Før og efter Magcon // Cameron Dallas

9. Jeg Ejer Intet!

👆Cameron*

Det har bare været en lorte morgen! Jeg stod op på grund af den lorte sol lyste og i øjnene, jeg gik ud på toilettet og så ikke andet en end en trold, da jeg så mig selv i spejlet! Min makeup blev ikke lagt on fleek, og jeg har en elendig hårdag! Argh, jeg hader mandage! Det eneste gode ved madage er at det er begyndelsen på en helt ny uge. Det er ligesom nytår.... bare nyuge. og så hader jeg dem. Mandage er.... bare.... nederen....

Jeg kommer ned i køkkenet, og ser en smilende Francisco. Glade mennesker på en mandag kan jeg heller ikke lide! Hvad han mon er glad over? "Godmorgen solstråle" Siger han og tager en tår af sin kaffe.

"Er der kaffe til mig" Mumler jeg med min hæse stemme. Jeg er forresten også ondt i min hals! Omg... jeg magter ikke at mødes med Cameron senere.

"Flot hår" Siger han med et smil. "Du ik sjov" Snerre jeg og hælder en kop kaffe op fra kanden. "Jeg mener det. Der er noget.... nyt ved det". "mmmhmm" Siger jeg som en diva, og sætter mig ved siden ag ham.

"Du virker.... mopset" Siger han med sit 'åhh så flotte smil'. "Jeg er ikke 'mopset'." Udbryder jeg. Folk skal kraftedeme ikke fortælle mig hvad jeg er, og hvad jeg ikke er! Okay... jeg har en dårlig morgen, måske også endda en dårlig dag, men jeg er ikke 'mopset'.

"Og hvem bruger ordet 'mopset'?." Tænker jeg højt. "Din mor...." Siger han seriøst. "Hvordan ved du det?" Spørg jeg, nu mere følsom.

"Det er en af mine bedste minder med dig.... Hun kaldte mig det altid. Din mor var den gladeste person jeg nogensinde ar mødt. Uanset om jeg var i dårligt eller godt humør, så var hendes humør bare.... bedre."

Francisco er 2 år ældre end mig, så han kan nok bedre huske minder med hende, en jeg kan. Francisco, Shawn og Abigail var sammen 24/7, og vi var altid hjemme hos mig. Jeg havde jo trampolin!

Francisco tager mobilen frem, og jeg ser på skærmen for at se klokken, KLOKKEN ER 11:37! Jeg har ikke noget tøj overhoved! Argh, jeg har kun det tøj jeg gik hjem fra fængslet af, og så hvis jeg kan låne Francisco's bruger jeg det. Ja i hørte rigtigt. Jeg går i drengetøj! Altså jeg ved godt at jeg ikke er den mest feminine i verdenen, men jeg har grænser!

"Kan jeg låne din mobil?" Spørg jeg Francisco. Omg, jeg må også skaffe mig en mobil! "Ja 2 sekunder" Siger han og går ud af noget der ligner Facebook eller Instagram. Han giver mig mobilen, "Tak" Siger jeg stille.

Jeg går ind under Cameron.

"Hej det er Cameron" Høre jeg en velkendt stemme sige.

"Hey Cam, kan du hente mig? Jeg sender Adressen?" Siger jeg.

"Ja selvfølgelig." Siger han. Nice.

"Og istedet for caféen, så tænkte jeg på om vi kunne tage til centeret?" Siger jeg og bider mig i underlæben, det frustrere mig altså at jeg ikke ejer en dyt! Altså jeg har penge, men det er det.

"Yeps, det lyder fedt. Ses om 5", "Ja ses" Siger jeg og lægger på.

Jeg tager en nice hoodie fra Franciscos klædeskab, og et bar jeans på. Selvom ans jeans ikke sidder stramt på mig, og derfor ser totalt idiotisk ud, så er det behageligt. Det var da altid noget!

"ALICE!" Høre jeg Francisco råbe. Åhh nej, hvad har jeg nu gjort? Ha får ik sit tøj tilbage lige nu ihvertfald. Jeg løber ned, ser på mine fødder imens, fordi jeg er vildt klodset... Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brækket noget, eller forstuet noget, eller bare har haft en grund til at tage på hospitalet. Det er slemt.

"Hvad er der Fra-" Da jeg løfter hovedet ser jeg Cameron og Francisco snakke. "Åh... jeg troede jeg havde gjort noget galt" Smiler jeg lettet. "Det eneste du har gjort er at stjæle mit tøj" Siger han.

"Wow" siger jeg, i kender godt i film, når faren og pigens date snakker.... det er SÅ akavet! Jja det her føles som om Cam er min date og Francisco er min far. Argh, mit liv er fucked up..... de er så sørgeligt.

Francisco ligger sine hænder på Cam's skuldre, "Pas på hende, og sørg for hun kommer hjem til en ordenlig tid" Siger han seriøst. Selvom vi alle tre skrald griner indvendigt er der ikke en lyd. Jeg står bare med store øjne. Francisco ser seriøst på Cam, og prøver nærmest at skræmme ham. Det virker vist, for Cam ser ret skræmt ud.

"Det er forstået Sir. " Siger Cam, "Omg i er latterlige" Siger jeg og går imellem dem, så Cam forhåbentlig følger med.

Jeg venter 2 sekunder og så står Cam ved min side. Jeg have ret. Vi går ud til hans bil, og da Cam går foran mig, åbner han bildøren for mig. "Uhhh en gentleman, huh?" Siger jeg sarkastisk. Cam giver mig selvfølgelig-blikket.

Vi sætter os ind, og er på vej til centeret!

"Så hvorfor vil du i centeret?" Spørg Cam. "Har du ser det tøj jeg går i? Ja, det er Francisco's. Jeg har intet tøj, igen telefon og -" Jeg nåede ikke at sige mere, da Cameron afbrød, "Du har ingen mobil?" Nærmest råbte han. "Nope. Den blev smidt ud da je røg i fængsel" Siger jeg. Okay, da jeg nævnte fængslet blev det lidt akavet.

"Tak" Siger Cam stille. "Tak? For hvad?". "Jeg fik aldrig sagt tak, for det du gjorde for Shawn og jeg.... Du rede os. Tak." Sagde Cameron, og fjerner fokuset fra trafiken, og kigger mig i øjnene. " De var så lidt" Siger jeg med et smil.

Min dårlige mandag, er måske ikke den værste dag.