Det var ikke det værste

227 12 2
                                    

Jeg vågnede op og så bag mig, Calum. Jeg var så bange for ham i går, men han var ikke ond mod mig. Vi var ikke andre steder end i sengen, jeg tror snart jeg bliver gravid igen. Det var ikke det værste, havde troet jeg ville være død nu! Det bankede på døren så jeg åbnede døren, selvfølgelig. Michael! "Hej Michael" sagde jeg "hej hjælp!" Jeg lukkede ham ind og beordrede ham til at sidde ned. Han vrikkede og kunne ikke sidde stille, klappede sig selv på lårene. Andre gange rodet han i sit hår, "Caroline jeg har været en idiot!" Sagde Michael og rejste sig "forklar og sit" sagde jeg og så undrende på ham. Han sat sig frustreret ned igen og så urolige ud. Ham en idiot? Tsk.... Det tror jeg simpelthen ikke på! "Caroline jeg var ond mod Maggie" hulkede Michael, mine øjnebryn fløj op i vejret og jeg sat mig ned og tog en trøstende arm om ham. "Hvad har du nu lavet Mikey?" Sagde jeg og klappede ham lidt "jeg... jeg... var... hende..." snøftede han og hakkede. "Du hvad Michael?" "Var hende utro!" Han brød sammen på gulvet og bare græd og græd. Jeg var frosset, det kan ikke passe, det må ikke passe, jeg tror ikke på ham, det kunne han aldrig finde på! "Mig og Maggie havde et skænderi og..... Jeg drak mig fuld, jeg husker ikke hvad der skete men da jeg vågnede var det ikke Maggie der lå i min favn" han snøftede højlydt. "Det værste er jeg ikke ved om jeg rent FAKTISK var hende utro, pigen sagde der ikke skete noget, men hvorfor lå jeg så i hendes seng?" Michael hulkede og vuggede sig frem og tilbage. "Michael" han blev ved med at tude, og det stak i hjertet men jeg kunne ikke lad hver med at føle en glæde. Fordi han græder pga han ikke ville knuse Maggie. "Michael...." han svarede mig ikke, jeg stak ham en lussing "Michael tag dig sammen! Havde i begge to tøj på?" Spurgte jeg. Michael tænkte sig om men nikkede "hvorfor var du hos hende?" Spurgte jeg. "Hun sagde at jeg ikke kunne huske hvor jeg boeg, så hun havde tilbudet mig at tage med hende hjem. Jeg var på gæsteværelset, fordi hun sov der var fordi jeg havde hevet hende ned til mig. Og hulkede i hendes favn og gentaget Maggie og hun kunne ikke slippe væk. Men der skete ikke noget" sagde Michael. "Så fortæl Maggie det, helt ærligt Michael, Maggie ved du ikke kunne finde på sådan noget" han snøftede et tak og løb afsted. Pyha.... Det bankede på døren og jeg åbnede Vega stod der med Elion og Phelix og et brev. "Jeg mødte postbudet han troede jeg var dig her" sagde Vega og gav mig brevet, "mor!" Råbte Elion og Phelix jeg grinede og krammede dem. "Løb lige ind til far, supermand og basse" sagde jeg de nikkede og løb ind til Calum. "Nååååå" sagde Vega og hendes øjnebryn dansede "nå hvad?" Grinede jeg "duhh lavede dig og Calum du ved?" Hviskede Vega. Jeg kiggede ned men nikkede bare, det var akavedet det der! "Ha! Jeg vidste det!" Jublede hun, jeg grinede "tak Vega, for alt" sagde jeg. Hun smilede skævt "hey du gav aldrig op med mig selvom jeg ikke sagde et ord til dig" sagde Vega og krammede mig. "Jeg håber bare han gør dig lykkelig" og før jeg nået at svare var hun væk.... Jeg lukkede døren bag mig og åbnede brevet.

Kærer Caroline, Elion, Phelix og Calum (da du næsten som bor der)
Vi ville være glade hvis i kom til Ashton og Alice bryllup. Plus Lucy's og Luke's datter Liana's barnedåb og vores egen datter Angelina. Glæder os til at se jer hilsen Luke, Lucy, Ashton, Alice, Angelina og Liana.

Og så var der et billede af Liana og Angelina der begge smilede og neduner billedet stod der, please. Jeg smilede og gik ind til drengene for at fortælle dem det. Til aftensmad fik vi pizza! I love you pizza!

//Mhhh pizza! Sorry jeg ved det er et kort kapitel.... :c Kan i tilgive mig? D: Anyway i får et kapitel mere i dag!\\

4ever summer 2 Where stories live. Discover now