Pelle Højer Og Jeg 2

Uden Ham...

Vicktoria's Synsvinkel

Pelle var lige steget på flyveren til Danmark... Jeg stod der med intet ud over Lau, Johannes og en lorte modelkontrakt!
"Lau... Jeg... Jeg elsker ham!" Græd jeg.
Lau tog mig ind til ham, og trøstede mig.
"Han kommer jo i weekenden... Der er jo kun 4 dage..." Sagde Lau trøstende.
"Uden ham..."græd jeg.
Jeg stod med billedet i hånden... Billedet af Johannes, Fiona, Pelle og Jeg... Det billede Bøvs havde taget af os.
Fiona var taget med Pelle... For han ikke skulle føle sig ensom derhjemme... Men Stefan var jo hjemme hos ham... Og Jones... Han skulle flytte ind hos os... Eller hjem til Pelle...

Vi sad i Limouen... Jeg sad og hørte musik... Jeg startede med at høre '17 År' men kunne ikke holde det ud... Så jeg fandt en ny sang... Eller... En gammel sang... Det var 'Hvis Det Ik' Skal Være Os' med Joey Moe. Måske heller ikke den mest glædesvækkende... Men det var bedre end nogen af Page Four's... De fik mig til at tænke på min dejlige Pelle...

Jeg kiggede ud på vejen, for at skjule at jeg græd. Det var ikke kun ved mine øjne det regnede... Det gjorde det også udenfor... Ja det stod ned i lårefede stråler!
"Vicktoria... Du skal ikke være ked af det... Please... Jeg kan ikke lide det... Du ved Pelle skælder mig ud hvis han finder ud af Du har det dårligt!" Sagde Lau, og prøvede at grine, men det blev kvalt af Johannes der gryntede, i søvne.
Jeg kiggede på Lau.
"Jeg kan ikke leve uden ham... Jeg overlever ikke de her 6 måneder!" Sagde jeg halvkvalt, af græden.
"Du skal nok klare den... Du kommer helt til at glemme ham!" Sagde Lau, og tog min hånd.
Jeg smilte lidt til ham.
"Ved du godt at jeg elsker dig Lau..?" Sagde jeg.
Lau blev helt rød i hovedet.
"Nej... Det vidste jeg ikke... Men jeg elsker også dig" sagde han genert.
Jeg smilte stort til ham. Han gav min hånd et klem. Jeg strakte mig hen imod ham. Han gjorde det samme. Vi mødtes i et langt, savnet og perfekt kram.

Lau's Synsvinkel:

Hvorfor..? Hvorfor var det altid Ped..? Hvorfor var det aldrig MIG..? Hvorfor var det ikke MIG der var Far til lille Johannes..? Hvorfor var det ikke MIG der skulle forloves med hende jeg elskede...? Hvorfor havde hun KUN krammet mig..? Jeg hjalp hende..? Jeg hjalp Ped... Og Johannes... Jeg ville blive hos hende... Jeg ville få hende til at glemme Ped! Lau... Det der er forræderi... Han er din bedsteven...? Du kan ikke gøre det imod dem..? Nu skal du bare passe på hende... På DEM!
Hvorfor tænkte jeg sådan..? Han var... Er min ven?
Vi vi var lige kommet hjem, og skulle til at spise. Jeg havde lavet spaghetti og kødsovs... Vikkes livret.
"Der er maaaad!" Råbte jeg, for hun var i bad.
"Ehm.... Jeg er ikke sulten..." Sagde hun, og kom ud.
Hun havde kun et håndklæde om sig. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at kigge..?
"Hva' så Lau...? Nyder du udsigten?" Grinte hun flabet... Men sødt.
Jeg nikkede smilende.
"Hvad skal du have..?" Spørger hun imens hun går igennem gangen.
"Spaghetti og kødsovs..." Svarer jeg.
"Damn, hvor er det Nøjern at jeg ikke er sulten!" Mugger hun.
Jeg smiler til hende, og krammer hende. Hun ruller med øjne. Jeg kigger spørgende på hende.
"Ja, hvor meget tøj har jeg på..?" Spurgte hun og slog hånden ud, så håndklædet var ved at glide ned.
Jeg grinte lidt "Behold bare håndklædet på!"
Hun gav mig fingeren og gik.
*BANG!*
"Av for satan!" Råbte Vicktoria.
Jeg løb ind på Vicktoria og Johannes' lille bitte soveværelse, hvor Vikke sad på røven og ømmede sig. Hun tog sig til røven.
"Hvad skete der?" Grinte jeg.
Hun sendte Johannes' autostol dræberblikket "Jeg spørger Bøvs om vi ikke kan få en ny bolig eller et hotelværelse!"
Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hendes håndklæde var gledet lidt ned og hendes hår stod ud til alle sider.
"Din ko! Så hjælp mig dog op?" Hvæsede hun.
Jeg undskyldte og hjalp hende akavet op.

**
Johannes var atter faldet i søvn, og Vicktoria og jeg sad i den lille sofa med hver vores mobiler.
"Je ringer altså til Pelle nu..." Sagde hun.
Jeg nikkede
"Okay..."