Et kys betyder kærlighed.

Løbet væk.

12. Juli.

(Julies synsvinkel)

4 måneder siden jeg så drengene. Men jeg har en plan. Jeg har købt billetter til en færge til Norge. Jeg løber væk. Jeg mangler bare at pakke og så skrider fra det her fængsel.

Ja de behandler mig som en kriminal. Og jeg kan ikke tage det længere. Og jeg vil være hos ham jeg elsker. Og det er Marcus jeg taler om her. Jeg har weekend så det går lige. Jeg pakker en lille taske med lidt penge, et tæppe, min billet til færgen. Her er det jeg tager på.

Jeg tager den t-shirt som jeg fik af Marcus. Den jeg sov i hjemme hos dem. En hættetrøje i sort og nogle cowboy bukser. Jeg har også lige lavet en lille madpakke og fyldt en dunk med vand.

Så er det bare at vente til klokken er 00:00. Jeg venter og venter og venter og venter. Jeg tager selfølgelig også lidt rent tøj og min mobil med. Mine forældre tror at jeg har slettet drengenes nummer men det har jeg ikke.

Vi skriver bare aldrig sammen længere. Jeg savner Marcus. Jeg savner hans fantastiske kys, hans personlighed, hans bankene hjerte og hans søde smil.

Så slår klokken endelig 00:00 og jeg ligger en seddel på min seng hvor der står "jeg er stukket af jeg gider ikke jeres lort mere hvis i vil mig noget er jeg hos ham jeg elsker mest fra Julie"

Jeg åbner mit skrå vindue og glider stille ned af taget. "Så er jeg på vej" tænker jeg og løber. Det er koldt. Jeg går ude på motorvejen. Der er næsten ingen biler men lidt er der da. Det er ved at blive lyst da jeg er ved færgen. Jeg skynder mig at gå ombord ligger min billet på bordet og skriver 15årig pige og falder i søvn med det samme.

(Marcus' synsvinkel)

Det er blevet morgen. Det er endelig lørdag. Men jeg kan ikke få tankerne væk fra Julie. Så jeg ringer til hende. Hun tager den ikke. Jeg ringer igen. Den her gang får jeg svar.

(Julies synsvinkel)

Jeg vågner ved at min telefon vibrere nede i min lomme. Jeg tager den op og ser det er Marcus der ringer. Jeg tager den hurtigt. "Hej Marcus" siger jeg træt men glad. "Hej Julie" siger han. Jeg kan mærke en boblen i maven af at høre hans stemme. "Jeg savner dig Julie hvornår kan vi se hindanden igen?" Spørger han. "Det ved jeg ikke" siger jeg med et lille grin. Jeg vil ikke afsløre at jeg er på vej til Norge for at være sammen med ham. "Hvad er det der er så sjovt?" Spørger han og griner lidt.

"Ik noget" siger jeg og smiler. Men jeg kan ikke høre mere. Jeg kigger på min mobil. "Fuck" udbryder jeg. Den er løbet tør for strøm. Jeg bliver trist men jeg sætter den i min power bank men det kan godt tage noget tid for den at lade bare lidt op.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg kan pludselig ikke høre mere i min mobil. Julies telefon må være løbet tør for strøm. Det er jeg lidt trist over. Jeg savner hende så maget.

Og så får jeg endelig fat i hende og så løber hendes mobil tør. Det er bare typisk.

(Julies synsvinkel)

Jeg falder i søvn igen men vågner hurtigt fordi jeg er fremme. Det er blevet mørkt. Jeg har lyst til at ringe til Marcus igen men jeg har ikke nok strøm endnu den ville bare løbe tør med det samme. Det gode ved det her er at jeg næsten er fremme. Jeg kan mærke en kriller i maven. Det er den samme slags kriller jeg havde i maven første gang jeg snavede med Marcus.

Det er nok noget med at vi så er tæt på hindanden. Jeg går ude på motorvejen. Høre en playlist af Marcus og Martinus. Min telefon kan godt trække Spotify og så får det også tiden til at gå.

Det er ret lang tid siden jeg spiste min madpakke. Og det er ved at være lyst. Jeg tager lidt vand og ser lige fremme byen Trofors. "Jeg er fremme" udbryder jeg glad. 3 dage har jeg rejst for at se ham jeg elsker men det er det hele værd. Nu savner jeg Marcus mere end nogensinde. Den kriller i min mave er blevet kæmpe stor.

Jeg kigger på klokken. Den er 6:31. Marcus og Martinus er jo på vej i skole hvilket jeg så også burde være nu. Så jeg løber. Jeg glæder mig til at se klassen igen men allermest Marcus. Jeg kommer lidt forsendt men jeg tror nok det går.

Lige idet jeg træder ind af døren ser jeg Marcus rejser sig fra sin stol og stå med åben mund og ser på mig med store øjne. Jeg får tåre i øjnene. Han løber hen imod mig med tåre i øjnene. Vores læber mødes med det samme. Han holder om mig og jeg nusser ham i nakken.

Vores tåre mødes og samles jeg har aldrig været mere glad. Jeg tager min anden hånd i nakken på ham og holder den ovenpå min anden hånd. Vi er fuldstændig ligeglade med de andre i klassen for lige nu er det bare os to.

Vi slipper aldrig hindanden igen. Vores tunger mødes også og den kriller i min mave bliver til en kæmpe knude. Jeg græder seriøst maget.

Vi slipper hindanden og ser hindanden dybt ind i øjnene. Han smiler over hele Femøren og jeg græder videre. Fuck hvor jeg har savnet ham. "Jeg elsker dig seriøst maget du er bare den bedste" siger Marcus og jeg begynder at tudbrøle. Han krammer mig og jeg nusser ham i håret. Jeg kan slet ikke beskrive det her.

(Marcus' synsvinkel)

Fuck hvor er jeg glad for at se Julie igen. Jeg kan slet ikke fatte at hende jeg elsker mest står lige foran mig. Det er en ubeskrivelig følelse en kriller i hele kroppen. Jeg får flere tåre i øjnene. Julie krammer mig. Hun smiler. Jeg har aldrig kunnet mærke hende mere end det her øjeblik. Jeg ville ønske at det kunne fortsætte forevigt.

Nå nå nå lad os se hvad der sker i næste afsnit. Jeg er rigtig glad for at i læser min historie. Jeg ligger maget arbejde i den. Nå men vi ses elskede læsere😄😍