Et helt nyt liv - A vs T

Kapitel 9

Du går ud i køknet og tager et glas vand, men i det samme ringer din telefon.
"Mor❤️" du får et smil på læben fordi hun sikkert skal fortælle dig at hun kommer hjem idag eller imorgen.
"HEJ MOR"
"Øhm Hej D/N nu skal du høre, jeg har fået en rigtig stor chance, som jeg kun får denne ene gang! og skal nu til Bulgarien i 1 år! Så jeg tænkte på om du ville med eller bare flytte hjem til far igen?"
Alting går pludselig i stå og du kan mærke at du får tårer i øjnene, du smider telefonen fra dig og løber ind i din seng og lægger dig ned.
"HVAD SKER DER" råber Anthon
Du vender dig om og kikker på ham "vi ses måske om et år" svare du imens du begynder at græde endu mere, "hvad snakker du om?" Du sætter dig op og fortæller Anthon hvad din mor sagde, "vent så enden skal du tilbage til Aarhus eller også skal du til Bulgarien i 1 år?" Du nikker og kikker ned på dine hænder. Pludselig kan du mærke Anthons arme omkring dine skuldre "vi finder ud af noget okay!" Du kikker op på ham og smiler.

I beslutter jer for at gå på oc, så i tager toget derind og så mødes i med Thor og Stefanie.
Du havde egentlig ikke rigtig lyst til at se Stefanie efter hun havde kysset Anthon men Anthon havde det vel på samme måde med Thor. Du bestilte en varm kakao og gik ud på terrassen og der sad Thor, Stefanie var ikke kommet endu. Han kikkede ned i jorden så du satte dig bare ved siden af ham og tog til telefon frem. Du gik ind på messenger og sendte en besked til Thor Farlov.
"Jeg elsker dig"
Og pliing kom det fra hans telefon, han tog den op ad lommen og kikkede på din besked. Han smilte lidt for sig selv men kikkede så op på dig i fik en dyb øjenkontakt han tog din hånd og i det samme kom Anthon ud og afbrød øjeblikket, han kikkede vredt på dig og det kunne du egentlig også godt forstå, for hvad du ikke havde fortalt ham var at du aldrig havde haft en kæreste som holdte i over 1 måned fordi du altid dummede dig og var utro, men det måtte du ikke lade ske igen. Du rejste du
dig op og kyssede Anthon på kinden, han begyndte at små grine men satte sig så ned igen. 10 min. efter kommer Stefanie og som altid havde hun totalt stres på men det grinte i egentlig bare af. Klokken blev 16.30 og i besluttede jer for at gå hjem, da du kom hjem var døren mærkeligt nok ikke låst? Du blev forvirret men tænkte du nok bare havde glemt at låse den inden du gik.