Varulv Eller Vampyr?

~Del 2~

Da jeg gik ind i klassen kom Lucy hen til mig og sagde ,,Nå? hvad snakkede dig og Jonas om?" ,,Ingen ting!" Vi satte vi os ned og snakkede, det ringede ind og vi fandt vores bøger frem. Efter skole løb jeg hjem, Jonas havde fulgt efter mig uden jeg viste det, da jeg var nået halvvejs ind i skoven kunne jeg høre noget der begvejede sig, jeg stoppede op og lyttede. Så kom Jonas frem og jeg fik et chok, jeg vendte mig om, men inde jeg begyndte at løbe tog Jonas fat i min arm, jeg prøvede at komme fri, men han var for stærk, umenneskelig stærk, Jeg vendte mig om og så spidse tænder, og han sagde ,,Jeg ved godt du er en vareulv...." jeg var mundlam, jeg viste ikke at han var en vampyr, og så spurgte jeg ,,Er Kaj også vampyr?" ,,Ja..." han slap mig, og jeg gik et par skridt væk fra ham, og spurgte ,,Hvad vil du mig?" ,,Jeg ville snakke med dig " ,,Om hvad?" ,,Om du er en vareulv og mig og Kaj er vampyrer...". Så sagde jeg ,,Bare lige så du ved det så skal du holde dig langt væk fra mit hus, hvis min flok opdager dig, er du død" jeg kunne høre at han sank en klump, så vendte jeg mig om og løb, Jonas stod bare der og kikkede på mens jeg løbte, da jeg kom hjem var mine forældre der, de kikket bekymret og glad på mig ,,Skyler...." Sagde min mor bange og bekymret ,,H-Hvad?" "Der er blevet erklæret krig mod vores flok... Af en anden ulve flok..." Sagde far ,,H-H-Hvad!?!?!?" ,,Og... Den eneste måde vi kan få fred med dem er....." Sagde min mor både glad og bange "Vores datter, dig, gifter sig med alfa'ens søn..." Sagde min far glad og bange "H-HVAD!?!?! N-Nej! Det kan jeg ikke!" "Du bliver nød til det" Sagde far "Nej! Jeg gør det ikke! Aldrig i mit liv!" "Du gør det eller vi dræber din ven!" "H-Hvad...?? Urgh.... F-Fint...." .Næste dag da jeg kom i skole kom Jonas og Kaj over til mig og sagde ,,Du skal få styr på din flok!" ,,Hvad snakker i om?!" ,,Din flok angreb nogle mennesker i går aftes!" ,,Nej de gjorde ej! De var sammen med mig hele aftenen!" ,,Ja ja så siger vi det" Jeg gik min vej og satte mig ved siden af Lucy og sagde ,,Lucy kom hjem til mig i aften og så skal jeg vise dig noget og fortælle dig noget, men du skal huske du må ikke sige det til nogen, "Okay?" ,,Okay" Da vi fik fri fra skole sagde jeg til Lucy at hun skulle følges sammen med mig hjem, vi gik hjem, da vi kom hjem var der underligt stille, jeg sagde at det ville blive fuldmåne i aften, og så sagde hun ,,Nå hvad er det så du skulle fortælle? jeg skal altså snart hjem" ,,Nej du skal ikke hjem endnu" ,,Hvad?" ,,Den hemmelighed jeg vil fortælle er... at... at..." ,,At hvad?" ,,At jeg er en vareulv" ,,Den var god!" ,,Det passer, hvis du ikke tror på mig så kik efter når det er fuldmåne" Da der var gået en time gik vi uden for, jeg gik over i månes lys, jeg forvandlet mig til en ulv, Lucy kunne ikke tror sine egne øjne. Jeg forvandlet mig tilbage til menneske form og sagde ,,Nu hvor du har set det skal du selv være en vareulv" ,,Hvad?!" ,,Undskyld" Jeg løb direkte i mod hende og bed hende lige i armen, efter lidt tid vågnet hun. Da hun var kommet på benene, kom der en skygge lige forbi os, der kom flere og flere, indtil der stod en flok på den ene side af os og en flok på den anden side, jeg viste ikke hvad der skete, jeg sagde til Lucy hun skulle forvandle sig til en ulv, men hun viste ikke hvordan, jeg sagde ,,Du skal bare gå ned på alle fire...". Lucy gjorde det hun fik at vide og forvandlet sig og det gjorde jeg også, jeg gik hen til den ene flok og spurgte ,,Far hvad sker der?!" ,,Den anden ulve flok er kommet" ,,Hvad?!" Lucy kom hen til mig, min far spurgte ,,Hvem er det?!" ,,Det er min bedste ven, Lucy" ,,Hvor kender du hende fra?!" ,,Fra skolen" ,,Var hun allerede vareulv?" ,,Nej, men det er hun nu" ,,Hvad?! Jeg har sagt at du ikke må vise vores hemmelighed!" ,,Undskyld far...". Jeg stilede mig ved siden af min far, det samme gjorde Lucy, men bare ikke ved siden af ham. Alle Gnuret, alfa'en fra den anden flok gik frem og sagde "Forlad vores teritorium" ,,Nej!" Jeg var bange, jeg havet aldrig prøvet at slås, kun til træning, men så så jeg 2 skygge der rykket sig lidt oppe i et træ, jeg så rigtig godt efter, DET VAR JONAS OG KAJ! Der blev hylet som et tegn på at vi skulle angribe, da jeg hørte det , løb jeg alt hvad jeg kunne hen foran min far. Alle stoppede op og så undrene på mig, så sagde min far ,,Snepote, gå væk!" ,,Nej far! Det her er forkert!" ,,Nej det er ej!" Der kom en fra min egen flok og lagde mig ned på ryggen, jeg prøvede at kæmpe mig fri, men det kunne jeg ikke. Alle begyndte at knurre igen, men så kom Jonas og Kaj ned og tog nogle ulve med sig, de dræbte ikke nogle, de prøvede at hjælpe mig med at stoppe dette vandvid. Efter de havet taget 13 ulve, stoppet Jonas og Kaj, de var forsvundet. "Hvis jeg ikke kan stoppe det her på den her måde.... Så fint! Jeg gør det! Jeg gifter mig med alfa'ens søn!". Ulven der holde mig ned gav slip. Jeg rejste mig op og kikket rundt. De to alfa hanner nikkede og vi gik hvert til sit. Dagen efter kom Jonas, Kaj og Lucy hen til mig, vi gik ud i gården og talte om det der skete i går aftes, undtaget det med jeg skulle giftes. Kaj og Jonas sagde undskyld til mig fordi de ikke stolet på mig. Det ringede ind, vi fik matematik, derefter N/T, så dansk, så tysk og til sidst billedkunst. Da vi så havde fri, gik vi alle sammen hjem til Jonas. Da det blev aften spurgte mig og Lucy vores forældre om vi gerne måtte sove sammen med Jonas og Kaj, det måtte vi gerne, men jeg skulle være ekstra forsigtig nu... Jeg måtte kun fordi at jeg løj om at Jonas og Kaj var piger. Jonas hed Jonna og Kaj hed Katrine. Det lavet vi så sjov med, drengene klædte sig ud som piger og tog make-up på, talte med lyse stemme og gik som diva'er.