My new life with B.A.M

Part one

    jeg er ikke den bedste til grammatik så det kan godt være der er komma, punkt og lidt stavefejl. Ikke rette

Måske kunne det ændre alt

Sidneys synsvinkel

Jeg hedder Sidney og bor i Danmark, jeg er 14 år gamle har 4 søskende, 2 brødre en af dem er udstationeret i Afganistan og jeg tænker på ham hver dag, den anden går i 4 klasse også har jeg 2 storesøstre den ene arbejder på min skole og den anden tager sin udannelse, jeg er stor fan af One Direction og B.A.M beder kendt som Bars And Melody, jeg har en veninde som også er fan af B.A.M og hun har sagt til mig 'når du kan lide nogen så bliver du jo nærmest stalker' og det begyndte jeg så at grine af når men vider med at fortælle om mig selv, mig og min veninde har planlagt at tage til England sammen med min mor, for at høre B.A.M spille, men nu til historien/ mit liv.

"Sidney kommer du vi skal mødes om 5min henne i aulaen" råbte Anne til mig og jeg skyndte mig at svare "ja kommer nu" og med det åbnede jeg døren "du skulle lige have lagt make-up" spurgte hun med et grin "ja jeg nåde det ikke der hjemme" sagde jeg og vi skyndte os over til samling. Vi satte os på gulvet lige inden det begyndte.

"Hej alle sammen vi er samlet her fordi vi lærer har en overraskelse til jer, som i ved går niende klasse ud om to dag og i får sommerferie-" han nåede kun lige at sige sommer der alle begyndte at juble –"kan vi få lidt ro og få musik holdet her op" sagde han og vi rejste os op (vi har musik i valgfag sammen med 8 andre) vi gik alle sammen op på scenen og han talte vider "som i nok ved så skal musik holdet spille på den sidste skoledag og vi har fået nogle til at hjælpe dem med et nummer, tag godt imod" sagde han og holdet en lille pause og begyndte så igen "Bars And Melody" råbte han og der gik mit hjerte i stå, jeg kiggede på Anne og vi begyndte så at skrige hinanden ind i hovedet sammen med ca 10-15 andre, men vi stod jo oppe på scenen og vi var også dem der skreg højest der vi opdagede det begyndte vi bare at grine og kiggede så bagefter hen mod B.A.M der var på vej op på scenen "Hej drenge vi er glade for at i kunne få tid til at komme og spille med os" sagde han og gav dem hånden "det er dejligt at vi kunne komme det er en dejlig lille skole i har ud af det vi har set" sagde Charlie (Melody) og Leondre (Bars) gjorde sig hurtig enig "okay men os lærer har også lavet lidt om på skole planerne, alle de store har deres valgfag de sidste dage og de små får vikar i nogle af fagene, men det var det i skal nu gå tilbage til jeres klasser og valgfags rum" sagde vores inspektør og gik så mens alle andre gik ud.

Efter vi havde stået oppe på scenen og snakket lidt sammen med de andre fra vores fag kom vores lærer hen til os "okay kan i alle ikke lige komme her hen" sagde han og vi alle gik sjovt nok hen til ham "jeg har valgt en sang som vi skal synge og B.A.M i kender den meget godt det er nemlig Hopeful" sagde han og forsatte "jeg har valgt at Sidney du skal synge sangen sammen med dem og du skal nok nå at lære sangen-" sagde han men jeg afbrød ham "undskyld men jeg behøver ikke at lære sangen jeg ka den allerede" sagde jer, der vores lærer skulle til at snakke igen blev han afbrudt af Frederik fra vores hold "hvorfor skal jeg ikke synge det plejer jeg jo" klagede han "Frederik plejer er død men han fik to Sønder der hedder tit og ofte, men grunden til jeg valgte Sidney er fordi at jeg tror det vil lyde godt med en pige stemme også" sagde han og snakkede så vider der fra hvor jeg afbrød ham "Anne du skal synge kor, Thea du skal spille keyboard, Frederik du kan få lov til at spille bas og vi skal nok få den til at passe ind, Christian, phillip og mig selv vi spiller på guitar og Martin du kan spille trommer og sidst men ikke mindst Emma du får en violin sammen med Mathilde, ved folk hvad de skal" spurgte han og vi nikkede "godt så går vi over i musik og i får et sted i skal være at øve " sagde han også gik vi over i musik.