Pelle Højer Og Jeg 2

Tæt På..?

Vicktoria's Synsvinkel

Jeg var lige vågnet. Johannes sov stadig. Jeg var begyndt at sove dårligt om natten.
Jeg stod op og gik ind i stuen. Lau lå på sofaen. Jeg gik hen til ham og fik et kæmpe chok da han satte sig brat op.
"Godmorgen Lau" gispede jeg.
Lau svarede ikke, men gik bare ud i gangen. Jeg fik undrende efter ham. Han drejede ind på toilettet, men undlod at lukke døren, så det skulle jeg lige til at gøre for ham, men han gik bare hen til bruseren. Jeg stoppede op og kiggede.
Han stod med hånden på varmejusteringen i bruseren?
Jeg tog min mobil frem.
"Ehm Lau..?" Spurgte jeg.
Lau åbnede forskrækket øjne. Jeg skyndte mig at tage et billede.

Senere På Dagen:

Lau, Johannes og jeg var igen på vej over til Bøvs.

Vi havde taget en nogle få billeder da Bøvs kom hen til mig.
"Vikke... Vi skal have nogle billeder med dig alene" sagde han og ville gå igen.
"Men... Hvor længe?" Spurgte jeg og tog Johannes i mine arme.
Lau stod nu ved siden af os.
"Øhm.. Resten af dagen" sagde han.
Jeg kiggede op på Lau, der smilte til mig.
"Nej, jeg vil ikke hvis Johannes ikke må være med" sagde jeg stædigt.
Bøvs sukkede "Jamen det skal du!"
"Bøvs... Jeg skal rigtigt være på barsel nu? Du har faktisk ikke ret til at tvinge mig til at arbejde?" Hvæsede jeg.
"Skal jeg tage Johannes?" Hviskede Lau mig i øret.
Jeg nikkede og rakte ham forsigtigt, Johannes. Johannes hvinede højt. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på dem og smile, for Lau stod med Johannes' fødder i ansigtet.
"Åh, din lille skid!" Hviskede Lau til Johannes.
Johannes grinte højt.
"Men du har et job" sagde Bøvs.
Jeg rystede på hovedet "Ikke meget længere" hvæsede jeg.
"Hvad mener du?" Grinte han.
"Ja, at hvis du bliver ved med at opføre Dig sådan her mig mig og min familie, så siger jeg op!" Hviskede jeg.
"Så gør det!" Han lagde udfordrende armene over kors.
"Fint, jeg siger op!" Sagde jeg.
"Du er alligevel heller intet værd! Har sgu så mange andre modeller!" Råbte han.
"Okay, så farvel Bøvs" jeg vinkede over skulderen mens jeg gik.
Jeg først et hånligt fnys bag mig, og jeg smilte tilfreds.
"Kom Lau og Johannes!" Sagde jeg, og drengene kom lige bag mig.

Klokken 20.30

"Jeg ringer lige til Pelle" sagde jeg, til Lau som stod og lavede ansigter til Johannes, som var ved at dø af grin.
"Okay" sagde han og lavede et nyt ansigt.
"Ehm... Han skal altså snart i seng, så han skal jo ikke være oppe at køre nu!" Grinte jeg.
"Jamen... Skal vi ikke med flyveren nu?" Spurgte han.
Jeg nikkede "Jo? Men derfor kan han vel godt sove?" Svarede jeg.
Lau nikkede "Ring nu bare til Ped!"

Samtale Med Pelle❤️

Mig: Hej Skat
Pelle: Hej, hvad er der galt?
Mig: Vi kommer hjem i aften
Pelle: Hvorfor det?
Mig: Fordi jeg ikke har noget arbejde mere
Pelle: Hvorfor ikke?
Mig: Fordi Bøvs er et svin
Pelle: Ja, men... Kan I ikke vente til i morgen?
Mig: Hvorfor?
(Stilhed)
Mig: Hvad er der?
Pelle: Det.. Bare sent.. Tænk på Johannes
Mig: Han sover bare i flyet?
Pelle: Vent til i morgen!
Mig: Hvorfor?
Pelle: Gør det nu bare! Godnat!

Og så lagde Pelle bare på... Jeg kiggede over på Lau, og mærkede tåre var på vej, men jeg bed dem i mig igen.
"Hvad er der søde?" Spurgte han og gik hen og krammede mig.
"Pelle vil ikke have os hjem" hviskede jeg.
"Fuck ham! Vi gør det alligevel! Kom... Vi har jo bestilt billetter" sagde han og trak mig blidt med ud i gangen.
Jeg trak mig væk fra ham, og gik ind og hentede Johannes der lå og halv sov i sofaen. Jeg tog ham i mine arme og kyssede ham på panden, han lagde hans arme om min hals.
"Kom Skat, nu skal vi hjem til Far" hviskede jeg blidt, han smilte svagt.
Jeg gav ham jakke og sko på, og tog ham så med ud til Limoen hvor Lau sad og ventede på os.

