Im the one, but for who?

Im the one, but for who? Kapitel 2

2 uger senere

Vækkeuret ringede. Idag skulle jeg tilbage i skole. Der var gået over 2 uger siden ulykken, og nu mente man, at jeg skulle i skole. Ulykken ville altid være et ar på min sjæl, men man kunne ikke være bange for evigt.

Jeg fandt hurtigt noget tøj, og ordnede min makeup. Det bankede på døren, og ind kom min mor. "Nårh skat, så er det tid. Er du klar til at komme tilbage?" Egentlig var jeg overhovedet ikke, men jeg nikkede bare svagt. "Hey, din årgang er blevet ændret. Alle klasserne er blevet splittet op, og du er kommet i en ny klasse." Fedt, kunne det blive værre. Min mor krammede mig kort, og sagde at hun gik. Karma var allerede afsted, da hun ikke gik på den samme skole som jeg. Jeg gik ned, tog et æble og min taske og gik afsted mod Gentofte skole.

Da jeg var kommet et godt stykke hen, faldt jeg og alle mine ting faldt til jorden. Åh nej, tænkte jeg. Nogen over på den anden side af vejen stirrede bare på mig, mens de gik videre. Bagfra kunne jeg høre en komme løbende. Jeg vendte mig om, og så en dreng med lyst hår. "Der skvattede du vist lige, hva?" Han samlede mine ting sammen og lagde dem i min taske. Derefter hjalp han mig op. "Hvad hedder sådan en pige som dig?" Jeg rødmede lidt. "Oh, jeg hedder..... D/N." Han smilede venligt til mig, gav mig min taske og gik videre. Jeg vidste ikke engang hvad han hed? Han var bare så pæn. Jeg stod længe og kiggede efter ham, og om han mon kiggede tilbage efter mig, men nej. Efter 2 minutter kiggede jeg på mit ur. 7.57! Jeg løb alt hvad jeg kunne over til skolen. Jeg prøvede også at kigge efter drengen, men han var som sunket i jorden efter bare få minutter.

Jeg trådte ind på skolen 8.02. Hvad skulle jeg sige?! Hey, jeg kom forsent fordi jeg faldt på vejen og denne pæne dreng kom for at hjælpe mig. Nej, det ville lyde for eventyragtigt, men noget måtte jeg jo sige.

Jeg gik op på kontoret, da jeg jo ikke vidste hvilken klasse jeg skulle ind i. Alle klasser var splittet op, og jeg anede intet om hvor jeg skulle være. Jeg trådte ind på kontoret. Der lugtede af kaffe over det hele, og der stod op til flere kaffekopper på bordene. "Undskyld mig. Jeg er D/N, og jeg ved ikke hvor jeg skal være." Rektor Nina kiggede op fra sin computer og smilte med et stort smil. "Jamen der har vi jo D/N! Velkommen tilbage søde D/N. Nu skal du se. Du skal starte i 9.T, men det ved du jo godt hvor er." Jeg nikkede bare og sagde tak. At komme tilbage, og vide at alle bare vidste hvad der skete. At vide, at alle bare kiggede på en, og have det der medlidenheds udtryk.

Jeg nåede frem til klasseværelset, og tog en dyb indånding. Det var nu. Jeg bankede på døren og åbnede den. Alle blikkene vendte mod mig. Der var mange jeg ikke syntes jeg havde set før, og læreren måtte også være ny. Hun kom over til mig og gav hånden. " Hej, du må være D/N. Jeg er Hjørdis. Nu skal du se, sæt dig over ved Alfred, han skal nok være sød mod dig." Hun pegede mod en dreng, og sendte ham et blik. Jeg sagde tak og skyndte mig hen til min plads for at sætte mig.