Starten på et nyt liv.

Part 5.

~Ricki's synsvinkel~

Ja mit liv, er alt det folk drømmer om, bortset fra det, med min far.
Jeg ikke utaknemlig for det jeg har, men det kan blive trættende, i længden.
Inden jeg går ud til limoen, skynder jeg mig op og pakke en taske, for efter det her så skrider jeg fandme og jeg ved ikke hvor endnu, men det får vi at se.
Jeg får pakket alt, jeg skal bruge og skynder mig ud i limoen, før min far.
Smider tasken, om bag i og sætter mig, ind i bilen.
Det her skal nok, blive hyggeligt.
Endnu en aften, i stilhed og akavet stemning.

Ingen udover min far og mig, ved hvad der sker, bag de lukkede døre.

Jeg kan mærke min telefon, begynder at, brumme.
Det er Carolina der skriver "er du her snart?"
Jeg vælger ikke at svare, hende og istedet for tjekker jeg Instagram.
Og rejseplanerne til den seneste bus.
"TEXAS"
Står der med stor skrift, over de sidste busser, der køre.
Klokken er kun 13:30 og den sidste bus køre 15:00.
Det perfekt tænker jeg bare!
Den bus skal jeg nå, koste hvad det vil.
Min far slår mig sikkert ihjel, men altså det nu, Starten på mit nye liv begynder.
Jeg har brug for at starte, min egen karriere, uden min fars hjælp.

-Senere på dagen-

Klokken er 14:30 og vi er lige blevet færdige i studiet.
Jeg rejser mig, fra sofaen og går ud, på gaden.
Studiet ligger i En kælder, under en af mine fars, venners hus.
Jeg begynder at gå mod limoen for at tage min taske, men da jeg skal til at gå, kan jeg høre min far kalde på mig.
Pis! Jeg var der næsten.
"Hvor skal du hen" spøger han, og ser på mig med et mistroisk ansigt.
"Væk" siger jeg, og tager min taske, fra bagagerummet, i limoen.
"Ricki du skal ikke gå" råber han til mig, da jeg er gået længere, ned af gaden.
Lige nu skal det ikke handle om ham, men om hvad der er bedst, for mig.

Jeg ignorere ham og hans hårde ord, der flyver igennem luften, til mig.

"Du skal aldrig vise dig her igen"
Siger han, til mig og går mod huset igen.

Nu skal jeg bare, med den bus og det kan kun, gå for langsomt.

Jeg prajer en taxa og sætter kursen, mod busstationen.

Jeg ankommer til busstationen, lige før den køre!
Det var fandme, på et hængende hår.
Jeg går ind i bussen og finder en plads.
Smider min taske, op på en hylde over sæderne og sætter mig til rette og kigger ud af vinduet.

Jeg ser ligeså stille byen San Francisco forsvinde længere og længere væk.

-------///---///---////--////---////--/--

Jeg ved godt der meget langt mellem Texas og San Francisco men i den her historie er det anderledes ❤️