Er det virkelig nu vi skal dø?

Kapitel 2: En virkelig dårlig dag

Jeg er lige vågnet og jeg skal i skole om lidt. Jeg skal følges med Line og Louise, som jeg altid gør, de bor nemlig på samme gade som mig.

Jeg så Line: "Godmorgen Line. Har du sovet godt?", inden Line nåede at svare råbte Louise: "Godmorgen piger". Vi plejede at snakke om stort set alt når vi gik i skole, men i dag var det anderledes. Det var som om at pigerne ikke rigtigt gad at snakke med mig, måske var de jaloux på at jeg skulle på hyttetur med de andre.

Så jeg tænkte at jeg hellere må spørgere dem: "Hey piger? - Altså i har ikke noget imod at jeg skal på hyttetur med de andre piger vel?", de svarede ikke rigtigt, men pludselig kom der et svar fra Louise: "Altså der er fint du tager på hyttetur med dem, men du glemmer os altså. Du snakker kun med dem i skolen, du vil kun snakke med os om morgen..".

Jeg kunne ikke rigtigt forstå det, jeg synes jeg snakkede meget med dem, men da Line gav Louise ret, kunne jeg godt se det. Jeg snakkede faktisk aldrig med dem i skolen. Så jeg svarede: "Jamen piger selvfølelig vil jeg snakke med jer, jeg har bare travlt med at planlægge hytteturen." Line svarede meget hurtigt: "Så vi er bare dine ekstra veninder... Du kan vel godt tale med os, selvom du skal på hyttetur.."

Så begyndte pigerne at gå hurtigere, og det så ud som om de ville væk fra mig. - Jeg gav op, og lod dem bare gå..
Nu går jeg her helt alene uden nogen, og skolen begynder snart.. Jeg er ligeglad med skolen, jeg har lige mistet nogen af mine bedsteveninder. Tænk jeg var så dum at jeg bare glemte dem.

Jeg kunne høre klokken ringe, og det så ud til at jeg kom for sent. En tåre faldt ned af min kind, mit hjerter banker, og det er første gang jeg har mistet nogen af mine veninder. Kunne dagen blive mere ødelagt, nej det tror jeg ikke.

Jeg kommer ind i klasseværelset, og kigger bare ned i gulvet.
"Godmorgen Sofia, hvad er det der gør du kom for sent i dag?", det var min lære Karen, hun er altid vaks på at folk kommer i skole til tiden. Men jeg valgte ikke at svare hende.. Hun spurgte så igen: "Hey Sofia. Svar mig lige! Hvorfor kommer du for sent?". Jeg svarer bare irriteret tilbage: "Karen det rager ikke dig!". Karen siger til mig at jeg skal gå udenfor døren, også kommer hun ud og snakker med mig om lidt.

Karen kommer ud, og jeg siger ikke et ord. Karen spørg mig så: "Er der noget galt Sofia, du kan sige alt til mig". Jeg svarer så: "Jeg gider ikke at snakke om det!". Karen siger til mig at det skal jeg, men jeg bliver ved med at nægte. Karen bliver sur på mig og siger jeg skal gå ind i klassen igen.

Jeg går ind i klassen igen, og det første jeg ser er Louise og Line der sidder og visker. Jeg tænker straks at det er mig de sidder og visker om. Deres visken bliver dog ikke ved, for Karen beder dem om at være stille.

Klokken ringer ud til frikvarter, og jeg går lidt for mig selv. Men lige sekundet efter kommer Sofie og spørg: "Hvad så Sofia, er du okay?". Jeg svarer ja, men hun kan se at jeg ikke er okay. Så jeg sagde: "Okay, der er noget galt!". Hun spurgte hvad, og jeg fortalte hende det hele. Hun var meget forestående, så hun trøstede mig.

Men jeg blev faktisk lidt usikker på om jeg skulle tage med på hytteturen, så jeg spurgte Sofie: "Synes du jeg skal tage med på hyttetur med de andre?". Sofie svarede: "Ja selvfølelig skal du det! - Du har jo glædet dig helt vildt!". Jeg tænkte på om jeg skulle spørgere hende om hun ville med, men det vil hun jo ikke. Så jeg blev enig med mig selv om at jeg vil spørgere hende hvorfor hun ikke vil med. Hun svarede: "Altså nu er det sådan at jeg ikke er så vild med hytter, eller skove for den sags skyld..". Jeg sagde til hende det var okay, og hun altid var velkommen hvis hun fortrød..

Undskyld for stavefejl.. <3