Players Play With Girls.

-Kapitel 13-

Briana's Synsvinkel.

Hvorfor lytter hun ikke til mig? Hvad fuck sker der lige. Jeg kiggede ud ad vinduet og hen på Luke's værelse. Han talte med sin far, eller det lignede at de skændes. Jeg gik hen til vinduet og kiggede. Luke sad i sengen og hans far stod op, Luke rejser sig op og de begynder at råbe hinanden eller det ligner det ihvertfald. Men pludselig slår hans far ham. Jeg så det, han slog ham, Luke's mor kom op og stod foran Luke. Man kunne se at hun prøvede at beskytte sin søn, men han gav hende en lussing. Jeg troede ikke at der var nogle problemer i hans familie. Luke kiggede herhen, jeg var frosset han havde set at jeg har set det hele. Han så trist ud, men hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, nu var han sur. Jeg trak hurtigt mit gardin for og satte mig i sengen.  

Bianca kom op og sagde vi skulle spise. Der var ikke nogle der talte imens vi spiste. Mor og Bianca kiggede på hinanden og tilbage til mig. ''Briana, vi bliver nød til at tale om noget.'' Sagde mor. ''Jeg bliver nød til at fortælle det på et eller andet tidspunkt og det er nu. Din far og jeg havde lige fået Bianca. Og et år efter blev din far og jeg sure på hinanden og der valgte han så..'' Det ringede på døren heletiden mor rejste sig op og åbnede. ''Briana der er en der vil tale med dig.'' Jeg rejste mig og gik hen til døren, det var Luke. Jeg lukkede døren og gik ud. ''Det du så var ikke noget.'' ''Øhh jo.'' ''Du skal ikke fortælle det til nogen.'' ''Din far slår dig og din mor, hvorfor taler du ikke med nogle om det?'' Han kom tættere på mig og kiggede vredt på mig. ''Du fortæller det ikke til nogen, forstået?'' Jeg svarede ikke jeg kiggede bare på ham. ''Forstået?'' ''Nej, hvorfor?'' Han kom tættere på og  skubbede mig op ad væggen. Jeg følte mig truet. ''Briana. Hvis du siger det til nogle, så bliver det værst for dig selv. Du ved ikke hvad jeg kan finde på.'' Jeg nikkede, jeg blev bange. Jeg havde aldrig set den side af ham. ''Godt så.'' Han gav slip og gik. Jeg gik ind igen og satte mig tilbage. ''Mor, før du siger mere. Undskyld at jeg er så en umulig datter nogle gange, men jeg har meget vrede efter fars død. Men du skal vide at jeg elsker dig og jeg er rigtig glad for at du er min mor. Undskyld undskyld.'' Sagde jeg og rejste mig op og gik hen og krammede hende. ''Jeg er også glad for at være din mor skat.'' 

Jeg stod op og spiste morgenmad, da jeg havde spist tændte jeg min pc og så første afsnit af ''Haters back off'' på Netflix. Min mor bankede på døren. ''Briana, jeg bliver nød til at fortælle det.'' ''Fortælle hvad?'' ''Din far var engang mig utro og øh han fik så dig med en anden kvinde, men din far og jeg havde et alt for stærkt bånd så jeg tilgav ham også adopterede jeg dig som min datter. Du må ikke blive sur på mig fordi jeg først siger det nu.'' Wow, en jeg har kaldt mor hele mit liv. Jeg blev ikke sur men ked af det. Jeg bliver sur men ikke ked af det. Alle forskellige følelser springer rundt inde i mig.  ''Fuck.. Dig!'' Sagde jeg stille med knyttet hænder. ''Bianca, du må ikke blive sur, din rigtige mor kunne ikke have dig.''  Jeg slog ud efter hende men ramte ikke. ''Skat, jeg har jo adopteret dig, jeg adopterede dig 1 uge efter du blev født.'' ''Gå ud! '' Hun forlod rummet og jeg lagde mig på sengen. Jeg elsker hende, elsker hende ligemeget om hun er min mor eller ej. Hun har jo altid hjulpet mig. Jeg havde lyst til at smadre noget. Jeg tog min ene parfume og kastede den mod altanen. Den sagde ikke bang. Jeg vendte mig om og så at Luke havde den i hånden. ''Pas på hvor du kaster, den kunne gå i stykker og ramme nogen.'' Sagde han og smilte, jeg smilte ikke tilbage men vendte mig om og tog endnu en og kastede han greb også den. ''Hvorfor så sur, det klæder dig ikke.'' ''Skrid Luke!'' Jeg tog min bog og kastede den i hovedet på ham. Han havde lagt parfumerne på sengen og havde nu bogen i hånden. ''Ehm, av.'' ''Så flyt dig.'' Jeg tog billedet af min mor og jeg og kastede det i gulvet, det splintrede totalt. Der lå mange glaskår på gulvet. ''Hvad har Abigail lige gjort?'' Spurgte Luke. ''Det rager ikke dig, og skrid så!'' Hvæsede jeg. Han gik over på sin egen altan og jeg faldt langsomt ned på gulvet. Jeg græd, og kunne ikke holde op.