Pelles Synsvinkel:

Hvorfor? Hvorfor ville de hjem nu? Nåh... Regnede med at de ville vente til i morgen. Så var det hele som det skulle, og hun ville aldrig få noget af vide. Aldrig. Lau vidste det, men havde lovet at lade være med at fortælle hende det. Han var en god ven, men kunne han holde på det, når det nu var så vigtigt?
"Hey, Ped skal du ikke også i seng?" Spurgte Jones.
Jeg rystede på hovedet "Skal lige have styr på det hele"
"Milla er bare et ondt væsen. Glem hende. Vi anmelder hende, og du blokerer hende" sagde han bestemt.
"Jamen, det ændrer jo bare ikke at jeg har været Vicktoria utro. Igen. Hvad med Johannes?"
"Ped" Stefan lagde en brandvarm hånd på min "De får intet af vide"
"Det siger I" sagde jeg afvigende.
De nikkede på samme tid "Ja, for det er rigtigt. Hun er som vores søster. Eller ihvertfald for mig!" Grinte Jones.
Jeg skubbede grinende til ham. Stefan lagde hans arme over kors "Hun er altså også min søster!" Sagde han mut.
"Øhm, hun er ikke din søster?" Sagde Jones alvorligt.
"Nej, men det føltes sådan!"
"Men det er hun ikke!" Konstaterede Jones.
Jeg rullede med øjne "Nej, hun er ingen af jeres søster!" Sukkede jeg grinende.
"Nåh ja! Ped er her!" Grinte Stef.
"Av!" Grinte Jones.
Jeg daskede i sjov til Stef, som kastede sig overdrevet tilbage i sofaen.
"Åh, Ped! Du har såret mig!" Hviskede han og forsøgte at lyde såret, mens han holdt sig til den forkerte side at brystkassen.
"Jaer, forkert side" grinte Jones.
Stefan kiggede hurtigt op og tog sig så til den anden side imens han lå og rullede frem og tilbage i sofaen.
"Nåh, jamen vi anmelder hende bare for voldtægt" sagde Jones pludseligt.
Jeg kiggede forskrækket på ham "Ville du selv kalde det, det?" Gispede jeg.
Stefan satte sig op "Jeg ville kalde det, det" sagde han.
"Ja, hun brød jo ind. En ting mere du kan anmelde hende for!" Han sprang op af sofaen og klappede i hænderne.
"Aja, men hun brød ind og hvad så?"
"Og så gik hun ind på dit værelse og så ved du jo resten" sagde Jones.
"Jaer, det gør vi alle... Men hun kan jo bare benægte, hun er jo en klam slange!" Kom det pludseligt fra Stef.
Jeg nikkede stumt "Nemlig"
"Stop nu med at være så negative!" Jones hævede hans stemme lidt, så vi alle fik den der 'Storebror bestemmer'-agtige fornemmelse.
"Undskyld" mumlede vi alle i munden på hinanden.
"Jeg går i seng nu" sagde Stef.
"Vi anmelder hende bare i morgen, det kan vi godt nå inden de kommer hjem. Kan vi godt nå" sagde Jones.
Jeg nikkede kort "Ja, godnat" hviskede jeg og gik i seng.

Vicktoria's Synsvinkel:

Klokken 03.00:
Der havde været lidt rod med tiderne i lufthavnen osv, men nu var vi nu i indkørselen. Jeg kiggede spændt på Lau, som sad med Johannes i hans arme.
"Er du klar?" Hviskede han.
Jeg nikkede spændt. "Hvor vil I have jeres kufferter hen?" Spurgte taxachaufføren.
"Øhm, det finder vi lige ud af, jeg hjælper dig" sagde Lua, og stak forsigtigt Johannes i mine arme.
"Bare gå ind, jeg kommer om lidt" hviskede han og kyssede mig på kinden.
Jeg takkede ham og gik med Johannes. Jeg stak spændt min nøgle i låsen. Klik og jeg var inde. Jeg mærkede et glædes sug skyde sig hele vejen igennem mig. Jeg tændte lyset i gangen. Der var helt stille. Selvfølig var der stille? Det var midt om natten?
"Hey! Hvem der?!" Råbte Stefan pludseligt.
"Det er Vicktoria" grinte jeg.
Stefan løb frem mod os, og råbte så højt han kunne "Ped! Din kommende kone er hjemme!"
Jeg fnes lidt og aede Johannes over kinden. Stefan var nu henne hos os, og krammede os begge 2.
Der gik ikke længe før Pelle kom styrtende ned af trappen. "Vicktoria.." Gispede han.
Jeg smilte stort til ham, og stak Johannes i armene på Stefan, og løb hen til Pelle. Jeg sprang ind i hans arme. Nu var jeg lykkelig. Jeg var hvor jeg hørte til.

Så Kom KP'et!😱❤️😂
Det Har Været Længe Under Vejs... Men Skulle Lige Overveje Det Endnu En Gang... Om Jeg Skulle Skrive Videre. Hvad Sys I? Skal Jeg Skrive Videre..? Eller Skal Jeg Bare Stoppe Igen?

-Emzz❤️