YOUNG GODS

03

Der var gået 2 dage og ingen havde vågnet op endnu udover Caleb, hans krop havde afskaffet pillens pårvirkning hurtigere end andre. Caleb sad inde i hvad lignede end gammel fængsels celle. Gulvet, væggene og loften var gråt og lavet af cement. Sengen var blød nok, og der var faktisk et badeværelse som virkede okay. Men alligevel var det hele lort. Han vidste ikke hvor de andre var, han vidste ikke hvor April var.

"Caleb!?" Råbte hvad lød som om at være Aiden men hans stemme var anderledes, den lød som den kom ud af en telefon eller radio.

"Caleb forhelvede!?"

Og det gjorde den også, der var en lille radio henne på væggen, den havde også indbygget mikrofon i den.

"Ja..?" Svarede Caleb

"Du har sikkert nogen spørgsmål kan jeg forstå, og da du er den eneste der er vågnet så har jeg tid til at svare på dem. Skyd løs dreng"

Caleb vidste præcis hvad han skulle spørge om, noget der havde plaget ham siden han så ham i banken. "Hvor gammel er du?"

Aiden grinede. "Hvor gammel jeg er? Jeg er 19, hvorfor?" Svarede han

"Så lad vær med at kalde mig dreng! Jeg er 2 år yngre end dig"

"Haha, skal nok og siden du ikke stiller de rigtige spørgsmål har jeg tænkt mig at stille dem for dig." Sagde Aiden stadig gennem radio dimsen.

"Dig og dine venner-"

Caleb stoppede ham der "De er ikke mine venner, de er mine klassekammerater."

"Okay, så dine klassekammerater og dig er guder.. Og ja det lyder sindssygt men du så s hvordan du healede dig selv og andre, og hvordan jeg kunne lave ild? Så det er måske ikke så sindssygt igen... Og grunden til at jeg dræbte de andre bankrøvere var fordi at den eneste grund til at vi røvede banken var for at få nogen penge, jeg havde sgu ikke regnet med at finde 6 guder bare sidde og vente på mig, så jeg dræbte dem så de ikke ville beklage sig eller skyde mig når jeg begyndte at læsse teenagere ud i varevognen." Han grinede lidt og forsatte så "Hvorfor jeg har valgt at kidnappe jer skal i nok få at vide når tiden er inde.. Og Caleb? Hvis du spiller dine kort rigtigt er du ude af din celle hurtigere end dine klassekammerater er. " Sluttede han af og gav Caleb lidt tid til at tage alt den infomation ind. Caleb sagde ikke noget, han tænkte bare, tænkte over livet.

"Okay Caleb, nu har jeg brug for din hjælp, med navne. Jeg beskriver deres udseende og du fortæller mig et navn så jeg ved hvem jeg kigger på gennem overvågningskamerarene" Caleb kiggede rundt og fik så øje på kameraet i hjørnet. "Der har bare ikke at være sådan nogen på toilettet!" Svarede Caleb frustreret. Aiden grinede

Det er der heller ikke min ven slap af, okay første person. Dreng, Mørk hud, sort mellemlagt hår."

"Jack" Svarede Caleb.

"Dreng, lys hud, blond pjusket hår"

"Peta" Svarede Caleb igen.

"Pige,lys hud, blond skulderlængde hår"

"Nadia" Svarede Caleb trættende, han var allerede blevet træt af denne her leg.

"Og nu pigen med mørk krøllet hår?"

"Aria" Mumlede Caleb og legede lidt med sine hænder og tænkte på hvor sejt det egentligt er at han kan heale sig selv, er han uddødelig?

"Den rødhårede du er lun på?"

Caleb rødmede. Men benægtede det ikke

"April.." Svarede han og tænkte på hendes smukke fregner igen.

"Okay pigen med mørk hud, lyseblå hår og pjusket hestehale?"

"Kali" Svarede Caleb og lettet over at være færdig med forhørelsen.

"Kali.." mumlede Aiden til sig selv.

"Må jeg spørge dig om noget? Hvorfor kan jeg først heale nu? Hvorfor healede jeg ikke da jeg faldt på skateboard sidste uge?" Spurgte Caleb nysgerrig.

"Din gudeside kommer først frem efter en traumiserende oplevelse, så jeg går udfra at de 5 andre også er guder nu hvor de har set 10 af deres klassekammerater blive brutalt myrdede" Grinede Aiden.

Nu blev Caleb sur, nok kendte han dem ikke, men de havde ikke fortjent at dø!

"Hvad fuck skulle det til for!?" Spurgte Caleb frustreret.

"Caleb, menneske liv er meningsløse, det finder du også snart ud af" Forklarede Aiden og smilede.

Caleb gad ikke mere, han gik hen og lagde sig ned på sengen, helt uden at tage tæppet over sig. Nok havde han lige sovet i 2 dage men han følte sig mere udmattede end nogensinde.

_____________________

Flere dage var gået og de andre var endelig begyndt at vågne. Calebs celle var lige ved siden Peta's men det kunne de ikke vide fordi det eneste vindue der var, var et lille vindue i døren. Aiden forklarede det samme til de andre, alle havde en lille radio og et kamera som blev brugt til komunikation.

Aiden var begyndt at forklare det til Kali men hun havde allerede smadret radioen og prøvede sit bedste på at ødelægge kameraet også, men Kali var ikke særlig høj og kunne derfor ikke nå det.

Aiden var tvunget til at forlade sit sikrer overvågningsrum og gå ned og snakke med hende.

Kali lod slet ikke mærke til at Aiden havde åbnet den tunge metaldør og stod nu og betragtede hende imens hun forgæves prøvede at hoppe op til overvågningskameraet.

"Kali?" Sagde han og smilede.

Kali vendte sig om forskrækket.

"Hvor fuck kender du mit navn fra!?" Råbte hun og trådte helt tæt på væggen, så lang væk fra Aiden som muligt.

"Jeg har mine kilder" Sagde han igen og grinede over hvor bange hun var.

Men det bange i hendes øjne blev hurtig til vrede og hun gik lidt tættere på Aiden.

"Du dræbte 10 af mine venner.." Hviskede hun.

"Oh Kali, slap af" Grinede han igen.

"Stop med at sige mit navn, jeg bliver dårlig!" Råbte hun og satte sig ned og kiggede på væggen, væk fra Aiden.

Kali kunne pludselig mærke en hånd på hendes skulder og hun stivnede af skræk.

"Du er ligesom mig Kali, en gud"

"Stop med at sige mit navn.." mumlede hun og tog hænderne op til hendes ører.

Aiden sukkede og gik langsomt væk fra hende.

"Hvis jeg er en gud?" Spurgte Kali imens hun stadig kiggede på væggen

Aiden stoppede. "Mmm?" Svarede han.

"Hvad er min evne? Du kan tydeligvis lave ild og Caleb, han ka-" Hun nåede ikke at snakke færdig før Aiden afbrød hende.

"At lave ild er ikke min evne, jeg kan kopire andre guders evner." Forklarede han.

Nu slog det klik for Kali.

"Det er derfor du kidnappede også, så du bare kunne kopirer vores evner, så når du har kopiret dem så lader du os gå? Så har du ikke brug for os mere?" Spurgte hun håbfuld og rejste sig op og kiggede Aiden lige ind i øjnene.

"Det er ikke sådan det fungere." Forklarede han, og gik ud af døren og gjorde sikker på at låse den efter sig.