Hospitalet

115 3 1
                                    

Jeg vågnede stille op igen, jeg havde ikke åbnet øjne helt.
Jeg kunne høre nogle der sad og græd.
Jeg vente hovedet og åbnede øjne helt det var min lille bror, min mor sad ved siden af og prøvede at trøste ham og min far kunne jeg ikke se.
Jeg tog mig til hovedet da det gjord vild ondt.
Jeg kiggede lidt rundt.
Det lignede et hospital.
Hvad lavede jeg dig her det sidste jeg husker er at jeg stod oppe på en scene foran hele skolen.
Jeg havde forbinding rundt om hovedet.
Min mor kom over til mig med min lille bror i hånden.
Er du okay min skat, hvad skete der spurte hun meget nervøst.
Det ved jeg ikke, men jeg har vildt ondt i hovedet sagde jeg og ømmede mig lidt.
Du besvimede og faldt hårdt ned i jorden og slog hul i hovedet sagde hun.
Hvorfor spurte du hvad der var sket når du har fået det af vide, og hvor ved du det fra spurte jeg lidt med et underligt ansigt.
Det var nået Malene din skole lære sagde, men jeg spurte fordi jeg ville høre hvorfor du besvimede, havde du ikke fået nok væske eller? Spurte hun bekymret.
Det kan jeg ikke huske sagde jeg.
Min lille bror kom hen til mig, kan du så heler ikke huske hvem jeg er spurte han med et teist ansigt.
Jo du er verdens bedste lille bror sagde jeg med er smil.
Han krammede mig.
En læge kom ind.
Hej jeg hedder Gullig jeg skal lige stille dig nogle få spørgsmål sagde hun meget venligt.
Okay svarede jeg bare.
Kan du huske hvad du hedder? Spurte hun.
Ja D/N (fulde navn).
Okay super kan du så huske din fødselsdag? Spurte hun.
Ja den 11 januar.
Okay hvad er det sidste du husker? Spurte hun.
At jeg stod på en scene også kan jeg ikke huske mere svarede jeg.
Okay super så har du ikke fået hukommelses tab sagde hun glad.
Du har fået fobining på hovedet da du fik et stort hul i hovedet og det skal skiftes hver anden dag i 3 uger sagde hun.
Hvad nu hvis jeg skal nået i weekenden altså fra Idag til søndag spurte jeg.
Hvor skal du hen spurte hun så.
Jeg skal til Gentofte og være sammen med min kæreste og min bedste ven svarede jeg.
Hvad tid kommer du hjem på søndag? Spurte hun.
Det ved jeg ikke helt sagde jeg.
Okay kan du være hjemme klokken 16:00 for at få skiftet dit fobining spurte hun.
Ja det kan jeg da godt sagde jeg.
Okay så skriver jeg det lige ind også må du gerne gå hjem eller tage til københavn eller hvad det var du skulle sagde hun glad.
Jeg siger tak og med de ord gik jeg.
På vej hjem pjattede jeg lidt med min lille bror og snakkede lidt med min mor om jeg ikke må være forvild så jeg bliver svimmel osv...

**************
Det var så det kapitel håber i kunne lide det lige nu sidder jeg i et tog mod Odense da jeg har været i Odder til Luu møde er mega træt og skal tideligt op i morgen og er først hjemme ved 23:30
Tiden omg dør.
Nå stem og kommentere ved godt Bois ikke lige med i dette kapitel men de kommer selvfølgelig i næste kapitel
God aften/nat fede ude.
1-2-3 TIFF er ude

Citybois<3 2Donde viven las historias. Descúbrelo ahora