She was just another one - Justin Bieber

Betingelsen.

Chloes synsvinkel.

Om lidt ville min far komme hjem, efter at have været en uge i Las Vegas. Jeg glædede mig en smule til at se ham, men jeg var van til at han tog af sted i en uges tid for at spille poker. Skolen i dag var gået elendigt. Tænk, jeg havde fortalt Justin at jeg var jomfru da jeg var stiv til Rex's pool party. Jeg skammede mig og jeg vidste ikke om Justin ville gå og blære sig med, at han vidste jeg var jomfru eller bruge det imod mig. Jeg havde endelig fået min mobil tilbage, og min far havde ringet en million gange, men jeg havde først fået min mobil i dag, så jeg havde ikke fået ringet tilbage til ham, da han alligevellet ville komme hjem i dag.

Jeg kunne høre døren gå op og i, hvorefter jeg rejste mig op fra sofaen og stillede min varme kop the på stuebordet og slukkede for fjernsynet. "Far, er det dig?" Spurgte jeg og bevægede mig hen mod hoveddøren. Jeg havde forventet et svar, men nej. Jeg blev en smule nervøs, han plejede altid at svare. Mine skridt blev langsommere og mere forsigtige. Hvad nu hvis det var en voldtægtsmand? Okay, jeg havde den vildeste fantasi, men hvad nu hvis det var? Jeg åndede lettet ud, da min far kom til syne.

Dog blev jeg lidt urolig, da han så sur ud. Jeg vidste ikke om jeg skulle gå hen og kramme ham, eller om jeg skulle lade hver. Hvorfor så han så sur ud? Havde han bare siddet dårligt i flyet eller var han bare træt? En masse spørgsmål røg ind i mit hoved. "Hvor er din mobil?" Spurgte han og stillede hans tasker på gulvet. "Inde på stuebordet. Hvorfor?" Spurgte jeg nervøst om og kiggede skeptisk på ham. "Hvorfor i al verden har du så ikke besvaret mine opkald?" Råbte min far vredt, hvilket jeg blev en smule forskrækket over. "Den har været slukket," halvmumlede jeg, men var i tvivl om han kunne høre det.

"Den har hvad?" Hans råb blev højere og højere og det gjorde mig en smule bange. "Jeg var til en fest o-" Jeg stoppede hurtigt mig selv i at tale. Oh shit. Hvorfor sagde jeg lige det? "Fest? På en hverdag?" Hvorfra vidste han lige, at det var på en hverdag? Jeg turde ikke svare ham, i steden så jeg bare skrøbeligt ind i hans øjne. "Svar mig, når jeg snakker til dig!" Råbte han hårdt og var ildrød i hovedet. "Ja," skyndte jeg mig at svare, uden jeg nåede at tænke mig ordentlig om. Jeg begyndte at ryste, da jeg kunne se i hans øjne, hvor oprevet han var. "Vi havde en aftale!" Han kom tætter og tættere hen mod mig.

"Det må d-" Jeg afbrød mig selv. Et skrig slap ud af min mund, og før jeg vidste af det. Lå jeg nede på gulvet og kunne ikke rigtig forstå hvad der lige var sket. Jeg fik hurtigt taget mig til min højre side ved øjet. Han havde slået mig.....aldrig havde min far slået så hårdt før. Jeg havde slet ikke lyst til at kalde ham min far i dette øjeblik. En tåre blev til flere, men jeg prøvede på at skjule mit ansigt, da jeg ikke ville vise hvor svag jeg var. "Sådan går det, når du ikke afholder dine aftaler!" Hans strenge stemme fik mine hår på armene til at rejse sig. Jeg var utrolig øm i min højre side af ansigtet, tæt ved mit øje.

Jeg rejste mig op fra gulvet, da jeg ikke kunne blive liggende der. Jeg måtte væk fra ham. Inden jeg havde fået tænkt det ordentligt igennem, havde jeg tager mine sko på og smuttet ud af døren. Jeg græd stadig, men prøvede samtidig på, at beherske mig. Jeg havde ikke min mobil på mig, da den stadig lå der hjemme inde i stuen. Jeg satte farten op og begyndte at løbe, da det var begyndt at blive køligt og mit hoved dunkede som bare fanden. Jeg fik banket rystende på døren, hvorefter et ansigt stak frem i vinduet ved siden af døren, så hun kunne se hvem det var der bankede på døren, på denne tid.

Hun fik hurtigt åbnet døren, hvorefter hun lagde en arm om mine skuldre. "Kom dog ind søde, du stå jo og fryser!" Alex's mor, var altid så hjælpsom og var der altid for en. Alex kom hurtigt løbende ned af trapperne, og kiggede bekymret på mig, da jeg sikkert lignede en vaskebjørn. Det var ikke lige planlagt at jeg skulle græde i dag, så jeg havde ikke fået taget vandfast mascara på. Absurd, ja. "Hvad er der dog sket?" Spurgte Alex mundlamt og kiggede chokeret på mig. "Min far.." Mumlede jeg svagt, men med en snottet stemme.