Bianca's Synsvinkel

Lea var allerede startet på skolen, selvom hun først skulle starte på mandag. Vi havde fået frikvarter, og jeg fulgtes med Lea ud i skolegården. Hun kaldte på nogle af de andre piger. Det var Isabel, Ivy, Chloe, Pamela, Phoebe, Erica, Lea og jeg der stod sammen i en klump. Isabel, Ivy, Chloe og Pamela er de fire mest populæreste i klassen. Jeg forstår det godt, gode karakter, deres udseende og så er de også virkelige søde. ''Vil i med ud for skolen, og gøre noget vi plejede at gøre på vores gamle skole.'' Spurgte Lea, de nikkede og vi gik et stykke væk fra skolen. Jeg vidste godt hvad hun ville. Hun tog en joint frem og tog et sug. ''Andre?'' Isabel og Ivy tog et sug, og efter tog de andre et sug. ''Bia, skal du ikke ligesom i de gamle dage?'' Spurgte Lea og blinkede til mig, hun vidste godt hvad der ville ske hvis jeg gjorde det. Jeg rystede på hovedet. ''Hun er ikke som os, hvorfor tog du hende med? Hun er bare et nul.'' Sagde Isabell. Lea løftede bare skulderene og kiggede på mig. Jeg tog den fra hende og tog et sug, hvilket jeg ikke skulle have gjort. Jeg blev helt rundt på gulvet.

Lea's Synsvinkel

Jeg troede at Bianca havde ændret sig, men det har hun ikke. På vores gamle skole plejede Bianca, nogle andre og jeg at pjække fra skole også tage hen til sådan et sted hvor vi hænger ud. ''Hvor er alle dine drenge henne Bia?'' Spurgte jeg. '' Mine booys er i Jylland.'' De andre gik tilbage til skolen, Bianca og jeg gik hen til centret. Da vi kom hen til centret stod der nogle drenge på vores alder udenfor der drak og røg. Vi kendte en af drengene, det var Isaac. Isaac og Bianca havde noget kørende engang. Han kaldte på os og vi gik derhen. Han tog armen om Bianca og hviskede noget ind i hendes øre, hun fniste og tog en tår af hans øl. Jeg prøvede at få Bianca med videre men hun gad ikke. Hun havde allerede drukket to øl. Da Isaac og Bianca havde kysset og nusset lidt skulle han videre. Da vi havde gået 2 meter så falder Bianca fandme også skulle jeg hen for at samle hende op. Hun var helt væk for hun gik hen og talte med busken, og med et træ. Da vi endelig var nået skolen, havde vi fået fri. Heldigvis. Jeg så Matt stå med Bianca's ting, jeg gik hen til ham. ''Tak, dem tager jeg.'' ''Hvor er hun?'' ''Hvorfor bekymre du dig om det.'' ''Ved ikke, men kan du ikke sige det?'' ''Hun står derhenne.'' Sagde jeg og pegede hen på bænken hvor hun lå. ''Hvad fanden har i lavet?'' ''Det vi plejede at gøre engang.'' ''I drak og røg når i havde skole?'' ''Jah, på en måde. Du kender vist ikke hendes fortid.'' Sagde jeg. Han trak på skulderene og satte hende op.