Kapitel 3

1K 45 2
                                    

Olivias synsvinkel
Dagene gik og gik. Thor havde haft ringet hver dag, men jeg havde ikke taget den. Jeg ville bare forsvinde ned i et dybt, sort hul. Mit blik flyttede sig rundt på værelset. Billedet, i den lille hjerteramme, var stadig den samme; mig og Thor. En tåre trillede ned af min kind. Jeg savnede Thor. Ikke bare lidt, men rigtig meget.
Min mor og lillebror var taget til Sønderjylland igen, for at besøge vores bedsteforældre. Huset føltes alt for stort uden dem, men jeg ville ikke med hen til mine bedsteforældre. Jeg havde bare lyst til at se Thor, men så alligevel ikke.
Thor der havde været mig utro. Thor der havde været omsorgsfuld, passet på mig og reddet mit liv. Thor der var den perfekte.
Jeg skubbede tankerne væk. Thor havde jo sin nye kæreste.
Jeg rakte ud efter min mobil. Thor havde slået et nyt billede op på Instagram. Hurtigt tjekkede jeg, hvad det var. Den eneste ene... havde han skrevet. Det var et billede af mig. Var jeg hans eneste ene?

Thors synsvinkel
"Hvad hvis hun aldrig tager mig tilbage?" spurgte jeg nedtrykt. "Det skal hun nok," sagde Anthon og lagde en hånd på min skulder. "Tro mig."
Jeg havde ringet til Olivia hver eneste dag, men uden held. "Jeg ved godt du er ked af det. Det var ikke meningen, at det her skulle ske! Olivia, jeg elsker dig. Jeg var så dum at glemme min mobil på fodboldbanen, hvor nogle dumme børn tog den. Please tilgiv mig!<3" Jeg trykkede på send. Olivia så beskeden et par minutter efter.

Olivias synsvinkel

Jeg kiggede på beskeden. Skulle jeg tro på ham?

"Jeg elsker også dig Thor <3 Kan vi ikke være sammen her snart? Så kan vi snakke om det," skrev jeg. Kort efter svarede han: "Jo, kommer du herover i weekenden? Det havde vi jo aftalt i starten.<3"  "Det lyder fint<3"

Nu havde jeg en aftale med Thor. Jeg skulle hjem til ham i weekenden. Hvad hvis det bliver akavet?
--------------
Jeg sad i toget på vej over til Thor. Min mobil vibrerede i min lomme. "Hvor langt er du?<3" Det var Thor der skrev. "Er lige ved Odense, så der er lidt vej endnu..<3" svarede jeg. "Glæder mig til at se dig!<3" skrev han.
Thor var den perfekte, den eneste ene, min drømmeprins. Vi var "The perfect two"
"Næste station Gentofte," sagde stemmen over højtalerne.
Da jeg trådte ud af toget, fik jeg med det samme øje på Thor. Hans hår blafrede i den kølige februar-vind. "Hey Thor!" råbte jeg glad. Han flyttede blikket fra sin mobil og kiggede på mig. Han småløb hen imod mig og omfavnede mig i et kram. Verdens bedste kram var Thors kram. Sådan var det bare...

Så er Olivia kommet til Gentofte. Lige nu ser det ud til, at intet kan skille dem ad, men bliver det ved med at være sådan?
Husk at stemme eller skrive en kommentar til kapitlet :))
Fortsat god dag!

Beskeden der ændrede alt - CityboisWhere stories live. Discover now