Harry Styles' Secret Baby

3️⃣1️⃣

*Vegas synsvinkel*

Mhmmmm pizza! Jeg elsker virkelig pizza! Jeg kunne leve af pizza! "Når Niall, hvordan er det så at være kendt?!" Spørger Emma, som er helt hyper. "Det er fedt" svare han stille, han virker ret nervøs. "Emma, skal du ikke hellere lave noget andet?" Spørger jeg, "nej, det skal jeg faktisk ikke" svare hun på en bitched måde. "Emma" siger min mor lidt surf og sender hende det der 'stop nu' blik, hvilket for hende til at gå.

"Nå Niall, hvordan har din familie det?" Spørger min mor som om at hun kender dem.. "Jo de har det godt" svare han venligt og smiler til hende, "orgh se Anthon, du kunne lære en masse af Niall" siger mor så og puffer Anthon i siden med sin albue, Anthon sender hende et 'og hvad så?!' Blik..

"Ja Anthon, så kunne du måske stoppe med at plage om penge" tilføjer jeg, "århh hold kæft, du har jo gået og snust Harry i røven hele året" jeg skal lige til at grine, fordi at han er så dårlig til at forklare, men jeg kommer i stedet til at tænke på hvorfor jeg har 'snust ham i røven' "hvad mener du?" Spørger jeg lidt vredt, "tjo du passer hans barn for at få penge og så er du hos ham hele tiden for at kunne gifte dig med ham og så dræbe ham og så få alle hans penge"

"Helt seriøst Anthon?! Hvorfor siger du sådan noget pis?" Vrisser jeg, "hvis det er pis, så fortæl mig lige hvorfor du stadig ser ham? Og hvorfor du skulle på den kærlighed tur til Californien med ham?"

"Jeg ser ham, fordi at han er min ven! Og den kærligheds tur du taler om, det var en tur til Californien med alle drengene og Tessa. Jeg skulle med fordi at jeg skulle passe tessa okay?! Så skal dog lige lidt af!" Jeg rejser mig fra stolen og skynder mig op på mit værelse. Hvorfor skal Anthon være så frecking irriterende altid?!

Gud... Jeg glemte Niall nede i stuen..

'Niall, du kan bare komme op, undskyld jeg bare lod dig være med dem alene' skriver jeg over en sms, 2 minutter efter han svare han 'jeg kommer om 2 minutter, snakker lige med din mor'

Åhhh nej.. Hvad snakker de om? Om mig...?

Der går et par minutter hvor jeg bare sidder og tænker på hvad de mon snakker om.. Og så kommer han stille ind af døren. "Undskyld jeg forlod dig hos dem Niall, jeg blev bare ret sur og så gik jeg" siger jeg og går over til ham. Han tager mine hænder og kigger mig så ind i øjnene "det er okay Vega" siger han helt afslappet, puha! "Hvad snakkede du om med min mor?" Spørger jeg så, "det er ligemeget" svare han med et smil og sætter sig så over i min seng, jeg kigger over på ham og siger så "var det om mig?" Spørger jeg så lidt bekymret "Vega, det kan være lige meget" og så smiler han.. Hun har sikkert fortalt alt om mig..

'.' '.' '.' '.' '.'

Niall er gået hjem og jeg ligger nu i min seng og ser film, imens jeg æder mig fed i popcorn og sodavand. Jeg spekulere stadig rigtig meget på hvad Niall og min mor talte om..

*bank bank*

"Kom ind!" Råber jeg og ind kommer.. Harry?! Jeg sætter mig op i sengen og sætter mig i skrædderstilling i sengen. "Hvad laver du her?" Spørger jeg undrende, han svare ikke men sætter sig over ved siden af mig. "Vega.." Siger han stille, jeg kigger op på ham.. Han har rødsprængte øjne.. Han har grædt.. "Hvad er der sket?" Spørger jeg, men egentlig så tror jeg godt at jeg kender grunden til det..

Niall og jeg..

"Hvorda.. Hvorf.. Jeg forst.." Det virker som om at han ikke helt ved hvad han skal sige.. Men så siger han det "dig og Niall.. Er i sammen nu?" Han kigger væk igen, nok fordi at han er ret ked af det.. Det er min skyld at han græder og har grædt, og det har jeg det frygteligt med..

Jeg venter lidt med at svare ham.. "Nej, det er vi ikke, og det er fordi at jeg bliver nød til at tænke over det hele.. Harry, jeg er så ked af det hele.." Siger jeg blidt og stille, han kigger igen over på mig. "Vega, jeg elsker dig.." Han trækker vejret en gang gennem næsen og ud af munden. "Men du elsker en anden.."

Jeg for det helt dårligt.. Jeg hader at såre andre.. "Jeg er så ked af det.." Siger jeg så stille.. "Det er jeg også" siger han så..