Hunt or be hunted(Carl Grimes)

I don't deny anything right?

Hans grin gør et eller andet ved mig. Jeg griner med ham. Jeg har været her i godt en uge ny, og jeg er bleve ret tæt meget Carl. Lige nu sidder vi ude og snakker. Jeg elsker de her små stunder, hvor vi sidder snakker. For det meste kommer Savannah og afbryder os og trækker Carl med sig. Jeg ved ik hvorfor, men det irriterer mig. Det irriterer mig, at hun altid skal blande sig. Hver evig eneste gang.

"Hey guys," Når man taler om solen. Savannah sætter sig i mellem Carl og mig, "hva' så?"

Hvorfor skal hun altid komme? Og hvorfor irriterer det mig?

"Ik så meget" siger Carl og kysser hende. Savannah lægger sine hænder på hans kinder og kysser ham tilbage. Jeg får en mærkelig fornemmelse i maven. Jeg ignorerer det og rejser mig. Jeg kan se Maggie længere henne. Jeg drejer mit hoved. De kysser stadig. Carl åbner åbner sine øjne og kigger på mig.

"Sorry" han stopper kysset

"nej, nej, bliv endelig ved, stop ikke for min skyld" jeg griner. Jeg går op til Maggie. Hun står med en vand flaske i hånden.

"Vil du have en tår?" Hun rækker mig flasken. Jeg tager imod den og tager en slurk.

"Så du kunne klare deres lille show?" Hun kigger i retning af Carl og Savannah som kysser igen.

"Det er bare en lille smule akavede" jeg griner og tager en slurk mere

"Ja det og så det, at du kan li' ham" jeg får vandet galt i halsen da hun siger ordet 'li''

"Jeg kan hvad?"

"oh come on, ik benægt det, vi kan alle se der er noget i mellem jer" hun puffer til min skuldre

"Carl og Savannah er sammen, har du glemt det. Carl kan ikke li mig på den måde, hvilket er helt fint med, for jeg kan heller ikke li ham på den måde" jeg rækker hende flasken.

"Hvis du siger det" hun tager i mod flasken.

___________

Jeg rækker ud efter min bog og min blyant. Jeg åbner bogen og kigger på mine tegninger.

Blyanten glider let hen over papiret. Jeg tegner det egern jeg så i træet i går. Et tegn på liv. Der er ikke så meget der er i live fortiden. Alt der er dør. Vi dør alle sammen langsomt. Det er åbenbart vore skæbne. Sådan plejede det ikke at være. Det er trist, at det er sådan nu. Jeg tegner tegningen færdig og giver den nogle sidste små detaljer.

"Du er god" jeg vender mig forskrækket om. Travis står og lænder sig over sengen, jeg sidder på, så han kan se.

"Det ikke noget særligt" siger jeg, og han sætter sig ved siden af mig.

"Det er vildt godt tegnet. Du har talent" han studerer min tegningen

"Tak" jeg giver ham et lille smil

En tåre rammer papiret. Jeg tørrer mine øjne og kigger på tegningen af egnet foran mig. Jeg begynder stille at græde. Jeg er en forfærdelig person. Hvorfor skulle nogen nogenside kunne li mig. Jeg gjorde ikke noget. Jeg stod der bare. Løb min vej, som den kujon jeg er. En stor kujon. Jeg fortryder, at jeg ikke gjorde noget. Fortryder jeg bare løb min vej. Årets ven går til..... mig. Bedste ven ever. Jeg lod dem dem dø. Jeg burde slet ikke have lov til at leve. Hvorfor tog de mig med ind i gruppen? Jeg retter blyanten mod papiret og tegner mine frustationer ud. Jeg tegner noget det får mig til at smile mens jeg tegner. Jeg færdig gøre den og kigger på den. Det er et øje. Carls øje. Jeg lukker bogen. Maggie har ikke ret. Hun har ik ret, vel?

"Hey" Carl kommer i min celle og sætter sig ved siden af mig

"Hva'så?" jeg lægger bogen fra mig

"Jeg vil bare sige undskyld for det tidligere i dag"

"Carl, du siger undskyld være dag, du behøver ikke at undskylde, jeg forstår det" jeg giver ham et lille smil

"Du har ret, jeg underskylder hver dag"

"Det vil du ikke behøve hvis Savannah bare kunne lade os være", han kigger på mig, "Undskyld, det var ikke på den måde ment"

"Nej, du har ret. Hun afbryder os faktisk dagligt"

"Hey, hun er din kæreste, det er okay"

Han smiler til mig. Jeg smiler tilbage til ham. Vi sidder og snakker indtil vi får at vide, at der er mad. VI rejser os og går ud til de andre. Vi tager noget mad og sætter os ved et bord. Vi snakker godt indtil Savannah kommer, what a surprise.

"Hej Savannah" Carl kigger op på hende fra hvor han sidder.

"Hej, kan jeg sidder her?" hun kigger spørgende på os

Han kigger lidt rundt "ømm.. det ser ikke ud til der er så meget plads ved det her bord"

"Oh, det er okay, jeg finder bare et andet sted"

"Vent Savannah," jeg kalder efter hende, "du kan tage mig plads" vent hvad? Jeg tager det tilbage. Jeg tager det tilbage.

"Oh, tak, Maia"

Jeg rejser mig "det var så lidt". Jeg fortyder. Jeg går forbi Carl som kigger på mig. Jeg trækker bare lidt på smilebåndet. Jeg finder et andet bord at sidde ved. For en gangs skyld satte hun sig ikke sammen med os. Og nu er det mig der ikke sidder der. Jeg skulle ikke havde sagt noget. Bare sidde stille og gøre ingen ting. Det er jeg jo god til.

"Benægtelse" Jeg kigger på Maggie som sidder ved siden af mig

"Seriøst?" jeg hæver mit ene øjenbryn

"Vi ved det alle" hun smiler af mig.

Jeg vælger at ignorere hende og bare spise min mad. Har hun ret? Benægter jeg det? Jeg vender mig om mod Carl og Savannah. Gøre jeg?

"Jeg sagde det jo, benægtelse" Maggie skubber lidt til mig

Jeg ryster bare på hoved og spiser videre.