kapitel to

47 4 0
                                    

Stefan's synsvinkel yes jeg fik lola tilbage jonas virker rigtigt godt humør i dag, hey guys sagde jeg hey stefan råbet de I mund på hinanden jeg griner af dem, hvor er jonas spørger jeg dem om, han er ude i køkkenet, okay jeg går der ud og snakker med ham sagde jeg til de andre, okay mumler de, Lauritz kigger på mig og kigger væk, hvad er der galt med ham nå men ham kan jeg snakke med senere, jeg gik ud til køkkenet og så at jonas sad og snakke i telefon, jeg banke på døre til køkkenet, kom ind sagde jonas hey stefan hvad så spurgte han om, vi er lidt bekymret for dig jonas hvad er det der gør dig på spurgte jeg nysgerrigt om, han kigger på mig med tår i øjne, hey hvad er der galt spørger jeg, min mor har kræft mumler han og bryder total sammen, hey det skal nok gå okay vi er her for at hjælpe dig sagde jeg og giver ham en krammer, ville du være lidt alene så du kan tænke klart spurgte jeg ham om, han nikker jeg gik hen til døren og åbne den der stod Lauritz og kigger bekymret på mig, okay hvad er der med folk i dag, er han okay spurgte han mig om jeg ryster på hovedet han kigger trist på mig og fik tår i øjne jeg går hen til ham og giver ham en trøst krammer shh det skal nok gå han har det fint men hans mor har det rigtigt dårligt sagde jeg han kigger nysgerrigt på mig, hvad,, er, der, sket,, med,, hend,,, græd han hun har kræft sagde jeg og sukke han begynder med at knække sammen, hey hey rolig rolig det skal nok gå alt sammen okay, du ved godt at hun klare det okay hun er en stærk kvinde okay sagde jeg beroligende, jeg kramme lauritz og beroliger ham, jeg kunne høre at nogle banke på jeg gik ud og åbne døren det var pigerne lola,isla, Sarah og så Jessica, hey piger sagde jeg hey drenge siger de I mund på hinanden, pigerne gik jeg greb fat i isla fordi at jeg skal lide snakke med hend Lola kigger mærkeligt på mig, jeg sender et smil til hend hun kigger bare på mig og kigger ned på min hånd der tog fat i isla hun kigger lidt sårer på mig jeg gik hen til hend og hvisker, jeg er nøde til at snakke med hend jonas mor har fået kræft hvisker jeg til hend, hun nikker og kigger lidt ked af det, isla vi bliver alså nøde til at snakke sammen Sagde jeg lavt okay sagde hun undrende vi gik ud i køkkenet jonas var der ikke så jeg tror han er ind hos de andre, hvad er det du ville sige spurgte hun mig om og kigger lidt spændende på mig, det er fordi at jonas mor har fået kræft og vi ved ikke om hun overlever men hun er en stærk kvinde så jeg tror hun overlever sagde jeg og kigger på hend jeg kan se at hun har nogle tår i øjne jeg gik hen til hend og fejene nogle tår væk fra hendes kind og krammer hend, vi kigger på hinanden vores hoveder kommer nærmere og til sidste så mærke jeg hendes læber. Lola's synsvinkel jeg gik hen til døren og åbne den til køkkenet jeg åbner den og ser at stefan og isla kysser jeg fik tår I øjne, stefan råbet jeg, de fik et chok, de vender sig om og ser på mig, stefan kigger ned på jorden, jeg kigger på ham med et såret blik og begynder med at græde jeg løber op af trappene og åbne døren til vores værelse, jeg smækker døren i, der gik 1-3 minutter døren blev åbne og det være stefan, gå, skrid skrig jeg han ryster på hovedet og kommer nærmere og til sidste er han helt tæt på mig, jeg gik bagud og støder ind i en væg, han kommer nærmere og nærmere og til sidste er han helt henne ved mig, jeg kigger væk men han tog han's to finger og løfter min hage, hans hoved kommer nærmere, nærmere til sidste press hans læber på mine læber, jeg lukke øjne og tog mine hænder op til hans brystkasse og ligger dem der helt flad, han smiler i kysset han trækker sig fra kysset og ligger hans pande mod min vi kigger dybt i øjnene, jeg elsker dig hvisker han og krammer mig jeg begynder med at hulke, ssshh hey slap helt af okay sagde han jeg mumler et ja og vi gik hen til seng og lægger os til at sove jeg kunne mærke at hans ene arm lægger på min ryg

Page Four Where stories live. Discover now