"Dingeling" siger min telefon, jeg skynder mig at kigge på den. Det er en besked fra Lauge. Min bedste ven.
Lauge: Hey smukke
Mig: Goddag min herre
Lauge: hvad har du lavet??
Mig: hvad mener du?
Lauge: jeg kan jo ligesom se på din my story, at du er på krykker
Mig: øh ja, hov, mmm, ups
Lauge: HVAD HAR DU LAVET???
Mig: take it easy, bro
Lauge: søde dejlige Julia, fortæl mig det nu
Mig: jeg har fået et vrid i mit knæ..
Hihi, nu bliver han sur
Lauge: hvordan?
Mig: var oppe på Olivias ryg, men faldt ret hurtigt ned. Så faldt lille Julia på knæet, upsi
Lauge: hvordan kan man være så klodset??
Ahah jeg vidste det
Lauge: skal jeg komme over og underholde dig
Mig: JAAA!!! Min mor er ikke hjemme :)))))))
Lauge: okay, er der om fem
Mig: ses mus
Ih, hvor jeg elsker ham... For ca. 5 år siden flyttede han skole, lige der hvor vi var aller bedste venner.. Jeg var rigtig ked af det. Jeg har faktisk aldrig mødt hans venner.. Jeg ved slet ikke om han har nogle. Ej okay, jeg har hørt om en Anthon, eller noget i den dur. Lauge har altid været der til at hjælpe mig, og jeg er enormt glad for at vi har holdt kontakten.
"Nu er den dejligste Lauge tilbage" bliver der råbt igennnem huset, jeg tror at han er kommet. Jeg skynder mig at humpe ud til ham i gangen. "Årh hej pus" siger han med et sad face, "hey sødeste laugi". Jeg kalder ham faktisk alt muligt, hvilket er lidt sært. Han fniser og krammer mig. "Laugeeeee, jeg har det ik' fedt" tøver jeg, "hvad skal jeg gøre for at du tænker på noget andet?" Han smiler stort til mig. Vi sidder inde i stuen, med mit hovede på hans skød. "Jeg ved det virkelig ikke, det gør bare så ooondt" jeg kan se at han tænker sig om. "Vi kan invitere citybois herover" siger han og griner, "omg ja!!". Men selvfølgelig vil han ikke det, da han ligesom ikke kender dem. Lauge fisker sin telefon om af lommen, han trykker på 'Antho' og ringer til ham. Ej nu skal jeg møde hans venner, wiii. Jeg ved faktisk ikke hvad dem fra citybois hedder, Alfred og Tom? Noget i den dur i hvert fald. "Nu er citybois på vej her hen" fniser Lauge, "du er så sjov, at jeg faktisk ikke kan få luft" siger jeg med lidt ironi på toppen. Han ruller øjne af mig "bare vent og se", årh altså.
Efter ti minutter ringer det på døren, jeg humper ud til døren igen. Da Lauge ikke kan åbne for mig, da ungen skulle tisse. Jeg åbner døren, og falder forover. Årh hvor pinligt. En dreng med lysebrunt hår griber mig. Årh mit liv. "Er du okay?" Spørg han roligt, "ja, og tak" smiler jeg kort og kommer op at stå igen. "Ååhhhh bois, Hej med jer" råber Lauge bag, rip mit øre. Jeg tager mig til øret, "hov undskyld smukke" jeg smiler bare. "Vi er citybois" siger den lyshåret dreng med et C-tegn ved øjet. Jeg kigger med et forskrækket blik på Lauge.
Lauge: "Du troede ikke på mig"
Lauge laver sad face, men smiler direkte bag efter.
Mig: "Øh ja, hvordan skulle jeg vide at du kendte dem?"
Lauge: "du kunne da se at jeg ringede til Anthon"
Mig: "hvordan skulle jeg vide at han hed Anthon?"
Den lyshåret dreng bryder ind: "vent, hvad troede du vi hed?"
Mig: "øhh.."
Jeg kan se at de alle venter på et svar
Mig: "hvis jeg skal være helt ærlig, så troede jeg at I hed Alfred og Tom..."
Drengene flækker af grin, jeg forstår ikke.
Mig: "kom indenfor" fniser jeg
De går ind og smider skoene, og vi går videre i stuen. Eller jeg humper efter dem... Drengene sidder og snakker mens jeg sidder lidt med min telefon, altså jeg ligger i Lauges skød igen da mit ben skal opad. "Ej!" Udbryder jeg, og sætter mig op med det samme. "Hvad?" Spørg den lyshåret dreng,
Mig: "vent, hvad hedder I egentligt?"
Den lyshåret dreng: "Thor og Anthon" siger han og peger på ham med det lysebrune hår først. Jeg nikker.
Lauge: "hvad er der?"
Mig: "man kan få en app der kan se spøgelser!!" Udbryder jeg igen
Thor: "download den!"
Mig: "jeg ved ikke om jeg tør"
Lauge: "piger" siger han mens han ruller øjne
Mig: "okay okay, jeg gør det!"
