Im the one, but for who?

Im the one, but for who? Kapitel 1

Du har altid boet i Gentofte, men du starter på hospitalet, hvor du er indlagt, da du havde været indblandet i en bilulykke. Din far sad bag rettet, din mor ved siden af, og dig og din søster Karma på bagsædet. Du husker ikke meget, og har været i koma. Ulykken skete i sommerferien. Du betegnes som DN (Dit navn)

Alt var sløret. Der var hvidt, en uhyggelig farve. Hvid betegnes som ren, og ren var et klamt ord - ifølge mig. Jeg svævede på en sky. En lyserød en. Regnbuen var der, med guldkrukken for enden. Jeg fløj hen over paradiset på min sky. En enhjørning sprang over buk dernede. Blomsterne var visne, og alle var væk, undtagen enhjørningen og dig. Der var stille. Ikke et blad rørte sig. Der var ingen blade, kun græsset der var blåt, nærmest gråt.

Regnbuen forsvandt, også guldkrukken. Skyerne forsvandt stille. Min lyserøde sky forsvandt, og jeg faldt direkte ned på enhjørningen. Enhjørningen græd. Vandet siver væk og selv træerne visnede.

Hvorfor skete dette altid? Jeg kunne ikke åbne mine øjne. Jeg prøvede altid når jeg kom til dette moment, men det var umuligt.

Døren åbnede. Min mor kom ind. Jeg kunne ikke se hende, men jeg kunne høre hende. Hun hviskede sammen med en jeg formoder var en læge. Hun græd. Jeg vidste ikke hvorfor, men hun blev ved. Døren blev lukket, og der blev helt stille igen. Jeg trådte ind i drømmeland, hvor alt var som det plejede. Lyserøde skyer, regnbuer og BUM! Så visnede alt og forsvandt.

Det var morgen. Jeg åbnede mine øjne. Jeg kunne! Alt var hvidt. Jeg vidste ikke hvor jeg var, men læger var der nok af. Min mor sad henne i en stol med røde øjne. Hun skyndte sig hen til mig. "D/N! årh skat. Mor er hos dig." Jeg kiggede rundt. Karma var her, men far var ikke. Hvor var han? "M-mo-mor? Hvor er far?" Fik jeg vist sagt med en noget hæs stemme. "Kan jeg lige få et øjeblik med D/N?" Alle lægerne gik, og Karma med. Det var kun mig og mor. "Der er noget du skal vide. Kan du huske hvad der skete?" Jeg tænkte mig om, men tøvede og rystede på hovedet. Egentlig vidste jeg godt, hvorfor jeg var her, men kunne bare ikke få nogle ord ud. "Far er død." Sagde hun med en klump i halsen. Jeg kunne ikke tro det. Døde far virkelig i ulykken?!

Karma kom ind og satte sig ved siden af mor. Karma havde kun armen i gips, og mor havde kun nogle rifter. Airbaggen havde reddet hende, men ikke far.