Jeg har egentlig altid set Lauge som en ven, men han opføre sig lidt som om vi er kærester.. Eller jeg ved det ikke, han er ret overbeskyttende. Jeg elsker ham, men jeg ved ik om det er mere end venner.. Nå, ligemeget.. Klokken er omkring 15 og jeg bliver snart hentet af Lauge. Skolen har været fin nok. "Heeeej smukke" bliver der råbt gennem huset, "jeg er på værelset" råber jeg tilbage da jeg ikke magter at humpe derud.
Mig: "du kommer da tidligt"
Lauge: "tjo, jeg kommer jo bare for at passe på dig"
Mig: "du er da bare dejlig"
Lauge smiler
Lauge: "hvad tror du lægen siger?"
Mig: "det ved jeg ik, men hvis han tager den af, så skal vi feste!"
Lauge: "ørj ja! Det er så længe siden nogle har holdt fest"
Mig: "ja, nu bliver det bare os der holder den!"
Lauge: "yes! Skal vi køre?"
Mig: "lad os det"
"Det ser rigtig fint ud" siger lægen, "kan jeg så få den af?" Spørg jeg spændt! Den er nemlig så pisse irriterende! "Ja, det kan du, men du skal hvile det meget. Og du kan nok først gå på det normalt om 2 uger" siger han med en meget klog stemme, wtf. "Oh yes" siger jeg og griner, "så snupper jeg krykkerne" siger lægen og smiler. "Det er helt i orden" smiler jeg. Vi får sagt farvel til den flinke læge og skal nu ud i bilen. Fuck! Jeg må jo halte ud, okay hvad havde jeg regnet med? "Ikke dårligt, smukke" "nej nej"
"Du køre da pisse godt, laugi!" Siger jeg overraskende, "jaja, jeg bestod jo sjovt nok" griner han. Pludselig ringer hans telefon, "Julia, tag den lige, det er min mor" han rækker mig telefonen.
Mig: Hej det er Julia på Lauges telefon
Lauges mor: Hej Julia, har du Lauge i nærheden?
Mig: ja, men han kører lige i bil
Lauges mor: nå okay, kan du sige til ham at han skal komme hurtigt alene hjem?
Mig: selvfølgelig
Lauges mor: Tak du er en skat!
Mig: intet problem, vi ses
Hun lægger på.
"Hun vil have at du kommer hurtigt hjem alene" siger jeg, "åh nej, jeg sætter dig bare hurigt af ik?" Siger Lauge bekymret. "Jaja, ring til mig når du ved nærmere" han nikker og jeg træder ud af bilen og takker for turen.
"Hvor har du været?" Siger min mor, jeg skriger! Shit, et chok! "Årh mor, jeg vidste ikke at du var hjemme så tidligt" griner jeg. Hun er helt alvorlig "vi skulle jo til lægen",
"Jaja, det har jeg lige været. Lauge ville flashe sit nye kørekort". "Ej du har fået den af", jeg smiler og nikker. Jeg har savnet at hun var tidlig hjemme. "Hvad kan jeg gøre for at du tilgiver mig fra i går? Jeg er så ked af det", Gud det havde jeg glemt.. Er det der hvor jeg kan skaffe en fest? Mærkeligt at jeg slet ikke er sur, hun var sådan en dum en i går. "En fest?" Spørg jeg nervøst, "hvis det er det, så er det helt i orden. Min skat skal ikke være sur på mig" jeg hopper op i et stort kram, jeg elsker hende nu ret meget! "Men kan den holdes i morgen? Så kan din far og jeg tager hjem til Thomas og Karina" spørg hun, jeg svare ja og takker ret meget.
Jeg vælger at ringe til Lauge da jeg er bekymret for hvad der er sket.
Mig: Hey lauge mussi
Lauge: Hej smukke, jeg skulle lige til at ringe
Mig: hihi, har du fundet ud af problemet?
Lauge: ja, det var min mor der skulle bruge bilen hurtigt, fordi at Oliver er faldt ned af et træ hos hans ven...
Mig: ej, er han okay?
Lauge: det tror jeg, de er ikke kommet hjem endnu, men de er nok taget på skadestuen
Mig: du lyder ret meget ligeglad
Griner jeg
Lauge: altså det er jo typisk ham, han slår sig altid
Mig: ahah, jeg har faktisk en nyhed!
Lauge: kom med den!!
Mig: min mor siger at vi må holde fest hos mig i morgen aften
Lauge: allerede, var I ik uvenner?
Mig: hun spurgte om hvad hun kunne gøre for at jeg ville tilgive hende
Lauge: hvor er det typisk dig, du udnytter altid chancen når den er der
Mig: aha ja
Lauge: skal jeg ik komme over klokken 19 i morgen? Og så starter den 20.30?
Mig: tjo, noget i den dur
Lauge: vi ses smukke, jeg skal lave pis lektier
Mig: vi ses, og god arbejdslyst
Lauge: tak
Vi fniser begge og lægger på. Ih altså, jeg glæder mig til i morgen!
