Rødt Støv

Kapitel 1

Jeg vågner med et sæt, havde mareridt. Det handlede om det der skete i går. Jeg rejser mig. Jeg går ud i bryggerset og kigger ud af vinduet. Mine forældre er ikke hjemme. Jay. Jeg vil ikke have at de skal være hjemme. Ikke efter det der skete i går.

DE LÅSTE MIG INDE. Vi kom op og skændes. De skuppede mig ind på mit værelse og låste døren. Efter det kunne jeg høre døren smække og en der sad og grad. Jeg lagde mig i min seng og sov. De må havde låst op, da de tog afsted, de tog sikker ud for at drikke og sov i bilen. Så de kommer ikke hjem i dag for de må ikke køre.

Klokken er 11. Jeg skal over til Karen klokken 4. Så der er lang tid til.Jeg beslutter mig for at gå en laaaaaaaang tur. Måske igennem Nybøl skov, eller sådan noget.Jeg beslutter mig for skoven. Der er så smukt. Jeg går hen til indgangen. Der er en sti hele vejen gennem skoven, den tager jeg sjovt nok.Jeg går hele vejen i gennem, forbi shelterne, og søen, træerne, træskulpturene osv.

Da jeg er ca. 10 meter fra mit hus stanser jeg. Min fars bil er hjemme, han er kørt hjem mens han har tømmermænd. "OH HEL NO" tænker jeg bare, jeg skal ikke have noget at gøre med ham.Jeg vender lige om. Hvis jeg går hele vejen hjem og mødes med ham. Vil han nok sige, at jeg skal blive hjemme på min fødselsdag, og i morgen eller i aften når min mor kommer hjem, så får jeg en lussing i fødselsdagsgave.

Jeg drejer 180 grader og sætter kurs mod Karens hus. Jeg banker på. Det er Karens mor (Sanne) der åbner døren. "Hej er Karen hjemme ???" "Ja kom bare ind." Siger Sanne. Jeg skynder mig ind, tager mit overtøj af, og går op ovenpå. Jeg banker på døren og Karen åbner. "Hej... Hvad laver du her så tidligt. Skulle du ikke først komme klokken 4 ???"Jeg kigger på min mobil. Klokken er kun 1. "Jo men..." "Kom ind." Afbryder hun mig.

Jeg træder ind i det store værelse. Hendes seng står på en forhøjning, med trapper op til. Hendes spejl hænger ved siden af døren. Hendes værelse er overdrevet Hun har mange citater hænge på væggen.Hun trækker mig op af trappen og sætter mig i sin seng, og sætter sig selv ved siden af mig. "Nå hvorfor er du kommet så tidligt ???" Jeg tøver lidt men så flyver hele historien ud af min mund, alt med i går, min tur gennem skoven og at min far er kommet hjem.

"Nå." Er det eneste som Karen siger til min historie. "Det alt" mumler jeg. der triller en tåre ned af min kind, hvordan kan det være det eneste hun siger. "Græder du ???" Hvad er det for et spørgsmål ??? Jeg rejser mig og styrter hen til døren. mine øjne er helt våde nu. Jeg løber ud af hoveddøren lader mine sko og min jakke blive, den må hun fumle med. da jeg når ca. 10 m (Det var bare lige første øjekast) høre jeg en råbe "Malikka kom tilbage." Jeg vender 180 grader, går direkte mod hende. Da jeg kommer hen til hende, træder jeg på hendes fod og vender mig om, men da jeg skal lige til at gå, hiver Karen mig ind.

Jeg kæmper imod, men hun har altid været stærkere end mig. hun hiver mig ind på sit værelse og sætter mig på en stol. "Hvorfor gik du ???" Spøger hun "Du gad jo ikke at snakke med mig !!!" Råber jeg af hende. "Og hvad fanden bilder du dig ind, bare at trække rundt med mig uden at få lov ???" Jeg prøver på at rejse mig op, men hun holder mig nede. "Hvad får dig til at tro det ???" "Ja du sagde jo ingenting, til alt det der er sket i mit liv." "Det er bare fordi der sker så meget i mit liv lige nu. Plus jeg tænker på din gave." "Ja det ændre jo også alt."

Der er stille i noget tid. "Undskyld." Jeg fnyser. Hvordan kan hun tro at sige undkyld vil gøre alt godt igen. Karen fisker noget op af sin lomme og rækker det til mig. Jeg ser ned. Det er en lille gave. "Pak den op." Jeg ser på hende. "Tak." Mumler jeg. Jeg tager forsigtigt gavepapiret af. Det er et cover. Eller et halvt. "Se. Det er veninde covers. Du har den del hvor der står Girl, og jeg har den hvor der står Power. Girl Power." "Tak." Mumler jeg igen.

Jeg smider mig i hendes seng. Tænk at den er så blød og dejlig. Jeg lander på ryggen ved siden af Karen. Vi fniser. Pludselig tager hun en pude og slår mig i ansigtet. Så er der dømt pudekamp, til sidste mand.

Pudekampen er endelig færdig. Det tog også en times tid. Naboerne må synes at vi er sindsyge. LOL. Klokken er blevet 3. Så jeg beslutter mig for at hente mine ting hjemme. Jeg tager sko, jakke og hat på. Så er jeg på vej hjem til mit hus, med en far inden i.

Det var lige en lille forsmag på min historie. Ved ik hvornår det næste kapitel kommer ud, men skal lige skrive noget mere❤️
-Saf