Kapitel 1

122 2 1
                                    

"Ulv!" Blev der råbt bag mig og jeg vendte mig og kiggede ind i et par røde øjne, og en hest. "vampyr," svarede jeg koldt " hvad vil du?" Han hoppede af hesten og mine øjne løb over ham han var blond og lav han havde fregner og lignede bestemt ikke en Hollywood vampyr, det eneste som indikerede at han ikke var et normalt menneske var hans røde øjne."Jeg har brug for din hjælp," sagde han roligt, der var noget ved hans rolige måde at være på der fik mine instinkter til hurtigt at finde ud af om jeg skulle angribe eller stikke af, hvis han angreb. En særlig evne jeg altid havde haft var at kunne se folks sande jeg. Jeg kunne ved blot at se på dem se race i dette tilfælde hans røde øjne, alle vampyrer har røde øjne i gennem mine øjne, ligesom alle varulve har guldfarvede, feer violette og så videre. Hans hudfarve var ikke så bleg som den burde være hvis han levede af dyreblod, nej denne vampyr levede af menneskeblod og han levede godt. Når vampyrer drikker blod er det ikke kun får at få føde men for at få livet tilbage og det var lettest med menneskeblod, menneskeblod får huden til at genoprette sin normale fremtræden. "Hvad vil en vampyr have min hjælp til?" Jeg prøvede at lyde så ligeglad med alt jeg kunne, han måtte ikke mærke min frygt." Min klan har brug for at du skal levere noget til kyst flokken, et brev," han sagde det sidste som om at det var et selvfølge. "Og det skal du bruge mig til fordi...?" Jeg prøvede at holde et ligeglad tonefald, men jeg kunne fornemme at mit blik var nysgerrigt, øjnene er vejen til sjælen, det havde min mor altid fortalt mig. "Det er kun varulve der kan opsøge andre varulve," han lød en smule irriteret " og du er den eneste loner i miles omkreds," hvad sukkede overdrevet som om at jeg var et stort problem, jeg vidste at det ville være for svært for ham at få en ulv fra en flok til at være hans budbringer og jeg var alligevel på vej mod havet. "Hvad får jeg så ud af det?" Han kiggede på mig som om at mit spørgsmål kom bag på ham. "Du får beskyttelse, alle vampyrer på denne side af bjergkæden lader dig være, selvfølgelig kun hvis du også lader dem være," hans stemme var rolig og selvom det ikke var en trussel kunne jeg mærke en svag truende efterklang. "Fint jeg tager imod dit tilbud," jeg havde brug for ikke at være bekymret for vampyrerne, han smilede et meget smørret smil og rakte mig en konvolut som havde varet under hans jakke. Han satte sig tilbage op på sin hest og få sekunder efter var han væk. Jeg kiggede i den retning han var forsvundet af og skiftede hurtigt til ulv og satte i løb den modsatte vej, mod havet.
Skovbunden under mig knasede og de gule, røde og orange blade fløj rundt om mig i et virvar af farver mens jeg skød afsted, i den fart jeg skød afsted med ville jeg være ved vandet på mindre end en dag.

---------------------------------
Det var første kapitel af if i fall.

If i fallWhere stories live. Discover now