YOUNG GODS

04

Aiden sad på kontoret og kiggede lidt på April, hun lå og sov på en madras på kontoret, der var ingen grund til at holde hende andre steder, hun var bare menneske, hun kunne intet gøre. Han læste lidt i nogen gamle bøger, bøger om guder, han undersøgte Calebs evne da det var den eneste som han faktisk vidste, alle de andre havde ikke fundet deres endnu. Aiden var ved at blive utålmodig. Han læste videre indtil han hørte nogen kalde hans navn.

"Aiden?!" Råbte Nadia skræmt ind i radioen.

Nadia havde mistet hukommelsen da hun besvimede og slog hovedet, så hun kunne ikke huske delen med at Aiden dræbte 10 af hende klassekammerater, så hun hadet ham ikke så meget som de andre.

"Nadia? Hvad er der galt?" Spurgte Aiden

"Jeg- Jeg ved det ikke men altså.. Ting, flyver rundt i min celle og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Svarede Nadia stadig skræmt.

Aiden fyldtes med fryd, han skyndte sig at finde en bog frem og løb ned til Nadias celle.

Aiden kunne se hun græd, hun var tydeligvis skræmt af sine evner. Der fløj en tandbørste, noget tøj og andre forskellige ting rundt i cellen.

"Okay Nadia? Du skal.." begyndte han. Han skimmede lige hurtig siden han var slået op på i bogen og forsatte så med at give instruksioner. "Du skal koncentrerer dig og tænke på-" Aiden blev afbrudt da noget hårdt ramte ham i ansigtet. Nadia stoppede med at græde og det gik op for Aiden at det var falsk. "Jeg fandt ud af min evne igår, og har haft hele dagen i dag til at øve" Smilede Nadia.

Aiden var sur, og lyn begyndte at komme fra hans hænder.

"Ild? Jeg troede kun ild?!" Spurgte Nadia nu forvirret.

"Lang historie, men mine evner er lidt mere kompliceret end dine." Svarede Aiden.

"Prøvede du at flygte?!" Råbte Aiden, hvilket fik Nadia til at tabe alle de ting hun havde i luften.

"Du dræbte 10 af mine venner!?" Råbte hun tilbage og begyndte at græde.

"Du forfalskede også din amnesia.." Mumlede Aiden.

"Og selvom jeg havde amnesia, så havde du stadig kidnappet mig og det er grund nok til at hade dig" sagde Nadia og begyndte at hyperventilere.

Fedt, tænkte Aiden, en gud med angst, det skal nok gå godt

"Du får et angst anfald?" Spurgte Aiden forvirret.

"Hvad. Fuck. Tror. Du. Selv.?!" Svarede Nadia stadig hyperventilerende.

Aiden ignorede hende spydighed og prøvede at være hjælpsom.

"Hvad kan jeg gøre?" Spurgte Aiden

"P- P- Peta.." hviskede hun.

Aiden løb hen til Petas celle han lå ned og lavede armbøjninger da Aiden kom ind.

"Din søster får et angstanfald og jeg aner sgu ikke hvad man skal gøre?" Spurgte Aiden.

Peta prøvede at holde masken men begyndte at grine.

Aiden løftede et øjenbryn.

"Nadia har ikke angst" Sagde Peta og var ved at dø af grin.

Aiden nu mere vred end før låste Petas dør igen og løb tilbage til Nadias celle som selvfølgelig manglede Nadia.

"FUCK!" Råbte Aiden så højt han kunne og kunne høre fnisen.

Han kiggede hen hvor fnisen kom fra og så Aria stirre ud af det lille vindue.

"Mangler du nogen?" Spurgte hun drillene og smilede.

"Fucking cunt!" Råbte Aiden og løb hen til kontoret hvor han vidste Nadia ville have løbt hen fordi det er der ekstra nøglerne er.

Da Aiden kom ind hørte han Nadia snakke med en, det var hvis Peta.

"Du fandt din evne? Oh Peta det er fantastisk, hvis jeg ikke slipper ud så prøv dit bedste på at bruge evnen, og for guds skyld ikke sig det til Aiden"

Aiden synes at nu var det perfekte tidspunkt at afbryde.

"Sige hvad til Aiden?" Spurgte Aiden og så hen på Nadia med øjnene fuld af lyn.

"Fuck" hviskede hun for sig selv.

Aiden tog en stor lyseblå pille op af lommen og probbede den i Nadias mund, hun faldt om blot 3 sekunder efter.

"Nadia?!" Råbte Peta fra den anden ende af radioen.

"Din søster tager sig en lur, men vi to skal have en snak Peta."

_______

Efter Aiden havde puttet Nadia tilbage i hendes celle gik han hen til Peta som allerede stod ved vinduet. "Fortæl mig din evne, og jeg går udfra at Nadia også ved Arias evne siden hun også har snakket med Aria så spyt ud eller det går ud over din søster." Forklarde Aiden koldt.

Peta blev forskrækket af truslen. "Ehh." Mumlede Peta

"Spyt fucking ud eller jeg dræber din kære søster" Omfumulerede Aiden.

"Okay dude, slap af! Altså jeg er meget hurtigt, sådan meeeeget hurtig, og jeg tror det er det, det er min evne" Grinede Peta.

"Og Aria?" Spurgte Aiden utålmodigt.

"Jeg vil råde dig til ikke at røre hende, hun rørte en edderkop igår og den gjorde præcis det hun sagde den skulle. Lidt freaky hvis du spørg mig." Forklarede Peta ham

"Åh nej, hun bygger en hær af edderkopper." Sagde Aiden sarkastisk.

"Hun siger at jo mere hun gør det, jo mere udmattet bliver hun, så hvis hun samler styrke til næste gang du kommer, så kan hun bruge den på dig, og slippe ud." Sagde Peta igen. Han holdte sig hurtig for munden og fortrød hurtigt det han sagde.

Aiden var nu sur, men vreden blev hurtigt forvandlet til glæde da det gik op for ham at Peta lige havde spuleret hendes plan.

"Hvorfor prøver i alle at flygte? Er det her ikke et smukt sted" Grinede Aiden og gik tilbage på sit kontor og læste op på de nye evner han havde opdaget.

"Før var det ild, nu det lyn?" Spurgte en pige bag ham.

Han vendte sig om i chock og så April der havde sorte øjne.

"Du kan kopire evner, men du kan ikke gemme dem for evigt, det er derfor du holder os her, så du altid kan hente evnen hvis du får brug for den. Det ondt og forkert." Sagde April og hendes øjne blev sin normale grøn igen.

"Du en gud? Og ikke nok med det, du kan allerede styre dine evner? Du vågnede op for få sekunder siden." Aiden lød overrasket.

"Jeg vågnede op og alt denne her information kom bare til mig, det var som en hurtig hovedpine." Forklarede hun. Hendes øjne blev sorte for få sekunder og så tilbage igen. "Du skød mig, og de andre elever, hvis det ikke var for Caleb ville jeg være død." Sagde hun igen med våde øjne.

"Hvordan kan du huske det? Burde din næsten død ikke havde givet dig amnesia?" Spurgte han

"Jeg ved det ikke, alt det der er sket mens jeg sov i det her rum kan jeg også huske, jeg kan huske så mange ting som jeg burde have sovet igennem. Min krop sov men min hjerne var vågen..." Sagde hun til sig selv.

Aiden smilede bare, hvis hun ved så meget, så ved hun sikkert også hvad folks evner er.