Manden Bag Skærmen

Skal jeg konfrontere ham?

Jeg kan ikke klare mere! Hvem er så ondsindede at stalke en person og persones privat liv. Jeg gik mod skolen, i går var en mærkelig dag med David. Da jeg var 2 min fra skolen, der så jeg David og han så mig, han smilede og kom næsten løbende hen til mig. "H-hey David ;)" "hey Rue, er du okay efter i går?" , "øhm ja det tror jeg da, eller jeg håber." David smilte med et grin, jeg prøvede at smile igen. Men problemet var bare at jeg ikke kunne stole på andre end min familie lige nu. Damien og jeg vi taler ikke så meget mere, og David han er bare mærkelig på en dårlig måde. "Sååå er du klar til den store test i dag?", åååhh gud det havde jeg nær glemt. Jeg har ikke lavet testen, jeg kommer til at se så dum ud foran David. Men alligevel er jeg ret ligeglad. "Pis! jeg har sgu ikke forberedt mig.." Han rynkede med øjenbrynene. "Hvad lavede du så i går der var så vigtigt, eller de andre dage vi havde til at forberede.." "Øhm sov" David rullede med øjnene og vi gik ind til time.

Vi gik forbi Damien, som kiggede med et luskede blik. Jeg havde det dårligt efter vores skænderi, hvorfor troede jeg også at det var ham! Jeg er så dum! Det er David 100p.. "DAMIEN!" jeg tror alle kunne høre det.. ups.. Damien vendte sig om, med sit lækre smil, "Hey Rue.. Dig har jeg ikke set så meget til." "Nej kan vi lige tale sammen..?", han nikkede bare og vi gik ind i kosteskabet, som føltes endnu mindre end sidst.

"Hva så?" han kiggede ned det meste af tiden. "Hør 1000 gange undskyld for at jeg troede det var dig der stalkede mig! Det er David han er så mærkelig og jeg har brug for dig!". Damien vendte sig om for at gå, jeg tog fat i hans krave og kyssede ham, det var langt og dejligt. Jeg kune mærke at Damien kyssede med. Mit hjerte pumpede og jeg nød hvert sekund, Damien træk sig fra og vi kiggede hinanden dybt i øjnene. "Rue.. J-jeg ved ikke hvad jeg skal sige." "Ik sig noget, pls." Damien smilte og kyssede på panden, og gik til time. Vi gik vær sin vej, og jeg sværger at mine kinder var røde som tomater. Min mobil flimrede og jeg så det var stalkeren der skrev.

S: Det var da et heftigt kys i 2 havde gang i ;)

R: Vent! Hvad hvordan ved du det?

S: Ja jeg ved alt Rue, alt om dig. Hvor du bor.. hvem du er.

R: Pls stop jeg går til politiet!

S: Hvad hjælper det.

R:....

Han svarede ikke på den sidste. Omg hvem er det nu!

Jeg ved hvad jeg skulle gøre på det tidspunkt, jeg gik hen til David. "David!" han vendte sig om og begyndte at give mig et stort og bredt smil. "Hey Rue! hvad kan jeg hjælpe med?", David grinte for sig selv. "Kan du gå med mig et øjeblik, jeg skal lige fortælle dig noget!". Han kiggede undrende på mig, men nikkede og gik efter mig.

5 min senere..

Vi var nået ind i klassen, hvor der var stille og tomt. David nikkede til mig fordi jeg skulle begynde at fortælle det. "Øhmm jeg er blevet stalket i snart 5 dage nu, og det skræmmer mig helt vildt.." Mine øjne begyndte at blive våde og David trækkede mig ind til ham. "Og jeg ved det er dig David!" David slap mig hurtigt, og hans udtryk blev pludseligt koldt og følelses løst. "D-D-David?.." Min krop rystede for hvordan ville hans reaktion være? "Rue, hør godt efter! Ja det er mig der stalker dig! Og find dig med det!".. Mit ansigt blev hvidt og jeg havde det som om jeg skulle kaste op, når som helst. "David jeg går til politiet hvis du ikke stopper lige nu!" Jeg prøvede at lyde bestemt men det gik ikke særlig godt. David grinte højlydt, "Søde søde Rue, hvis du går til politiet, så dræber jeg hele din familie. Din mor, din far.. Og lad os ikke glemme din lillesøster Jessica." Tårerne løb ned af kinderne på mig, og jeg havde lyst til at slå ham så hårdt i hovedet men jeg stoppede mig selv, jeg tænkte på hvis han nu slog min familie ihjel!

Jeg løb med tårerene løbende ned af mine kinder, og jeg kunne mærke at jeg snart ville brase sammen. Jeg løb ind i Damien, og vi faldt ned med et hårdt slag. "Rue, NEJ vent! hvad er der galt!", "d-d-det er David han er stalkereren og han truer med at dræbe min familie." "Kom vi går til politiet, og de skal nok beskytte din familie og få ham sat bag tremmer." Jeg kunne jo ikke men hvis Damien havde ret så kunne jeg redde min familie og komme tilbage til mit gamle liv!.

Damien og jeg gik til politiet vi fik snakket om det, og jeg sidder hjemme nu og har politi betjente rundt i min baghave og foran mit hus, jeg har fortalt alt til min familie, og de forstår mig. Jeg sad og studerede mine billeder med Damien, og han skrev med mig.

D. Hvordan går det mus 😚

R. Fint, tak Damien for alt💘

D. Hør Rue du skal ikke takke mig, jeg vil altid være der for dig! Jeg elsker dig. Og jeg vil have vi skal være et par! Jeg ved det er kiksede at spørge over mobil, men jeg kunne ikke vente!❤️

R. Self! vil jeg være din.. omg 😘

Jeg slukkede min mobil, og lå med mit hoved ned i min pude og fniste. Damien var min kæreste! Omg kunne det blive bedre! Jeg faldt i søvn, og lå med min mobil tæt ind til mig, og smilede fordi det var en god dag!