Beskeden der ændrede alt - Citybois

Kapitel 11

Olivias synsvinkel
Han tog sin arm om mig. "Lad nu vær Thor!" mumlede jeg og skubbede hans arm af min skulder.
Han sad i lang tid tavs ved siden af. Døren til toilettet gik op, ud kom en lille pige med en bamse i hånden. Jeg rejste mig op, men Thor hev mig ned i sædet. "Slap af, jeg skal bare på toilet!" sagde jeg irriteret og gik ind på toilettet.
Jeg slog brættet ned og satte mig. Tårnene trillede ned af mine kinder. Jeg havde ikke lyst til at gå ud til Thor igen. Hvorfor skulle det også være så kompliceret?

I spejlet kunne man se en 15-årig pige. Hun havde mascara ned af kinderne. Hun var mig.

Efter lang tid tog jeg mod til mig og gik ud, lige efter jeg havde tørret noget af mascaraen væk. Thor kiggede forvirret på mig. "Olle.. Det skal ikke være sådan her," sagde han stille. "Du kunne jo bare lade vær med at kysse med en anden," mumlede jeg og kiggede den anden vej.
Han lagde sin arm omkring mig. Jeg lod ham gøre det denne gang. Jeg lagde mit hoved ind til ham.
Hvad havde jeg gang i? Han skulle ikke tro, at han allerede var tilgivet. "Du er stadig ikke tilgivet..." mumlede jeg ind mod hans trøje.
Han var stille. "Hvad skal jeg gøre for, at du tilgiver mig?" spurgte han. "Jeg tilgiver dig, hvis du kan vise mig, at det ikke kommer til at ske igen."

Vi sad i stilhed. Ingen af os sagde noget. "Omg hej Thor!" råbte en pige. Hendes lyse stemme skar i mine ører. Pigen fik et hurtigt selfie. Hun havde ikke opdaget mig endnu. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet.
"Hun er væk nu," sagde Thor stille. Jeg kiggede på ham.
"Olivia, jeg kan ikke leve et sekund mere sådan her. Jeg elsker dig for meget til at kunne give slip," sagde Thor og kiggede mig dybt ind i øjnene. "Må jeg få en forklaring?" spurgte jeg. "Jeg kan ikke forklare det. Det skete ligesom bare.. Men det vil ikke ske igen" forsikrede han. "Thor jeg kan ikke.." mumlede jeg og mærkede, hvordan tårene  trillede ned af mine kinder. "Jeg kan desværre heller ikke mere.." sagde han og kyssede mig i panden.
Jeg så, hvordan han lige så stille gik mod døren. Toget stoppede. Thor forsvandt. Han gik ud på stationen. Væk fra mig....

Uhhh var?
Hvad mon der sker?