Jeg begyndte at gå hjem af. På vej hjem tænke jeg på det blik min mor sendte til Emma tidligere. Hvad mon det betød?? Jeg tænkte også på alle de venner jeg havde på Sjælland. Alle dem jeg gik i skole med, da jeg boede derover. Der er sommerferie om 1 uge, så tror jeg at jeg vil spørger min mor, om jeg ikke må besøge dem.
Da jeg kom hjem åbnede jeg stille døren, jeg tog mine sko og jakke af. Emma havde hørt at døren blev lukket og løb derfor ud til mig og gav mig det største kram nogensinde. "Undskyld søde, det var virkelig ikke meningen at gøre dig ked af det" sagde hun, da vi slap hinanden. "Det er okay søde, det er bare svært for mig at snakke om" svarede jeg. I mellem tiden var min mor kommet ud i gangen til os. "Vi har måske noget der vil gøre dig glad igen så" sagde min mor. "Hvad er det?" Spurgte jeg, og kiggede forvirret på dem. "Må jeg sige det?" Spurgte Emma min mor om, "ja, du siger det bare" svarede min mor hende og smilte. "Okay, når du får sommerferie.." startede hun og smilte overdrevet meget, "jaer, hvad der?" Svarede jeg og kiggede endnu mere forvirret på dem. "Så har du fået lov til at komme og besøge ALLE dine venner i Gentofte, iih" fortsatte hun og hoppede og smilte virkelig meget...
//Undskyld for kort kapitel, men har haft travlt med fritidsarbejde og lektier og så har jeg også lagt lidt syg.
Der kommer MÅSKE et længere kapitel senere.. 💘\\
