"Skal vi gå?" spurgte Stefan, "ja!". Vi gik hjem til mig, eller jeg ved ikke hvad det hedder når man går med krykker. "Av av av av" jeg faldt op af trappen til vores hoveddør, "er du okay?" Spurgte Stefan usikkert. "Jeg bære dig ind", jeg smilte til ham som tak. Han begyndte at synge "Jeg er ik' en supermand, jeg skal nok være der, jeg skal nok bære dig hjem. Ja, de kan skære benene af mig..."og han sang videre, hvor er han sød. Han sang ikke helt færdig men vi var kommet ind på mit værelse, eller han bar mig ind. "Tak" jeg smilte til ham, "intet problem, skal jeg hente noget til dig?" "Nej tak, det går"
Vi sad og snakkede lidt, indtil det gjorde knap så ondt. "Skal vi gå ned og spille noget?" "Yees". Vi gik ned i kælderen og ind i mit musik lokale. "Hold da op her er fedt" han fandt min sangbog og læste i den..
Stefan: "vil du ikke synge den her?" Han pegede på en side
Mig: "øhh"
Stefan: "kom nu!"
Mig: "okay!"
Jeg begyndte at spille på klaveret, det var en ret stille sang.. Efterhånden som jeg kom ind i sangen, begyndte Stefan at synge med. Jeg smilte til ham, det her lød godt! Vi sang en til af mine sange, "shit du er god man" "tusind tak". "Prøv at spille en melodi, så synger jeg en af mine sange til!" Sagde han friskt, jeg begyndte at spille og han sang. Midt i sangen bankede det på døren, "kom ind".
Det var Lauge.
Mig: "Heeey"
Lauge: "Hej smukke"
Stefan og Lauge gav hånd og sagde hej.
Lauge: "det lød helt vildt godt det I havde gang i"
Stefan: "tak"
Mig: "ja Stefan, Lauge er min bedste ven, hvis du skulle være i tvivl"
Lauge smilte til Stefan. Mig og Stefan sang og spillede lidt videre.
Stefan: "Hey mig og drengene har en øver i dag, må vi øve her nede?"
Mig: "jo selvfølgelig"
Stefan: "det er nemlig fordi vores pianist er blevet syg, og vi plejer at gøre det ved ham. Så vil du også spille for os?"
Mig: "ja da, bare jeg får nogle noder"
Stefan: "ej tusind tak, jeg får drengene til at tage det med"
Lauge: "hvornår kommer de?"
Stefan: "om en halv time ca."
Lauge: "kan vi så ikke få noget mad?"
Mig: "kommer du her pga mad?" Grinte jeg
Lauge: "neeej, slet ikke fordi din mor skrev til mig at hun havde lavet muffins til os"
Mig: "What hvornår har hun lavet dem??"
Lauge: "dem lavede hun i går aftes, som 'kan jeg gøre det godt igen kager'"
Stefan: "Nurh, hvor sødt"
Mig: "cute"
Lauge: "Hey, jeg har faktisk en nyhed!"
Jeg ventede spændt
Mig: "kom med den!"
Lauge: "jeg bestod!!! Jeg har kørekort nu!!!!"
Mig: "TILLYKKE!!!"
Stefan: "tillykke"
Mig: "så kan du køre mig til læge i morgen"
Lauge: "skal du da have den der af?"
Mig: "yes yes"
Lauge: "så køre jeg dig" siger han og blinker til mig
Lauge er gået med en muffins i hånden, han skulle skynde sig videre. De andre kommer om lidt. De kommer ned i mit lokale og udbryder "nøøj her er fedt". "Her er der nogle papirer" siger Pelle og rækker mig nogle papirer.. Jeg tror i hvert fald at det er Pelle... Under øvningen har jeg meget øjenkontakt med Pelle, han virker nu ret sød.. Pludselig kommer min mor ind af døren. "Hej skat, du har da ikke sagt at det kom drenge på besøg" hun smiler falsk, "nej, men jeg har sagt at Stefan skulle komme. Og så regnede jeg med at de andre også måtte komme hvis Stefan måtte?" Sagde jeg.. "Skat, du skal ikke holde fest i hverdagen, og overhovedet ikke hvis du ikke har fået lov!!" Hun er nu meget skrab i tonen, "mor, det er jo ikke en fest, jeg skulle bare hjælpe dem med at øve.. Deres pianist er syg" siger jeg.. Åh nej, hvorfor skal det her lige ske hvor der faktisk er drenge til stede? "Nå nå, men jeg vil gerne have at du sender dem hjem nu" hun smækkede med døren..
"Drenge det er jeg virkelig ked af" undskylder jeg, "det går nok, vi er alligevel snart færdige" smiler Lauritz. "Forældre er bare irriterende en gang i mellem" kommer det fra Jonas, mens han smiler. Han har en cute stemme. Vi går op og drengene siger undskyld til min mor, og så er de ude af døren. "Vi ses i morgen, søde" råber Stefan, jeg råber tilbage og smiler.
Jeg går ind og direkte ind på mit værelse... Jeg skal ikke snakke med min mor lige nu!
Det banker på, "skat?". "Mor, du er så tarvelig, jeg var jo lige i gang med at hjælpe dem" siger jeg, hun er ikke inden på mit værelse, men uden foran døren. "Undskyld skat" siger hun, jeg sukker.. "GODNAT" råber jeg. Hun bliver stående derude i et stykke tid, men går så lidt efter.. Hvor er hun dog irriterende!
