Harry Styles' Secret Baby

4️⃣9️⃣

*Vegas synsvinkel*

Jeg kan ikke klare det her længere! Jeg begynder at skrige højt, og jeg stopper ikke, jeg skriger og skriger!

Jeg kan høre at drengene panikker i baggrunden, men jeg er ligeglad. Jeg skriger bare videre, en læge kommer hen og begynder at ae mig blidt på kinden, hvilket beroliger mig. Min hals begynder at gøre ondt, så jeg stopper lige så stille med at skrige.. "Så... Schhh.. Rolig nu søde.." Siger hun stille og roligt. Jeg begynder nu at græde, voldsomt! "Rolig nu Vega, det hele skal nok gå" siger hun så stille, "nej" visker jeg stille, "det bliver aldrig det samme" hun aer mig en sidste gang på kinden, smiler og går.. Hun var sød.. 

Da jeg har fået grædt færdigt, "stivner" jeg igen, jeg kigger op på den lille plet og tænker på pletten. Ikke andet. "Vi skal nok hellere lade hende være lidt" siger Liam så, Harry går væk fra min seng og så vidt jeg kan 'føle' sætter han sig på en stol ovre ved de andre drenge. Det er virkelig sødt af dem at de bliver her, for min skyld.

|~.~|~.~|~.~|~.~|~.~|~.~|

Harry, Liam og Louis blev sendt hjem af lægerne, de mente at jeg havde brug for noget til alene, så her er jeg.. Helt alene, hvilket egentlig er fint nok, så er der helt stille og jeg kan få grædt ud og for tænkt alt igennem. Den plet er ikke længere interesant.. Jeg gider ikke rigtigt at ligge her længere, jeg rejser mig fra sengen og står og kigger lidt rundt. Jeg har det mærkeligt, jeg har det på en måde tomt.. Som om mit liv ikke længere giver mening.. Det gør det vel egentlig heller ikke. Jeg går over til vinduet og sætter mig i vindueskarmen, det er en meget bred vindueskarm, sådan en man kan sidde på. Jeg kigger ud på Londons tavle gader og ser så to piger der begynder at skrige og pege på mig, eller jeg ved selvfølelig ikke om de skriger, for jeg kan intet høre ud af de her vinduer, men deres munde er helt åbner så de skriger nok.

Jeg vinker til dem og den ene sætter sig ned på asfalten og begynder at græde..

(-.-)(-.-)(-.-)

"Så er der aftensmad" smiler den samme læge som hende fra tidligere, hun stiller maden på mit bord og en sodavand og så går hun igen, jeg finder min iPad frem som Niall gav mig da vi var sammen og så ser jeg noget Netflix imens jeg spiser. Min familie var her tidligere, dem allesammen. Mine 122 søskende, min mor, far Kimmie, hendes baby og hendes mand. Jeg fik gaver og en masse chokolade! Men jeg sagde ikke noget, hvilket gjorde dem lidt triste.. Men jeg har ikke lysten til at tale her for tiden, det behøves heler ikke..

Da jeg har spist min mad, som var en lækker bøf med pommesfritter spiser jeg desserten som er en brownie, det smager herre godt alt sammen!

*Liams synsvinkel*

Jeg sidder i min sofa og ser tv, da min mobil begynder at ringe, det er helt sikkert Harry, han er totalt ude af den. Han er så nervøs for hvordan Vega har det, han er totalt skudt i hende! Det er ret synd for ham, for hun er jo totalt skudt i Niall! Men jeg tager mobilen.

H:Harry
L: Liam

L: Hej
H: jeg kan ikke holde det ud?! Hvad skal jeg gøre?! Er det min skyld at hun har det sådan!? Liam..
L: slap nu af m8.. Hun skal nok blive okay, og det er ikke din skyld okay?!
H: men Liam! Jeg kan ikke holde ud at hun er derovre imens jeg er her..
L: slap nu lige af, du kan tage over til hende i morgen, okay?
H: okay..
L: vi ses
H: ja.. Hej Hej

Jeg lægger på og lægger så mobilen på sofabordet.. Jeg forstår ham godt, men kæft hvor er han egentlig træls nu.. Jeg forstår godt at han elsker hende, men han må altså lige give hende lidt tid! Hun har det jo rigtig dårligt!