If i fall

Kapitel 5

Liv:
Hver gang jeg spurgte hvem han var, skiftede de emne som om de ikke ville tale om det. Emilie var spydig og gav tydeligt udtryk for at hun hverken stolede eller troede på mig. Men alligevel fangede mit blik tit hendes, hun kiggede på mig med et blik der på en gang var nysgerrigt og ligeglad. Victoria kunne snakke løs i timer og smile, le, være glad og det næste ligne en der lige havde set døden i egen høje person. Jeg undrede mig over hvordan sådanne to vidt forskellige personer havde mødt hinanden de virkede næsten som søstre de kendte tydeligt hinanden, de kunne vide hvad den anden tænkte kun ved at udveksle et blik. Jeg havde aldrig kendt nogle så godt som de kendte hinanden. Det passede ikke jeg havde have en veninde da jeg levede hos feerne jeg vidste alt hendes navn var Lind og vi var bedste venner så ændrede hun sig dramatisk over et par år. På det år blev jeg venner med fire andre men de ændrede sig også langsomt. Jeg endte med, efter at havet mistet en flok venner at lukke mig inde. Jeg lærte at læse og skrive og blev afhængig af bøgers vægt i mine hænder og duften. Jeg begyndte at skrive små historier og tegne billeder. Da jeg blev ældre begyndte drenge at blive interessante eller hvad drenge er når man er ni eller ti, så jeg fik en kæreste en troldmand hvis navn var hans, det var alt andet end seriøst og nogle år efter prøvede jeg igen med en dreng der hed Rinu men det holdte selvfølgelig heller ikke.

Emilie:
Hvordan kunne Victoria tro at det var en god ide at indvitere hende med hvad hvis hun arbejdede for ham hun var trods alt en varulv og havde et blev fra vampyrerne, jeg ville ikke bringe Victoria i fare det var det sidste jeg havde lovet min mor før hans mænd sparkede døren ind og førte hende væk vi havde gemt os under gulvet, Victoria havde holdt sin hånd for min mund så jeg ikke skreg mens mine kinder blev våde af tårer, jeg græd ellers aldrig min mor havde lovet at passe på Victoria. Hun var speciel, datter af himmel og helvedet. Hendes mor var dronningen af helvedet gift med Lucifer der havde beundret hende fra første blik. Victoria var også smuk men sådan var engle jo.
Dråber begyndte at falde fra himlen og ramte bladene med en beroligende lyd. Jeg stoppede og kiggede op en dråbe landede på min kind, jeg kiggede på de andre der stadig gik, Victoria og Liv gik side om side min ugle Zigga sad på ryggen af Shadow der som altid giv inden for få meter af Victoria, de var kommet noget væk fra mig og jeg begyndte at gå igen hun tog min bedste ven fra mig, jeg hadede hende. To arme greb mig bagfra og satte en arm for min mund, før jeg kunne nå at tænke på en besværgense fik jeg et stykke stof for munden, det stank af Alrue det var det sidste jeg opfattede før jeg faldt om i armene på en person der stod klar til at gribe mig. Jeg kiggede på Liv og Victoria der ikke havde opfattet noget og alt blev sort.