Players Play With Girls.

-Kapitel 11-

Bianca's synsvinkel.

Vi holdte bilen og gik ind i byen. Vi satte os ved en Cafe og bestilte noget at drikke. Jeg kiggede på Facebook og læste kommentarerne. ''Hvorfor læser du kommentarene?'' Spurgte Matt som pludselig stod bag mig. ''Fordi, de faktisk såre mig, at de tror sådan noget.'' ''Måske skriver de det fordi de ikke ved det er dig.'' ''Måske, men hvad vil de sige hvis de fandt ud af det?'' ''Vi behøver ikke at høre efter andres meninger.'' ''Det gør vi måske ikke.'' Svarede jeg. Vi gik rundt inde i byen og kiggede i forskellige butikker. Lige da vi drejer om hjørnet støder jeg ind i en af mine bedste veninder fra Jylland. ''Heeeej! Bianca. Lang tid siden.'' ''Ja, hvad laver du her Lea?'' Vi krammede. ''Jeg kigger på gymnasium på Fyn, jeg tror jeg har fundet en.'' ''Har du, hvilken?'' ''PTH Gymnasium.'' ''Ej, seriøst! Der går jeg!'' ''Eeeej! Gør du? Fuck hvor fedt!'' Vi krammede igen. ''Hvem er det?'' Spurgte hun og gav Matt elevatorblikket. ''Det her er Matt, han er..'' ''Hendes gode ven.'' Afbryd Matt og gav hende hånden. ''Jeg holder en fest på onsdag, en indflytterfest. I burde komme.'' ''Det vil vi gerne.'' Svarede jeg. ''Vi skal hjem nu, du kan da køre med så kan jeg vise dig skolen.'' ''Okay, så lad os komme afsted.'' Matt kiggede mærkeligt på mig. Vi gik hen til bilen og kørte hjem. Matt satte os af ved skolen, vi sagde farvel og han kørte. Jeg viste hende skolen og efter gik vi hjem til mig. 

Da vi kom hjem, kom min mor ud. ''Hej Lea, det er længe siden.'' ''Hej!'' ''Vil du spise med?'' ''Nej det kan jeg ikke nå, jeg skal tage toget om en halv time.'' ''Okay.'' Vi gik op på værelset og satte os i min seng. ''Er ham der Matt single?'' ''Ehh, det ved jeg ikke.'' ''Nå, han er sku meget lækker.'' ''Mmh.'' ''Tror du jeg kan score ham?'' ''Nej.'' ''Hvorfor ik?'' ''Jeg tror ikke du kan.'' Vi sad og talte om hvorfor hun flyttede og om hvordan de andre havde det, for jeg savnede dem uendeligt meget.

Lea skulle hen til stationen, jeg fulgte hende. Vi stod og ventede på toget. ''Hvornår flytter du?'' Spurgte jeg. ''Jeg flytter mandag, holder fest om onsdag. Også starter jeg i skole Mandag.'' Toget kom og vi sagde farvel. Jeg ringede til Matt. ''Hej.'' ''Hej, Matt vil du mødes i parken?'' ''Ja, jeg er der om 10 min.'' Jeg gik hen til Parken og satte mig på en bænk. Han kom endelig, vi kyssede og han satte sig ned. ''Han har slettet opslaget.'' Sagde han. ''Godt.'' svarede jeg. ''Vil du med hjem til mig og lave lektier?'' Spurgte jeg efter et stykke tid. ''Ja.'' Vi gik hjem til mig og gik op på værelset, jeg fandt matematikbøgerne frem. Vi var lige blevet færdig med opgaverne da min mor banker på. ''Maden er færdig, i kommer bare ned.'' Vi fulgte efter hende og gik ned og spiste. 

Briana's Synsvinkel.

Jeg var stadig sur, jeg måtte ikke have nogle på besøg eller gå ud, men det må Bianca. Jeg ville sku da ikke prøve at begå selvmord, hvem tror hun jeg er? Mens vi spiste, talte de alle tre sammen, jeg følte mig usynlig. Sådan har det tit været, Bianca har altid været mors yngling, jeg var fars men han er her ikke mere. Jeg savner ham virkelig meget, han var der altid for mig. Jeg kunne mærke at jeg fældede en tåre. Der trillede flere. ''Hvad er der galt søs?'' ''Det kan ikke hjælpe at du græder, fordi du har fået stuerest.'' Sagde min mor. ''Det er ikke det mor! Du ved ikke en skid! For du tænker slet ikke på mig, du giver mig altid skæld ud!'' råbte jeg. ''Slap af søs'' ''Bland dig udenom Bianca!'' ''Nej! Jeg blander mig når det gælder vores familie!'' ''Nej! Jeg gider ikke tale med dig, du er ikke min søster!'' ''Så stopper vi!'' Sagde mor. ''Nej, hun kan skride af helvede til sammen med sin kæreste!'' Råbte jeg. ''Kæreste?'' Udbrud mor. Bianca kiggede surt hen på mig. Det skulle jeg nok ikke have sagt. ''Bianca, du kender reglerne. Ingen kærester.'' ''Men mor!'' ''Ingen men. Var det derfor du kom så sent hjem? Ved du hvad, du får også stuerest! Og Matt du skal gå nu.'' Sagde mor. Matt  tog sine sko og gik. ''Det mener du ikke mor!'' ''Jo det gør jeg! Op på værelserne nu begge to!'' Vi gik op ad trappen, Bianca vendte sig mod mig. ''Tak for lort! Jeg troede du kunne holde på en hemmelighed. Du skal ikke tro du slipper godt fra det her.'' Sagde min søster hårdt og smækkede med døren, det samme gjorde jeg. 

Bianca's Synsvinkel.

Fuck Briana lige nu. Hvad fanden har jeg gjort hende siden hun skulle fortælle det til mor. Jeg kan ikke tage med til festen på Onsdag. Argh! Jeg tog min mobil og skrev til Matt. ''Urgh! Fuck Briana!'' ''Vent? Er vi stadig kærester, for jeg vil ikke miste dig.'' ''Selvfølgelig er vi kærester, tror du jeg vil miste mit livs kærelighed fordi min mor siger det?'' ''Vent, skrev jeg lige det?'' ''Matt??'' ''Hvorfor svarer du ikke?'' Han svarede endelig, efter fem minutter kom der en lang besked. ''Bianca, du er mit livs kærelighed. Jeg er virkelig glad for at du er i mit liv, jeg ville dø hvis du forlod mig. Da jeg mødte dig, tænkte jeg, hende er ikke bare en du vil i seng med, nej det er en du vil dele dit liv med. En du kan blive gammel med. Dit livs kærlighed. Du betyder alt for mig Bianca. Du er den første jeg har fået sådan nogle følelser for. Jeg elsker dig!'' Jeg læste det igennem mange gange også svarede jeg. ''Årh, føler du virkelig sådan. Fuck jeg er glad for at have mødt dig! Du betyder alt for mig.'' ''Årh, kommer du alligevel til festen på onsdag?'' ''Jeg vil prøve.'' Jeg lagde mobilen på bordet og lagde mig til at sove.