Kapitel 1

63 0 1
                                    


"Så er det op!" Kunne jeg høre min mor råbe nede fra vores køkken. Jeg orker virkelig ikke at gå ned af vores alt for lange trappe, for at gå ned og spise morgenmad og have en samtale som jeg alligevel vil fortryde bagefter. Men jeg ved også at jeg er nød til det for ellers vil min mor bare tage mig til lægen for at få undersøgt om jeg har Anorexi. Så jeg vælger alligevel at gå ned af den lange trappe og ned til min alt for friske mor som faktisk ser ung ud i forhold til at hun er i slut 40'erne. "Godmorgen skat. Klar til første skoledag?" Siger hun. Nååårh ja. Første skoledag. Den dag hvor man skal tilbage i skole og få tonsvis af lektier for, som jeg alligevel ikke laver, fordi jeg ikke gider. Men jaja. Det her skoleår skal bare overstås så jeg kan få sommerferie igen hurtigst muligt. "Næh." Svare jeg min mor som forlængst allerede er igang med at lave min madpakke, som jeg alligevel ikke spiser. Jeg kan høre det højlydte suk, hun laver inden hun hurtigt og elegant forsvinder op af vores trappe for at få min lillesøster til at stå op. Jeg tager den tallerken min mor har stillet frem til mig, og skyller den i vasken. Så tager jeg en lille håndfuld havregryn i hånden og hælder ud over den våde tallerken og skyller den igen i vasken så der ligner jeg har spist morgenmad. Det her har jeg gjort i flere måneder nu, og min mor har vist ikke fattet mistanke. Så løber jeg op af trappen og ind på mit værelse for at få overstået den tøjkrise jeg har hver morgen. Jeg lægger en let make-up og sætter mig på min seng. Jeg lukker min computer op da jeg er færdig med at gøre mig klar.
"Så kører vi!" Råber min mor 20 minutter senere. Jeg lukker min computer ned, tager min taske og løber ned af trappen for at få sko på. Min lillesøster kommer løbende ned af trappen lige bagefter mig og vi er hurtigt på vej mod vores nye skole.   
Gentofte Skole.

(20 minutter senere)

Jeg har fået et kort over skolen stukket i hånden, og leder egentlig bare efter den klasse jeg skal ind i. Jeg går ned af en eller anden gang med næsen nede i det her kort for at prøve at finde rundt da en eller anden dreng med blondt hår råber efter mig om jeg har brug for hjælp med at finde rundt. Jeg er stadig forvirret over det der skide kort og høre kun halvdelen af hvad den her overraskende kønne dreng siger til mig. Og svare med et uintelligent hva? Han står i den anden ende af den her gang og alligevel kan jeg se og høre at han griner af mig. Han begynder så lige så stille at gå hen imod mig. "Jeg hedder Anthon. Hvad med dig?" Spørger han mig. "Øhm, jeg hedder D/N" Svare jeg. "Hmmm, ved du hvad D/N? Jeg synes vi burde finde ud af hvilken klasse du skal gå i, så jeg kan hjælpe dig derhen." "Øhm, jeg skal i 9.y." Svare jeg ham. "Det her bliver et pat skoleår, for det skal jeg også. Kom med mig." Siger han med et smil på læben. "Hvad betyder pat?" Siger jeg stille da jeg følger efter ham. "Det skal du nok finde ud af." Svare han mens han griner.

Undskyld hvis det her afsnit er lidt kort. Men håber i nød det i har fået indtil videre. Giv gerne feedback i kommentarfeltet.

K.H
Ano

I Know He's Bad - Anthon Edwards KnudtzonWhere stories live. Discover now