Maybe it was wrong {1D}

Maybe it was wrong (part 2)

Kap 16. The truth.

Alicia's synsvinkel:

Jeg kiggede på det tørre blod der var gledet ned af min arm. Mit liv var fucked. Jeg kunne ikke stole på nogen, ikke engang Harry, jeg troede han skulle redde mig fra mit helvede, men han trak mig kun længere ned. Han var slet ikke det værd, jeg skulle aldrig have givet ham den chance, det var den største fejl jeg nogensinde har lavet, og kærlighed fra min side af er noget lort, jeg vil ende fuldstændig alene med 30 katte, og 100 Cut ar. Jeg tillod et suk at undslippe mine læber. Jeg satte mig op. Det var ved at være lyst, så Ashton havde nok opgivet mig, men jeg dømmer ham ikke, det var mig der løb væk. ''Alicia, din spade'' sagde Ashton, og fik mig op at stå. Han kiggede på mine 3 ar, og mit nye. Han kiggede bekymret på mig. Jeg kiggede total ligegyldigt tilbage på ham. ''Hør, mit liv er lort, Harry er ligeglad, Louis og jeg har intet længere, jeg har anoreksi og oven i det en depression, og intet bliver bedre, kan du ikke bare lade mig dø'' sagde jeg bedende. Han rystede straks på hovedet, og tog mig over skulderen. ''Det vil Lou ikke tillad'' sagde han bestemt. ''Skønt'' mumlede jeg sarkastisk.

Harrys synsvinkel:

''Hør her! Jeg har ikke knaldet din kæreste for Guds skyld, hun prøvede på noget med mig, og Alicia må have tolket det forkert'' sagde jeg for 117 gang i dag. Louis rystede på hovedet. ''Hvordan kunne hun gøre det'' mumlede han. Jeg sukkede, og satte mig ved siden af ham. ''Du fortjener bedre Louis'' sagde jeg, og nussede ham på ryggen. ''Ja men den eneste bedre jeg kan komme i tanke om er Alicia, og hun hader mig'' svarede han opgivende. Han var knust, og jeg forstod ham, men jeg havde mit eget at tænke på Alicia hader mig, jeg skulle have virket mere afvisende overfor Eleanor, og jeg skulle have gået med det samme, jeg var bare en svagpisser, og med alkohol i blodet er jeg en flabet irriternede dreng. Ashton kom gående med Alicia om skulderne, man kunne se blod fra hendes håndled, og jeg var ikke dum, hun havde cuttet med et eller andet random hun havde fundet. Ashton rakte Louis, Alicia, og i det samme knugede hun sig ind til ham, og hang nærmest fast i hans t-shirt. ''Shhh'' kom det beroligende fra Louis, og Alicia's hulken blev en smule højere. ''Hvor fandt du hende henne'' spurgte jeg Ashton om. ''I en gyde, længere henne af gaden'' svarede han. ''Vi må nok heller få hende hjem'' sagde jeg. Louis gjorde sig enige, og så løftede han hende over mod bilen.

Okay, mange af jer har nok læst den anden slutning, og helt ærligt den var lort, jeg syntes den var fin nok i starten men kom så i tanke om at jeg ikke ville slutte den her historie nu, hun skal da have lov til at vælge, og tage den helt rigtig beslutning, eller muligvis skubbe dem begge væk, så ja jeg skriver videre, Juhu!

Kap 17. Story of my life.

Alicia's synsvinkel:

Jeg sad i sofaen og kiggede ud af vinduet, alle de træer der kom foran vinduet og forsvandt lige så hurtigt igen, jeg havde druk problemer, for jeg stank langt væk af alkohol, Lou var blevet sur på mig over det, så nu kunne jeg få lov til at være her, helt selv, men helt ærligt havde jeg intet i mod det, jeg sad bare, og hørte musik i mens jeg så på træer der kom forbi vinduet, og nogle gange åbne marker. Folk var gået amok på Twitter over drengenes nye sang, så den sad jeg og hørte lige nu, ikke at den ville hjælpe mig videre, men noget skulle jeg høre. Jeg var færdig med at tilgive Harry, og som sagt så er kærlighed ikke andet end problemer fra min side.

@Aliciia_Middel: My life is fucked, why am i still here?

Jeg fik mange hate svar, men jeg havde lært ignorere dem, og jeg gad ikke høre på dem alligevel, det var også nogle der sagde de syntes

Jeg skulle komme sammen med Louis igen, men det var den sidste ting jeg havde lyst til lige nu.

@Louis_Tomlinson: @Aliciia_Middel keep your head up princess, and remember I luv you, no matter what!