four! Det er derfor de står fucking lige der ude!" Råbte Mia sarkastisk. Lidt efter kom Mia gående med 3 piger efter sig, "når ja Celina, det her er ikke page four, det er bare nogen som ligner dem helt vildt" sagde Mia sarkastisk. "Hej søde" sagde jeg og var på vej over til Mia, "hej" sagde hende Celina, "oh, jeg mente nu Mia, men hej til sig også" sagde jeg og gik hen til Mia for at kramme hende. "Uh" sagde de andre drenge, hende Celina var lige blevet afvist for sygt. "Nogen gange skal man tro på hvad andre siger" sagde Stef, "og billederne på min insta er ikke photoshoppet, og jeg har selv lagt dem ud" sagde jeg til pigerne, "okay" sagde Celina og vendte øjne af os, de var jo lige ved at poppe ud, så meget gjorde hun det.

"Celina drop det, du skal ikke rulle øjne imens jeg ser på. Og hvis du så meget som nærmer eller gør noget ved Mia igen, så bliver det værst for dig selv. Jeg gider ikke mere af dit pis er det forstået? Jeg er så træt af dig! Næste gang du gør noget, så ved du hvad der sker, der sker nøjagtigt det samme som sidste gang, og det ved jeg du ikke kan li. Så bland dig uden om andres liv, og indse det nu bare, at Mia har et liv i forhold til dig" sagde Sophia, wow hun var sur nu. "Du vover lige på at sige det, og jeg har et liv" sagde Celina surt. "Så du har et liv? Nej det er ikke os det har to undersåtter renende efter os hele tiden, det er ikke os der behøver at nedgøre andre fordi man ikke selv har det bedste. Men ved du hvad? Jeg gider ikke stå her og diskutere med en som der tror hun er mere værd en dronningen" sagde Sophia, uhh den sad. "Jeg er sgu da mere værd end dronningen" sagde Celina surt. "Celina en 25 øre er mere værd en dig" sagde Mia og blinkede til hende, og så gik Mia sin vej. "Jeg lover dig, er der flere problemer så ved du hvad der sker!" Råbte Sophia efter hende.

Vi kom hjem til deres hus, "tak fordi i tog med" sagde Mia, "det var så lidt, det var ret sjovt" sagde Jones. "Men hvad mente du med at hun vidste hvad der ville ske?" Spurgte Stef om. "Misforstå mig ikke, jeg stoler på jer, men det er noget med vores forældre. Vi skal nok fortælle det lige så snart vi er klar til det" forklarede Sophia. "Det forstå vi godt" sagde jeg, Sophia smilte tak nemmeligt til os.

Vi sad i stuen og snakkede da Sophia of Mia's tante, onkel og fætter kom hjem. "Hej" sagde de, "hej, hvem er de?" Spurgte deres tante, Mia om. "Det er page four, dem der hænger over alt på mit værelse" sagde Mia og grinte. Deres tante nikkede. Vi rejste os op for at hilse på dem, vi hilste på fætteren først, jeg tror han er omkring 8 år, bagefter hilste vi på deres onkel og sidst deres tante, "hvem er Pelle?" Spurgte deres tante om, "det er mig" sagde Pelle og gik hen til hende, "når, så det er dig Sophia har snakket meget om" sagde tanten, jeg kiggede hen på Sophia som rødmede, "det må det være" sagde Pelle og smite. "Men vi har også hørt meget til jer andre, hver gang vi spiser sidder Mia altid og taler om jer" sagde deres onkel, "i er så pinlige" sagde Sophia og Mia på sammen tid. "Nogen skal vel være det?" Svarede deres onkel. Dem kan jeg godt li, de har sygt meget humor og er virkelig nogen rare mennesker. "Ville i spise med?" Spørg tanten om, "ja meget gerne, hvis det ikke er til besvær" sagde Stef, "det er det ikke" sagde hun.

Vi satte os alle ind i stuen imens de lavede mad, vi sad bare og talte.