Overvurderet?

Hyggedruk - Kapitel 9

Alle var ved at være godt fulde, men ikke så de var stive. Stemningen har været så god, og jeg elsker virkelig bare at være omkring de her mennesker. På et tidspunkt hvor vi alle sad og snakkede, var der en som trådte ind ad døren. Jeg vendte mig om og så at Thor var kommet, og han var ikke alene.. Han havde taget Julie med. Omg, skal den dreng altid ødelægge stemningen? De satte sig hen til os, og der blev ligepludselig en meget akavet stemning. Jeg satte mig hen til Lauge, da han altid er nem at snakke med. Lauge og jeg har en fantastisk forhold, og jeg elsker at være sammen med ham. "Hva så V" sagde han, "ikke så meget Lauge, jeg kan bare ikke klare at Julie og Thor er her" sagde jeg. "Jeg ved ærligtalt heller ikke, hvorfor Thor har taget Julie med, han ved at der er ingen fra bois som kan lide hende" sagde han. 

Gennem hele aftenen har Lauge og jeg flirtet. Thor har slet ikke sagt et ord til mig i dag, til gengæld har han bare givet mig de sygeste dræberblikke, hver gang jeg har været sammen med Lauge. "V, ved du hvad der er galt med Thor?" spurgte Lauge, " Nej, jeg har også tænkt over det, men jeg ved ikke hvad der er galt med ham" svarede jeg. Jeg vidste egentlig ikke hvorfor jeg bekymrede mig sådan, nu hvor jeg faktisk bryder mig om ham. Men der er et eller andet i mig, som ikke kan lide at han giver mig dræberblikke, og slet ikke vil snakke med mig. Vi valgte alle efter et stykke tid at gå indenfor, da det begyndte at blive meget koldt. 

Efter noget tid, så jeg mig omkring, og fik øje på at Thor ikke var her. "Anth, er Thor taget hjem?" spurgte jeg. "Nej, han sagde vist at han havde brug noget luft" svarede han. Selvom det nok var en dårlig idé, valgte jeg stadig at gå ud til ham. Jeg gik ud og så at han lå ude i hængekøjen. Han lignede en som spekulerede meget, men hvad det kunne være, havde jeg ingen anelse om . "Må jeg joine?" spurgte jeg stille. Jeg kunne se at han blev meget overrasket over at det var mig der spurgte. "Jaja" svarede han kort. Jeg lagde mig ned ved siden af ham. Det var ved at være godt mørkt, så der var få stjerner oppe på himlen. Vi lå begge og næsten studerede stjernerne. Der var en lidt akavet stemning, indtil at jeg afbrød, "du har været meget stille idag", "ja, men jeg har bare haft det meget svært her på det sidste" svarede han. "Er det noget du vil tale om?" spurgte jeg om, "altså det er bare meget kompliceret" sagde han. "Når okay, men så sig til hvis der er noget, okay?" sagde jeg med et grin. "Selvfølgelig" sagde han, og smilte til mig.