Starten på et nyt liv.

Part 2

(Amelia er øverst eller det sådan jeg ser hende)

~Amelia's synsvinkel~

Jeg behøver ikke engang, at sige noget før Juliana har lukket mig ind af døren.

"Tak" siger jeg, og krammer hende.
"Det var så lidt, min pige" siger hun, og smiler til mig.
"Jeg skulle spørge fra mor om hun måtte få 3 smøger"
Siger jeg, til hende.
Jeg vil ikke tilbage der til, men det bliver jeg nød til, for ellers går det ud over min mor.
"Jo, self må hun det"
Siger Juliana og går ind i stuen efter en pakke smøger.
"Gi hende den her"
Siger hun.
"Tak" siger jeg, og begynder at gå mod døren.
Men inden jeg når døren stopper hun mig.
"Kom her over hvis det er"
Siger hun, med et medfølende ansigt.
Jeg har virkelig ikke lyst til at gå her fra, men det er min pligt, føler jeg og passe på min mor uanset hvad, hun har gjort mod mig.
Jeg ved det ikke er min pligt, at passe på hende.
Hun skulle faktisk passe på mig, men det er hun ikke i stand til.

"Tak" er det eneste jeg siger, inden jeg går ud af døren.
Mod helvede.

Da jeg kommer hjem, kan jeg høre min mor skrige.
Jeg smider parken med smøgerne i og
skynder mig at løbe oven på, hvor hun er og der ser jeg min far, der sparker til hende og slår hende i ansigtet.
Jeg skriger han skal lade hende være!
Men der sker ingen ting, istedet for så vender han sig om og går mod mig.
Han fyre en knytnæve i ansigtet på mig så jeg falder til jorden.
Han slår mig igen og går tilbage mod min mor.
Jeg får rejst mig fra gulvet.
Tusind tanker, flyver gennem mit hovede og uden at ligge mærke til andet er jeg løbet ind på mit værelse.
Har låst døren og taget den Taske jeg har pakket i forvejen.
Jeg vidste at den her dag ville komme, på et tidspunkt, så jeg pakkede en taske
for nogen uger siden.
Jeg tager chancen ! Og Hopper ud af vinduet og løber!
Milliarder af tanker flyver gennem mit hovede.
Jeg fortryder så meget,  at jeg har forladt min mor, men det blev jeg nød til.
Jeg bliver nød til at tænke på mig selv for engang skyld!
Mit liv, mine drømme, mit helbred.

Jeg er i rimelig god form men fuck mit ansigt gør ondt...!
Jeg har gemt lidt penge, som jeg har fået at Juliana.
Hun vidste at jeg ville få nok en dag.
Hun har givet mig 300 dollars.
Så jeg kan klare mig.
Ja det en del penge men som sagt, hun har passet på mig, i stort set alle de år jeg har levet.
En dag kommer jeg tilbage, også er det min tur til at gengælde, min tak til hende.
Jeg løber mod bus stationen og hopper på en bus til Texas.

---///---////----///---////---////----//