Varulv Eller Vampyr?

~Del 5~

Jeg faldt ret hurtigt i søvn. Næste morgen. Jeg vågnet ved at jeg kunne høre nogen komme løbbene. Det lød som en ulv. Jeg kikket på mig selv, og så at jeg var et menneske. Jeg tænkte at jeg nok måtte havde forvandlet mig, mens jeg sov. Jeg så en hare komme løbbene hen mod mig, ligebag den kom en ulv. Jeg lagde ikke så meget mærke til ulven, kun haren. Jeg stod bare og gloet. Ulven stoppet først op, da den var omkring 9 meter væk fra mig. Jeg kikket på ulven og så at den var brun.... Den samme brune farve som Jacob... Den begyndte at knurre af mig. Jeg forvandlet mig, og løb min vej. Jeg løb, indtil at jeg så min mor og far længere fremme. Jeg forvandlet mig tilbage til menneske, jeg var begyndt at græde. Min mor og far så mig, og begyndte at løbe over til mig, jeg løb over til dem. Vi mødtes i et kram. "Shh..... Hvad er der sket?" Spurgte mor bekymret. Jeg kunne ikke fortælle dem, det der var sket.... "I-Ik' noget.... J-Jeg... Jeg fare'de bare vildt... J-Jeg var bange..." "Shh.... Det skal nok gå.... Du er tilbage nu..." Sagde far med sin rolige stemme. "M-Må jeg gerne holde fri fra skole... I noget tid?" "Ja.... Det er nok bedst...". Vi gik hjem, jeg fik noget mad og gik op på mit værelse. Jeg var ikke i skole resten af ugen. Lucy var kommet en gang i mellem, for at se til mig. Jeg havde spurgt Lucy om Jonas havde fortalt dem noget, men nej. Det var jeg glad for. Det var blevet mandag... Jeg skulle i skole igen... Jeg var lige kommet til skolegården, da jeg blev stoppet af en der tog fat i min arm. Jeg hoppet i forskrækkelse. Jeg vendte mig om og så at det bare var Lucy. Vi gik inden for og fandt vores skabe og tog vores ting. Klokken ringede og vi gik til time. Da timen var slut gik mig og Lucy ud i skolegården og snakket lidt. "Hey? Vil du over til mig og sove, her i weekenden?" Spurgte Lucy "O-Okay!" "Heh! Godt!" "Vent...? Skal drengene med?" Hviskede jeg, sådan kun Lucy kunne høre det. "Hm.... Det kan de jo godt... Specielt Joooonaaaas" Hvisket hun. "H-Hey! Du ved godt jeg er forlovet!" Hviskede jeg. Vi grinede. Skole dagen gik. 3 dage efter. Det var torsdag, og vi havde lige fået nogle breve på at vi skulle på lejre tur, hele næste uge, med klassen. Vi fik fri. Jeg gik over til Lucy og snakket med hende. Jonas og Kaj var lige kommet over til mig, da jeg så Jacob. Vi stod og snakkede i ca. 2 min. Jeg så at Jacob gav mig tegn til at SKULLE komme, så jeg sagde at jeg skulle gå, og løb over til Jacob. Jeg gav et lille falsk smil til Jacob. Jeg kikket mig kort over skuldern og så at Jonas så overrasket og vred ud. "Kom så Skyler" Sagde Jacob med en ret blid stemme. Vi begyndte at løbe hjem ad. Jacob skulle være hjemme hos mig, hele dagen. Min mor og far var ude og besøge Katrine og Chase, de ville ikke have os med, så vi fik lov til at være hjemme hos mig, alene..... Vi sad det meste af tiden oppe på mit værelse. Jacob snuset lidt rundt i mit værelse. Heh... Der skete ikke så meget. Jacob kommer lige plusligt hen til mig og viste en halskæde frem til mig. "Hvem har du fået den af?" Det lød som om han troede jeg havde fået den af en anden dreng. "Min mor..." sukkede jeg og så ned i sengen. "Er der noget glat?" "Det er bare.... Den halskæde havde min mormor... Hun var virkelig kendt... Nogen siger at hun var en gud... Men det er både min mor og jeg ligeglad med.... Da hun døde... Min mormor gav min mor den halskæde...  og sagde at min mor skulle give mig den når jeg var fyldt 16... Min mormor døde samme dag, da min mor skulle giftes..." Jeg kunne mærke en lille tåre trillede ned af min kind. Jeg skulle til at fjerne den, men Jacob var hurtigere. Han tog mig ind i et kram og lagde hans hage på mit hoved. Jeg kom hurtigt i tanke om at det samme gjorde Jonas. "Undskyld... Det vidste jeg ikke... Det gør mig virkelig ondt...". H-Hvad?? Han havde ændret sig fra flirtende til venlig og omsorgsfuld. Der kom flere og flere tåre. Til sidst græd jeg. Jeg havde mit hoved ind til Jacobs bryst. Jeg kunne mærke hans trøje blev våd. Jeg sad og græd i 7 min, indtil at Jacob tog sine hænder ned til min sider, han begyndte at kilde mig. Jeg værd mig og grinte. Jeg var stoppet med at græde. Jeg prøvede at stoppe Jacob, men det kunne jeg ikke. Jeg tog mine hænder op til hans side, og begyndte at kilde ham. Jacob stoppede med at kilde mig, han begyndte at grine og vride sig. Jeg grinte selv. Det var blevet til en kilde krig.